Danske Jens'er og Louiser er ikke populære giftemål for indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark. Fra de fire største indvandrergrupper, Tyrkiet, Pakistan, Iran og Bosnien, blev 146 sidste år gift med en dansker, og det er næsten en halvering siden 1999, viser tal fra Danmarks Statistik.

Faldet er udtryk for et stigende behov blandt de etniske minoriteter for at holde sammen på deres kultur, som er under pres som aldrig før, mener Inger Abildgaard, der har skrevet bogen "Grænseløs Kærlighed" om flerkulturelle ægteskaber og har fulgt området tæt de seneste 20 år.

– De unge oplever stadig stor modstand fra deres familier mod, at de gifter sig uden for deres etniske gruppe, fordi det svækker gruppens position i landet. Mange indvandrere føler sig truet af den politiske retorik lige nu, men også af den danske kultur som sådan, og derfor søger de tilbage mod rødderne, siger hun.

Det er dog også i høj grad de unges egen vilje, der skinner igennem, når danskerne bliver fravalgt. Det viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. Instituttet har blandt andet spurgt 628 unge fra de største indvandrergrupper i Danmark, hvad der er afgørende for deres valg af partner. Og mange af de unge nævner de høje, danske skilsmisseprocenter som noget afskrækkende, siger seniorforsker Garbi Schmidt, der står bag undersøgelsen fra sidste år. Hun peger på, at undersøgelsen desuden viser, at religion for nogle er begyndt at spille en større rolle end etniciteten. For selv om 80 procent stadig foretrækker en partner med samme etniske baggrund, ser mange unge en fælles religion som en væsentlig identitetsskaber.