Man blander da religion og politik

I USA var det begivenheder udsprunget af den politiske tumult i 1960'erne som Vietnamkrigen, den seksuelle frigørelse, borgerretsbevægelsen og uddannelseseksplosionen, der skabte en generel uro i det amerikanske samfund.

Liberaliseringen satte en modreaktion i gang ifølge Marie Andersen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i religion og politik i USA. Reaktionen, som gik i den stik modsatte retning, insisterede på at fastholde de traditionelle værdier. I begyndelsen var den kun en social splittelse, forklarer hun, men op igennem 1980'erne og 1990'erne begyndte modreaktionen også at manifestere sig på den politiske scene.

I USA kalder hele 40 procent af befolkningen sig i dag, som præsident Bush selv, "genfødte kristne". De tror blandt andet på Jesu genkomst og på Bibelen som 100 procent sandhed. 72 procent af den amerikanske befolkning mener da også, at statsoverhovedet skal besidde et "stærkt moralsk og religiøst kompas". Og et betydeligt flertal på 62 procent mener, at der i amerikansk politik er iblandet den "rette mængde religiøse udtryk".

– Præsident Bushs succesfulde strategi har været at bejle til den kristent praktiserende del af USA med subtile religiøse referencer, der går "under radaren". De praktiserende kristne, der i overvejende grad stemte på Bush, forstår straks referencerne og tager dem til sig, mens den resterende del ikke opfatter dem, og de stødes derfor ikke bort, siger Marie Andersen.

– De amerikanske fjendebilleder har retorisk set ændret sig. De er blevet voldsommere, ofte bygget på en gammeltestamentlig retorik. Ved at spille på udtryk, der fremelsker angsten for dommedag og frygten for det onde, bygger han argumenter op, hvor det eneste moralsk rigtige er at kæmpe imod fjenden.

– Den apokalyptiske tænkning er meget stærk blandt den kristne højrefløj i USA. Tv-stationen Fox News, der styres af det kristne højre, betegnede eksempelvis angrebet på USA den 11. september som Guds straf til USA, fordi landet var blevet for materialistisk og ugudeligt.

– Også den demokratiske modkandidat John Kerry var troende katolik. Men i modsætning til Bush anså han sin tro som en privatsag og valgte ikke at blande religion og politik. Det er betegnende, at kun 43 procent af den amerikanske befolkning op til præsidentvalget i juli 2004 vidste, at Kerry var katolik. Mens ingen jo var i tvivl om, hvor Bush stod, siger Marie Andersen.

Hun mener, at præsident Bushs "åbenlyse sammenblanding af politik og religion" og hans genvalg i 2004 er udtryk for den religiøse vækkelsesperiode, hvor det er blevet legitimt at blande de to størrelser sammen.

I Danmark bekræfter en undersøgelse foretaget af religionsforskerne Morten Thomsen Højsgaard og Hans Raun Iversen tendensen. De konkluderer, at det religiøse sprogbrug er steget markant i medierne det seneste årti.

– Vi fandt en tydelig stigning i antallet af religiøse ord i medierne. Ord som Jesus, Buddha og Allah er steget 300 procentpoint, mens ord som computer, politik og sex kun er steget med 150 procentpoint. Det er blevet legitimt at interessere sig for og tale om religion, siger Morten Thomsen Højsgaard, ekstern lektor ved afdeling for religionshistorie på Københavns Universitet og netredaktør på Kristeligt Dagblad. Sidst på året munder undersøgelsen, der fandt sted i tidsrummet 1995 til 2004, ud i bogudgivelsen "Gudstro i Danmark".

Morten Thomsen Højsgaard fandt desuden i sin undersøgelse, at danskerne er blevet mere "ekspressive" i deres formulering af Gud, som i stigende grad afspejler en "dynamisk og individuel tro", hvor Gud ofte afbildes som en energi eller kraft.

– Navne for Gud som mor, far, virksomhedsleder, hjerte, sten eller varme er blevet mere almindelige. Og det gælder ikke kun blandt almindelige danskere, men ses også i nyere dansk salmedigtning, hvor der er kommet mange flere billeder ind i det religiøse sprogbrug.

Om en benævnelse for Gud som virksomhedsleder eller sten er misbrug, vil her blive ladt åbent for fortolkning. Medieforsker Frands Mortensen vælger at forklare det stigende religiøse ordbrug i medierne med den nuværende situation i dansk indenrigspolitik. Hvilket bringer os tilbage til koblingen mellem religion og politik.

