Sverige

Historie
I Sverige dyrkede man i førkristen tid de nordiske guder, aserne. Den kristne kirkes historie går tilbage til 800-tallet, hvor handelsforbindelser og missionærer fra Tyskland og De Britiske Øer medbragte den nye religion. Den fransk-germanske munk, Ansgar, grundlagde i 830 en mindre svensk menighed. Oluf Skötkonge blev døbt omkring år 1000, og siden 1100-tallet har alle svenske konger været kristne. Klostrene fik i de følgende århundreder en væsentlig betydning for kundskab og kultur i Sverige.

Med reformationen i 1527 blev Svenska Kyrkan evangelisk-luthersk og udviklede sig i løbet af 1600-tallet til en ren statskirke, hvor alle statsborgere skulle være medlem. Dette vakte modstand, og i 1800-tallet voksede en række vækkelsesbevægelser frem inden for statskirkens rammer, ligesom der også opstod kirkesamfund udenfor statskirken, heriblandt baptist- og metodistkirken.

Fra 1860 blev det muligt at forlade statskirken, men kun hvis man i stedet blev medlem af et af de anerkendte evangeliske kirkesamfund. Først i 1952 indførte den svenske stat religionsfrihed og den 1. januar 2000 blev stat og kirke adskilt.

Siden midten af 1800-tallet har evangeliske frikirkesamfund som for eksempel pinsekirken spillet en større rolle i Sverige end i det øvrige Skandinavien, ikke mindst på grund af det stærke statskirkelige system.

Det religiøse landskab i dag
Op gennem sidste halvdel af 1900-tallet førte en kraftig bevægelse for kirkens selvstændighed frem til en fuldkommen adskillelse fra staten. Siden denne lovgivning blev indført er medlemstallet faldet kraftigt. I 1975 var 94,7 procent af befolkningen medlemmer. Efter en lempelse i lovgivningen forlod 50.000 svenskere de næste to år kirken, og udmeldelserne holdt sig omkring de 10.000 i hvert af de følgende år. Dette tal øgedes efter den endelige adskillelse af stat og kirke, og i dag er kun cirka 78 procent af befolkningen medlemmer af Svenska Kyrkan.