Morten Mikkelsen |
17. juni 2005
På tre år er antallet af tosprogede skoleelever i København, der fritages fra kristendom, faldet fra 177 til 69
Undervisning i kristendomskundskab er på få år blevet langt mere accepteret af forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Siden 2002 er antallet af tosprogede elever, der fritages fra folkeskolens kristendomsfag i Københavns Kommune, således faldet fra 177 til kun 69.
Det viser en optælling, som kommunens skoleforvaltning netop har foretaget. Københavns skoleborgmester, Per Bregengaard (Enh.), ser det markante fald som en følge af en vellykket strategi fra de københavnske skoleinspektørers side.
– Inspektørerne gør et godt stykke arbejde med at forklare forældrene, at kristendomskundskab ikke er et forkyndende fag. Samtidig forklarer de, at det er et vigtigt fag for forståelsen af det danske samfund, og for at man som elev kan følge med, når man i gymnasiet eller på hf får religion som obligatorisk fag, siger han.
Derudover peger Per Bregengaard på, at københavnske skoler fastholder flere elever i faget ved bevidst at gøre det mere "spiseligt" for for eksempel muslimer. Mange skriver for eksempel det mere neutrale "religion" på skemaet, selvom fagets officielle navn er kristendomskundskab. Og på Ålholm Skole og Frederikssundsvejens Skole har man indført alternative læseplaner, som lægger op til i højere grad at lade undervisningen tage afsæt i elevernes egne forudsætninger end i kristendommen. Disse læseplaner er ifølge Undervisningsministeriet i strid med folkeskolelovens krav om, at fagets centrale kundskabsområde skal være folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom, men Per Bregengaard er uenig, og derfor skal statsamtet nu afgøre tvisten.
I forbindelse med optællingen påpeger skoleborgmesteren, at antallet af elever, der bliver fritaget, alene på Ålholm Skole er faldet fra 35 i 2002 til kun to elever i dag.
Steffen Johannessen er tidligere lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og specialist i kristendomskundskab. Han ser det faldende antal fritagelser som en følge af to andre forhold. Det ene er en ny bekendtgørelse fra 2004, som stiller højere krav til, at skoleledere fører samtaler med forældrene inden en fritagelse. Det andet er en generel tendens i store grupper af indvandrere til at åbne sig mere for det danske samfund.
– Der er en stigende forståelse af, at hvis man vil integreres i Danmark, hører kristendomsfaget med. Desuden tror jeg, at muslimske familier i stigende grad ser kristendommen som en alliancepartner over for et verdsligt samfund, der på mange punkter virker provokerende, fordi det slet ikke tager tro alvorligt, siger han.
Modsat den københavnske skoleborgmester tror Steffen Johannessen derimod ikke, at muslimer bliver mildere stemt over for et kristendomsfag med ændret læseplan eller fagbetegnelse:
– Jeg tror snarere, at nogle muslimer kan blive forskrækket over en såkaldt neutral religionsundervisning, fordi det for dem nærmest er en karikatur på tro.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkFÆRRE FRITAGELSER
I 2002 blev 177 ud af i alt godt 9000 tosprogede elever i København fritaget for kristendomskundskab. I 2005 er antallet faldet til 69 ud af knap 10.000 tosprogede elever.
I alt blev der i 2002 fritaget 185 ud af 28.236 københavnske elever. I 2005 var tallet faldet til 79 fritagede elever ud af 31.415.
Kilde: Københavns Kommune
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad