Thomas Bank Møller |
18. juni 2005
HistorieDe keltiske stammer befolkede i førkristen tid det område, der i dag udgør Storbritannien, hvor de dyrkede deres guder.
Kristendommen kom ret hurtigt til Storbritannien, og den første kristne kirke i England er efter sigende bygget i Glastonbury så tidligt som år 61. Helt sikkert er det, at Tertullian (d. o. 220) og Origenes (d. o. 252) kendte kristne i Romerrigets nordligste egne.
Fra omkring 350 var den keltiske kirke i England afskåret fra den øvrige kristenhed på kontinentet. Det blev fatalt for de kristne, for mod slutningen af det 6. århundrede blev England på grund af hedenske angelsakseres erobring fra fastlandet stort set atter et hedensk land. Derfor sendte paven i 596 Augustin til landet for at kristne det påny, og fra 623-777 var kirken i England underlagt Rom. Augustin blev den første biskop af Canterbury.
I løbet af 600-tallet blev kirken organiseret, og en omfattende missionsvirksomhed udgik herfra. Blandt andet blev missionærerne Bonifatius og Willibrord udsendt til Holland, Tyskland og Danmark. Bonifatius blev senere kendt som Tysklands apostel.
Britiske adelsmænd og konger deltog i de berygtede korstog i det 13. århundrede, og universiteter og tiggermunkeordener blev oprettet i denne periode.
Jødedom har en lang historie i Storbritannien, og man har kendskab til jødiske grupper allerede fra tiden omkring den normanniske erobring i 1066. Edward I's edikt resulterede imidlertid i en omfattende uddrivelse af jøderne i 1400-tallet. Den nuværende jødiske befolkningsgruppe i England kan dateres tilbage til 1656.
Det 14. og 15. århundrede var for dele af den engelske kirke præget af utilfredshed med kirken. John Wycliffe advokerede for en tilbagevenden til Bibelens lære og for personlig omvendelse og spiritualitet.
Med Henrik VIII's Supremacy Act i 1534 løsrev kirken sig fra Rom og den britiske monark blev overhovede for den nu selvstændige Church of England. Sådan er det fortsat. Reformationen satte ind i England, og under Edward VI (1549-1553) blev katolikker forfulgt. Dette fik en ende under dronning Mary (1553-1558), der i stedet lod protestanter forfølge.
I 1700-tallet blev John Wesley den store figur i engelsk kirkehistorie, da han med sin pietistiske forkyndelse indledte en vækkelsesbølge, der resulterede i dannelsen af Metodistkirken.
Det religiøse landskab i dag
Det 20. århundrede vidner mest om numerisk tilbagegang for den anglikanske kirke, Church of England, som er Englands moderkirke. Landet har oplevet en stigende sekularisering, men samtidig er der kommet nye kirker til, blandt andet pinsekirker.
Den mest betydningsfulde protestantiske retning er presbyterianisme skarpt forfulgt af metodisme, mens muslimer som i de øvrige europæiske lande fylder stadigt mere i det religiøse billede. I London ligger det største hinduistiske tempel uden for Indien.
Statistik
Befolkning: 58.830.000
Fordeling på religioner
% af befolkning
Kristne 46,8
Jøder 0,3
Muslimer 2,5
Religion fra Østen 0,9
Anden religion 0,2
Ingen religion 49,4
Fordeling af kristne
% af befolkning
Katolikker 10,9
Protestanter 25,3
Ortodokse 0,3
Anden kristen retning 10,3
Procenttallene i statistikken er taget fra European Social Survey (ESS) fra 2004. ESS er en slags meningsmåling men med en bedre metodologi end for meningsmålinger generelt set. Procenterne er eksklusiv de personer, som ikke har svaret (under 1%).
Vedr. procenter under 5 % gælder der den tommelfingerregel, at man som regel kommer nærmere den rigtige procentdel ved direkte at spørge de religiøse organisationer selv. Mere præcise tal for de små procenter kan man få ved at konsultere Religions of the World. A Comprehensive Encyclopedia of Beliefs and Practices, Melton & Baumann (eds.) 2000. Den britiske religionsstatistiker David Barret har leveret tallene til bogen og har indsamlet dem ved at spørge forskellige religiøse grupperinger om deres medlemstal. Det vides ikke, hvornår tallene herfra opdateres.
Vi har valgt ESS for at give de bedste tal for de største religiøse grupperinger.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad