Gud er gået i stykker

Til daglig producerer han radio og tv for Danmarks Radios trosredaktion, men har i dagens anledning indvilget i at skifte rolle og være den, der svarer på spørgsmålene.

Hvad er essensen af det første bud for dig?

–

Buddet giver ingen mening i forhold ti mit gudsbillede uden at have Jesus og Det Nye Testamente med, hvor det vigtigste er, at du skal elske Herren af hele dit hjerte, og din næste som dig selv. Det første bud betyder, at Gud er det, som er centrum i min tilværelse. Men det centrum henviser mig til næsten. Hvis jeg glemmer, at der er en, der er meget større end mig selv og er hjerteslaget i min tilværelse, så overtræder jeg buddet. Såvel som hvis jeg glemmer, at der er andre end mig selv. I vores meget søgende tid synes det sidste jo at være sværest.

– På vores vandring vil vi nok se billeder af Gud, som er slået i stykker. Hvad bliver så tilbage? En dyb længsel efter noget, som giver mening og er større. Jeg tror, mennesket er skabt i Guds billede, så den længsel, Gud har efter mennesket, den har vi også efter Ham. Men fordi det postmoderne menneskes liv og billede af Gud er fragmenteret, har vi i dag ingen steder at rette længslen hen.

– Alt er religion. Det handler om totalitet, om menneskets totale sammenhæng, derfor er religion ikke bare et tankesystem. Den forholder sig til de dybeste strukturer i mennesket, hvor også identitet er en. Vi tror ofte, religion handler om tanker og meninger, men følelser og sindsstemninger er mindst lige så stor en del.

V

i bevæger os ind i Kunstforeningen Gammel Strands svale lokaler, hvor 35 afgangselever fra Kunstakademiet med udstillingen "Exit 2005" viser deres værker frem.

Vi kommer først forbi Anne Sofie Sandals mandshøje tibetanske bedemøller i keramik, der traditionelt bruges af buddhistiske munke. Titlerne er "Love in Absentia" (kærlighed in absentia) og "Save Our Souls" (frels vore sjæle), og i baggrunden hænger et "dating-gardin" med termer fra nutidens dating-univers. Ifølge museumsinspektør Sibbe Aggergaard har dating fået en "nærmest religiøs status" i dag. Der møder du din partner, og der udstikkes reglerne for dit liv, forklarer hun.

På første sal i et lyst lokale mod kanalen hænger et andet sælsomt gardin strikket sammen af grove løkker. Værket hedder "Kongruens" og er skabt af Anders Bonnesen.

– Han har makuleret en bog, men vil ikke fortælle hvilken. Bibelen eller en telefonbog, han vil ikke ud med sproget, fortæller Sibbe Aggergaard, der er uddannet kunsthistoriker.

– Bare tanken, at det kunne være Bibelen, er jo interessant. Tror du, det er Bibelen? spørger Anders Laugesen.

– Jeg ved det ikke, svarer Sibbe Aggergaard.

– En del af pointen er vel, at man selv kan fortolke sig frem, mener religionshistorikeren.

–

Hvis det er Bibelen, så viser det, at den er blevet dekonstrueret fuldstændigt og sat sammen på ny uden respekt for ... jeg bryder mig da ikke om, at en mand destruerer Bibelen, siger Anders Laugesen.

– Men vi ved det jo ikke, indvender museumsinspektøren.

– Nej, nej, men pointen er jo, at vi overhovedet kan forestille os det. For kunstneren er værktøjskassen totalt åben, der er ingen tabuer, og alt kan lade sig gøre. Én tolkningsmulighed er lyset som metafor for Gud, der falder igennem den makulerede bog. Et fantastisk billede, funderer religionshistorikeren.

– Vi har også Paradisets Have med. På anden sal, lokker museumsinspektøren.

Vi følger villigt efter. I et lille til lejligheden konstrueret rum har Randi Jørgensen og Katrine Malinovski skabt en nøjagtig kopi af Philip de Langes arkitektur på Gammel Strand fra 1825 med høje paneler og svungen stuk. Midt på væggen er i ansigtshøjde et rosenomkranset ovalt glughul. I det tilstødende rum åbenbarer sig en stjerneklar nat med en lille oplyst træhytte og vindblæste træer:

– En ordentlig dosis romantik fra 1700-tallet, Paradisets Have, der åbner sig op. Først tænkte jeg: Nej hvor fint, dér ville jeg gerne bo, indtil følelsen af uvirkelighed tog over. Fra at tage den romantiske forestilling om himmelen til sig skubber man den siden væk, forklarer Sibbe Aggergaard:

– Hvilket behov skaber et så romantisk og uskyldsrent billede? En tur ned ad Strøget viser, at trenden er blomster og roser og dufte, pænt og nuttet, og i grel kontrast til verdensbilledet, som fuldstændig ramler.