– Efter at Dansk Folkeparti i 2001 blev regeringens tunge på vægtskålen, kan den dominerende gruppe, der styrer medierne i Danmark, ikke længere sidde Dansk Folkepartis stemme overhørig. Og den er karakteriseret ved, at danskheden defineres i kraft af den kristne kultur.

– Desværre er nutidens åbenlyse integrationsproblemer, hvor samfundet har svigtet, med til at give dette budskab vind i sejlene. Men for 50 år siden var man faldet ned af stolen af grin over en sådan argumentation, mener Frands Mortensen.

Som et enkeltstående, men dog betegnende eksempel kan nævnes en nylig tv-udsendelse, hvor en ophedet diskussion mellem juraprofessor Henning Koch og Dansk Folkepartis Søren Espersen var i gang på DR 2's "Deadline". Emnet var, at DF ville fratage indvandrere retten til at stemme ved danske kommunalvalg. Inden længe bestod den retoriske duel mellem de to parter primært af ord som muslimer, kristne og jøder.

Rasmus Alenius Boserup, der forsker i koblingen mellem statsdannelse og vold på Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet, advarer mod tendensen til at "bortforklare sociale problemer" med kultur og religion.

– Når det stærke flertal begynder at definere sig ud fra deres religion, tvinger de mindretallet til at gøre det samme. Når man spørger Mustafa, om hans problem skyldes, at han er marginaliseret eller muslim, svarer han, at det er, fordi han er muslim. Det viser, at han har taget flertallets dagsorden på sig.

– På den måde fejer man argumentet om manglen på uddannelse, bolig, arbejde – kort sagt manglen på muligheder i samfundet – af bordet som forklaring på nutidens integrationsproblemer i både politik og medier. Men argumentet bygger på falske præmisser, hvor man lige så godt kunne skifte ordene kultur og religion ud med race.

– Denne omformulering af gammeldags racisme er med til at fremme civilisationskonflikter. For ligesom gammeldags racisme kan den nuværende kultur-

racisme ikke forklare de aktuelle problemer, men har til formål at fastholde og retfærdiggøre et dominansforhold mellem en "korrekt" hvid middel- og overklasse og en "forkert" farvet underklasse.

– Mennesker handler ud fra forudsætninger og muligheder, ikke ud fra hudfarve, religion og kultur. Kultur, og religion som en underafdeling, er jo gummiting. Kristendom i dag er milevidt fra kristendom for 300 år siden. Det er udlægningen af teksten, som skaber politiske systemer, normer og filosofi, ikke teksten i sig selv, siger Rasmus Alenius Boserup.

Også i Mellemøsten ses i dag en klar tendens til at blande religion og politik sammen. Da de tidligere kolonier i Nordafrika og Mellemøsten fik selvstændighed op gennem 1950'erne og 1960'erne, var de nye statslederes retorik i årtier båret oppe af en verdslig national begejstring, hvor religionen kun fik en birolle at spille.

– Men i takt med at de næste generationer så skuffede til, at også de nye ledere var korrupte og undertrykkende, steg utilfredsheden og behovet for en modreaktion. I løbet af 1980'erne og 1990'erne kom den i form af religionen, som igen kom til at spille en central rolle hos Mellemøstens og Nordafrikas ledere. Og som tydeligvis farver deres politiske retorik i dag, siger Rasmus Alenius Boserup.

Han og Marie Andersen er enige om, at historien ofte svinger som et pendul. Efter perioder med megen liberalisering, sæders forfald og tumult i samfundet indfinder sig ofte modreaktioner, der kan føre til "vækkelsesperioder" med religion og traditionelle værdier i højsædet. Og det er præcis, mener de, hvad vi i dag oplever som en global tendens.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

De TIBUD

Du må ikke misbruge Guds navn. Sådan lyder det andet bud i De Ti Bud, der er at finde i Anden Mosebog kapitel 20 i Det Gamle Testamente. Kristeligt Dagblad sætter fokus på De Ti Bud i en artikelserie. Buddene er sevet ned i kulturens grundvand, hvorfra de gennemsiver vore tankemønstre og grundforestillinger. Hvordan lever vi buddene anno 2005? Hvad betyder de for os? Og hvad kan vi bruge dem til?

Med et netabonnement

kan seriens artikler læses på www.kristeligt-dagblad.dk