Bibelslamming for åndeligt søgende

– Mange af dem, som har været i kontakt med det nyreligiøse og gerne vil noget med kristendommen, ønsker at få det omsat til nutidige ord, så det ikke bliver dogmatisk. En del har tidligere haft negative erfaringer med kristendommen og anser den for at være selvretfærdig og fordømmende. De meget kirkelige ord skræmmer dem væk. Det her er en måde at gøre tærsklen lavere på, forklarer hun.

Bibelslamming er inspireret af "poetry slam", som er en rytmisk måde at fremføre digte på. Den eneste betingelse for at deltage i bibel-slam er, at man tror, at Gud findes, og at han med bibelteksten vil os noget. Hver person har sin egen tolkning af teksten, og natkirkepræsten ser det som en måde at komme i dialog med Gud på.

Signe Malene Berg mener ikke, at budskabet går tabt i ordlege.

– Det er lige meget, om det er en lidt lettere samtale med Gud om hverdagen eller en samtale, der behandler de store spørgsmål. Der er ingen kvalitetskrav. Pointen er, at man er i kontakt med ham, siger hun.

Ifølge Viggo Mortensen, der er professor i teologi og forsker i religiøs pluralisme på Aarhus Universitet, afspejler erfaringerne fra Vor Frue Kirke i København strømningerne i samfundet.

– Det karakteristiske for den nye situation er, at folk er meget forskellige. Nogle er til pilgrimsrejser, mens andre er til fem daglige bønner. Fragmenteringen er en konsekvens af liberaliseringen, globaliseringen og moderniseringen, som har ført til pluralisme. Kristendommen bliver ikke mødt med ateisme og modstand, men den er blevet ét blandt mange tilbud, og der skal være en grund til at vælge Jesus, siger Viggo Mortensen. Han påpeger, at der ikke findes en universalløsning på kristendommens udfordringer, men at kirken er kaldet til at forklare, hvorfor man skal vælge Jesus.

Pernille Aagaard bliver dagligt konfronteret med kristendommens udfordringer. Hun er formand for Ikon, et kristent forum for dialogen mellem kristendom og ny religiøsitet, og ledelseskonsulent for KFUM og KFUK.

– Brydningerne mellem den kristne fællesskabstanke og den nyspirituelle individualisme er en af de mest tydelige udfordringer. Som kristne vægter vi fællesskabet, og nogle gange glemmer vi måske at give individet de muligheder for vækst og udvikling, som den enkelte person har brug for. Samtidig tilbyder det nyspirituelle uendelige tilbud om personlig udvikling og vækst uden tilknytning til et forpligtende fællesskab. Det stiller større krav til kristendommen, siger Pernille

Aagaard, som mener, at det er på tide, at folkekirken tager kampen op.

– Kristendommen passer umiddelbart ikke ret godt ind i tidsånden. Derfor bør vi indse, at vi sagtens kan tilbyde mere individuelle lettilgængelige tilbud som for eksempel livsfortællinger, bøn og retræte, samtidig med at vi vægter fællesskabet, siger hun og fortsætter:

– Åndelig vækst har i mange år været en lidt kættersk tanke, da nogle bliver nervøse for, at man tror, at man kan vokse sig op til Vorherre selv. Men jeg taler om en vækst med henblik på fællesskabet. Det er på tide at erkende, at ikke ret mange mennesker føler, at de vokser ved at gå i kirke, siger hun.

De betragtninger er domprovst i Viborg, Arndt Jessen Hansen, enig i. Han har været med til at arrangere inspirationsdagene "Mere ånd i kirken", som løb af stablen i weekenden i Viborg. Her satte 140 kirkefolk fokus på spiritualitet og kristentro i folkekirken.

– Folkekirken skal give plads til, at kristentroen kan finde en nutidig form og skikkelse. Vi må drøfte, hvordan vi kan finde frem til en rigere spiritualitet. Vi skal give rum for anderledes gudstjenester, hvor kristendommen er mere end en intellektuel øvelse. Der er i for høj grad fokus på lære og ikke på liv, siger Arndt Jessen Hansen.

Samme holdning møder man hos sognepræst Niels Underbjerg, som er den københavnske biskops rådgiver i nyreligiøse anliggender og en af initiativtagerne bag en startpakke til kristen praksis, som Folkekirke og Religionsmøde og Bibelselskabet er i gang med at lave.

– Folkekirken har svigtet og har fokuseret for meget på dogmer og knapt så meget på åndelig praksis. Hvis vi skal have det postmoderne menneske i tale, skal der være en tydelighed i praksis. Vi skal fortælle, hvorfor vi beder, hvorfor vi går til gudstjeneste, og hvilke konsekvenser troen har for vores liv, konstaterer han.

engberg@kristeligt-dagblad.dk

ÅNDELIGHED

Kristeligt Dagblad sætter i denne uge fokus på danskernes religiøse søgen.

Artiklerne i serien samt andre artikler om spiritualitet og åndelighed kan med et netabonnement læses på www.kristeligt-dagblad.dk.