Lolland-Falsters nye biskop løber stærkt

De fleste timer for Steen Skovsgaard er imidlertid hverken gået med haven eller havet, men med at søsætte store projekter i Gellerup Sogn.

Mest kendt er han for sit engagement omkring kristendommens møde med islam. Og som præst i et sogn, hvor under 30 procent af befolkningen er medlemmer af folkekirken, har der været rig mulighed for at udfolde dette engagement. Nøgleordet er for ham "mission" ud fra det synspunkt, at også muslimer har krav på at høre det kristne evangelium.

Dette engagement har medført en lang række initiativer fra Steen Skovsgaard, som i en årrække var stiftspræst for islam og kristendom i Århus Stift. For eksempel var han med til at få ansat en teolog som folkekirkens første missionær blandt muslimer, og efter fire år med den ordning i Gellerup var han hovedkraft bag, at der i sognet i samarbejde med det folkekirkelige missionsselskab Sudanmissionen blev oprettet rådgivningscentret KIVIK – Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom – hvor han i flere år var formand.

På grund af dominansen af muslimske elever i skoledistriktet stillede Steen Skovsgaard sig desuden i 1994 i spidsen for oprettelsen af Egebakkeskolen, som drives ud fra et kristent livssyn på et bredt folkekirkeligt grundlag med rødder i dansk kultur, og han var formand i flere år.

Arbejdet blandt muslimer i Gellerup har også bragt Steen Skovsgaard i modvind, og det er kendetegnende for ham, at han har taget kampen op. For eksempel da Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, kritiserede folkekirkens præster for ikke at ville missionere over for muslimer. Han svarede skarpt igen ved at spørge, om Pia Kjærsgaard mon ønskede at spænde folkekirken for en bestemt politisk vogn. Det politiske engagement kom også frem, da Århus Byråd på et tidspunkt ville nedlægge Gellerups fædregruppe. Gruppen var blevet benyttet af sognet som vagter foran kirken ved aftenarrangementer og af Steen Skovsgaard benævnt som "vores muslimske skytsengle". I den sag gik han skarpt i rette med Venstres byrådsgruppe, som ønskede fædregruppen nedlagt.

Man skal nemlig ikke tage fejl af Steen Skovsgaards venlige, humoristiske og lidt drengede væsen. Han kan være både skarp og præcis, når uenigheder skal for dagens lys.

Mange beskriver Steen Skovsgaards lette og lyse sind som noget af det mest kendetegnende ved ham. Måske har han det med hjemme fra det fynske barndomsland? Derfra har han i hvert fald den syngende accent, som ikke er klinget meget af efter mere end 25 år som præst i Århus. Han nyder at være sammen med sin familie, som består af fire voksne børn og hustruen Susanne, der er socialrådgiver og har været forstander for Århus Krisecenter for voldsramte kvinder.

Den nyvalgte biskop er til fest og farver, og han er berømt for at kunne fortælle vittigheder på den gode, gamle måde med at bygge langsomt op til den overraskende pointe.

Netop overraskelsen spiller en stor rolle hos Steen Skovsgaard.

For det første kan han godt lide selv at blive overrasket. Sidder han for eksempel og lytter til et foredrag, som ikke rummer overraskelser, men kun kedelig forudsigelighed, bliver han hurtigt fjern og ukoncentreret i blikket.

For det andet kan han godt lide at overraske andre. Det gjorde han med eftertryk, da han en søndag først læste dagens prædiketekst fra prædikestolen og så pludselig begyndte at synge "En lille nisse rejste" med høj røst ud i kirken. Pointen i hans prædiken den dag var "bristede forventninger", og sådan nogle ville han prøve at illustrere gennem sin overraskende sang.

Selvom provstejobbet handler om en stor del bureaukrati, beskrives Steen Skovsgaard som ubureaukratisk og "lidt småanarkistisk". Han bryder sig ikke om argumentet om, at "det plejer vi", men vil hellere finde nye veje at gå.

Som for eksempel dengang han fandt på, at hvis nogle menighedsråd et år havde overskud, kunne pengene puttes i en pulje, som betrængte menighedsråd kunne trække på. Det fik han en næse for. Den protesterede han imod, men måtte senere opgive sin alternative hjælpekasse.

Det ubureaukratiske kan ifølge folk, der kender Steen Skovsgaard, godt blive hans største problem i jobbet som biskop. Her vil det være endnu sværere at lade reglerne bøje sig efter de behov, der kan være i forskellige situationer.

Kolleger og andre peger med et smil også på, at Steen Skovsgaard som biskop bliver nødt til at se lidt mere i sin kalender, end han har gjort før. I perioder har han nemlig haft så mange bolde i luften, at han har glemt at komme til aftalte møder eller måske er dukket op uden de aftalte papirer.

Teologisk kan man ikke sætte Steen Skovsgaard i bås. Hverken i sin opvækst, studietid eller præstetid har han tilhørt nogle af de traditionelle kirkelige retninger, og han gør faktisk en dyd ud af at være en fri fugl, som ikke tilhører noget kirkeligt "parti". Men selvom han er partiløs, karakteriseres han bestemt ikke som farveløs. Den nye biskop repræsenterer en klassisk kristendom på den folkekirkelige midterbane.

Selv har Steen Skovsgaard hentet størst teologisk inspiration fra foreningen Theologisk Oratorium, som han er landsleder af. Der er omkring 120 medlemmer af Theologisk Oratorium, som er kendetegnet ved den teologiske bredde i medlemsskaren af præster og teologistuderende. De mødes og synger Davidssalmer fra Det Gamle Testamente og bibelske lovsange på bestemte tider af dagen eller døgnet. Under valgkampen har Steen Skovsgaard da også fortalt, at han hver dag læser Davidssalmer og lægger stor vægt på et personligt andagts- og bønsliv og på daglig bibellæsning.

Nu skal han så være biskop – og idérig iværksætter – i et stift, hvor menighedsrådsmedlemmer og præster med valget af ham klart har markeret, at de ønsker traditionen fortsat, men det skal ske gennem fornyelse.

kiil@kristeligt-dagblad.dk