– Det er interessant, at der intet forsøg er gjort på at lave det ægte. Selv træerne ligner noget, der er lavet af plastik. Og en af pointerne er jo, at det er tabt. Det er kitsch. Drømmen lever, men mangler vand, lys og næring. Det er et godt billede på menneskets fangethed mellem drømme og længsler på den ene side og virkeligheden på den anden, forklarer Anders Laugesen.

Ifølge ham er udstillingens grundstemning den enkelte kunstners ensomhed, der prøver at trænge ind i længslen. Som en kontrast til gudsrelationen, hvor der som udgangspunkt er fylde.

– Gudsrelationen er taget ud af nogle sammenhænge. Begrebet kærlighed eller frelse er til stede, men er underkastet vilkårene netdating og storbyens problemer med relationer. Ligesådan frels vores sjæl. Hvad er det for en sjæl, der skal frelses? De gamle begreber findes stadig, men brydes med nye betingelser for livet.

V

el ude på Københavns pulserende Strøget troner Helligåndskirken, folk strømmer ind og ud af butikker med fyldte shoppingposer.

– Det her er vores drømme. Vi befinder os i en verden, hvor begæret er i centrum. Tidligere var der en kultur eller religion, som satte rammer for vores eget begærs udfoldelse. I dag lever vi i et forbrugssamfund, som sætter jeget i centrum. Vi har guddommeliggjort vores eget begær, og det er det, vi tilbeder. Men det er kræfter, som arbejder væk fra sammenhængskræfterne, væk fra Gud.

– Grundspørgsmålet er jo: Hvem er jeg? Jo mere vi løber rundt og tror, lykken ligger i prinsessekjolen med blomsterne, vi så i butiksvinduet,

desto mere åbner tomheden sig under os. For vi søger efter forståelse og identitet et sted, hvor den fylde og sammenhængskraft ikke eksisterer.

Ifølge Anders Laugesen udtrykker Helligåndskirken med sine spir, kongekrone og magtens æble absolutte størrelser som Gud, konge og fædreland, som tidligere understøttede menneskers billede af Gud. I dag lever vi i en globaliseret smeltedigel, hvor det entydige indtryk af Gud for længst er passé.

Folkekirken gør – som Hellig-åndskirken – rigtigt i at udbyde jazzkoncerter eller personlige samtaler som alternativ til den traditionelle gudstjeneste, mener han.

– Det er for mange meningsløst at gå til højmesse, for de har ingen billeder at knytte an til. Et andet alternativ er stilheden. Herude har du har et virvar af hektisk liv, inde i kirken finder du forenkling. Skal det være muligt at finde sit eget gudsbillede i dag, er det nødvendigt at lave et rum, hvor man kan falde ind i en oprindelighed, ind i vores egen natur.

I butikken Søstrene Grene på Strøget arbejder vi os gennem bunker af billige varer på jagt efter religiøs kitsch i billigbutikken. En lille grøn Bodhidharma med tyk mave står masseproduceret på rad og række. Ovenover hænger skiltet ""Gud" hvor er det billigt!" Kun 4,48 kroner.

På tilstødende hylde er katolske lys i plastik med San Antonio holdende en olivenkvist, pris 5,68 kroner. Længere fremme finder vi en beholder til æteriske olier, en raffineret form for røgelsespinde. Klassisk violinmusik lyder i baggrunden.

– På én måde er det plat og udtryk for manglende forhold til noget som helst. På den anden side viser kitschen hen mod spor af billeder, der tidligere naturligt var en del af vores kultur, og som vi ubevidst længes mod. Erhvervslivet spotter straks behovet og imødekommer det, mens den danske folkekirke er alt for dårlig til at komme menneskers behov for billeder og ikoner i møde.

– Symbolerne er bærere af den sammenhængskraft, vi søger efter, og er forbundet med følelser og sindsstemninger. Derfor er det for let at affærdige som profanering, for hvem ved, hvad der bevæger mennesker til at købe disse ting?

V

ed Storkespringvandet optræder en mand i middelalderkostume med en kødrand af mennesker omkring sig. Længslen efter håndgribelige symboler og ritualer griber ifølge Anders Laugesen da også i stigende grad ind i vores historieopfattelse.

– Rollespil er en kæmpe succes blandt børn og unge, der med alle sanser lever sig ind i et historisk univers og selv gennemlever den arkaiske kamp mellem godt og ondt. Forleden kom min yngste søn på 13 år hjem og fortalte, at de i forbindelse med et rollespil havde lavet et nadverritual med rigtigt brød og vin, som "præsten" havde uddelt.

Efter have sundet sig over "chokket", tænkte Anders Laugesen, at der er kommet så mange filtre mellem mennesket og virkeligheden, at det er forståeligt, når unge har brug for selv at udleve ritualer og mærke dem på deres krop.

Natha Yoga Center på Køb-

magergade, hvor der i store lyse lokaler med komfortable rullemadrasser bl.a. udbydes kurser i "tantrisk erotik", "yoga og moderskab" eller "alkymi – den traditionelle transformationskunst", viser ifølge religionshistorikeren noget lignende.

– Der er et diffust opbrud og søgen i bybilledet, antydninger, som vi også fandt hos kunstnerne, af at globaliseringen bringer nye tankemønstre og tolkningsmåder. Og de nye tolkningsmåder har så deres steder som Natha Yoga Center, hvor man prøver at arbejde seriøst med at samle fragmenterne, det brudte billede af Gud, for at genfinde mening og identitet.

– Det interessante ved yogacentret er, at det bruger elementer, som på sin vis afspejler vores kultur. Individet er i fokus, og det er meget kropscentreret. Vi lever jo i en pirrelighedskultur, hvor kvinder overeksponerer sig selv, og seksuelle undertoner er en af grundkræfterne i samfundet. Centret tager fat i seksualiteten i forhold til det religiøse og laver en kobling.

Ifølge Anders Laugesen er disse alternativer et "utrolig sundt svar" på tidens nye spørgsmål, fordi de spejler danskernes søgen, som kirken ikke har været i stand til at besvare. Han mener, at kirken har gjort den klassiske fejl kun at henvende sig til "ét segment, eller én måde at formulere Gud på".

– Du kan aldrig sige, hvad Gud er. Kun hvad Gud ikke er. Og så kan du have nogle pejlemærker. Uudgrundelige Gud, hvordan åbenbarer du dig på ny?

E

t par timers vandring slutter med et besøg hos Det Ukendtes Boghandel i Løvstræde. Her hersker den orientalske karmiske tankegang, at man får som fortjent. I modsætning til den kristne opfattelse, hvor Guds nåde og kærligheden på trods er i centrum. I den karmiske tankegang er nøgleordet selvkontrol. Gennem for eksempel meditation og tæmning af sindets natur besidder man selv nøglen til sin fremtid, hvilket ifølge Anders Laugesen passer mange moderne mennesker godt.

– Forandring koblet sammen med udvikling er en kernekarakteristik af samfundet i dag. Troen på udvikling og tilpasning er dybt indlejret i arbejdsmarkedet og måden at leve på. Det terapeutiske marked griber fat i troen på, at man kan finde frem til noget større og dybere i sig selv. At jeg kan udvikle mig og nærme mig min egen guddommelighed går igen i alle de nyreligiøse tilbud, som findes i dag.

Vi bevæger os ned i boghandlerens kælder, hvor væggene er tapetseret med holdere til ikke mindre end 368 brochurer for blandt andet healing med ærkeengle, kostanalyse eller spirituel coaching.

Hvilket håb ser du for at genfinde et samlet billede af Gud

@– Hvis man tror på, at Gud skabte mennesket i sit billede, så findes der noget større end vores egoisme og selvcentrering, nemlig en naturlig forbundethed med andre mennesker og naturen. Det er noget meget håbefuldt, der udgør en sammenhængskraft, vi kan vende tilbage til, og som på ny skaber lydhørhed over for Jesu ord om virkelighedens egentlige natur. Hvis vi altså vil det.

livogsjaelkristeligt-dagblad.dk

De ti bud

Selvom vi i dag lever i et verdsligt samfund, er De Ti Bud fra Det Gamle Testamente for længst sivet ned i kulturens grundvand, hvorfra de fostrer vore tankemønstre og grundforestillinger. Hvordan lever vi buddene anno 2005? Hvad betyder de for os? Og hvad skal vi bruge dem til?

Buddene optræder i Anden Mosebog, kapitel 20, vers 2, og er sammenfattet som både religiøse og sociale leveregler for det israelitiske folk. Dateringen kendes ikke, da buddene er blevet til over en lang periode. Ifølge overleveringen førte stamfaderen Moses det israelitiske folk ud af Egypten, hvor det havde levet i trældom, mod det forjættede land Israel i det daværende Palæstina. Lige efter udvandringen fra Egypten modtog Mo-ses på Sinai Bjerg de to stentavler med De Ti Bud.

Buddene blev fundamentale leveregler for datidens jødiske folk, som for godt 3000 år siden var et stammesamfund, der levede af ager- og kvægbrug. Her var storfamiliens vel det overordnede, og for at holde Guds vrede i ave måtte loven overholdes. I den luthersk- protestantiske forståelse lægges vægten på Guds nåde og syndernes forladelse, og buddene overholdes i højere grad af taknemmelighed end af frygt for Gud.

Ikke desto mindre er mange vestlige landes tidlige lovskrifter under stærk indflydelse af De Ti Bud. Kong Christian den Femtes Danske Lov af 1683 er Danmarks første fælles lov. Her er eksempelvis lovene om ejendomsret direkte inspireret af buddene om, at man ikke må stjæle eller begære sin næstes ejendele.

Kristeligt Dagblad indleder i dag en serie om De Ti Bud. Med et netabonnement kan seriens artikler læses på www. kristeligt-dagblad.dk

Kilde: Professor, dr.theol. Kirsten Nielsen og "Det fortælles" af Nico ter Linden.