Det folkelige gennembrud

– Demokratiets indførelse er en nøglebegivenhed i danmarkshistorien. Det var en forudsætning for den udvikling af det folkelige Danmark, som prægede de efterfølgende år frem til systemskiftet i 1901, hvor vi tillige får parlamentarismen, forklarer Keld Grinder-Hansen fra historieudvalget.

Der er nemlig den væsentlige bemærkning til det danske folkelige gennembrud, at kongen fortsat havde stor magt over, hvem der skulle danne regering. Og i kraft af, at lovgivning både skulle igennem Folketinget og det mere indirekte valgte Landsting, hvor godsejerne dominerede, var det et folkestyre med modifikationer. Læg hertil, at kvinder ikke havde stemmeret. Men Danmark var blevet langt mere demokratisk, end det havde været.

Og den helt store bedrift var den fredelige måde, det hele foregik på, fra de første demokratiske røster hørtes, til mændene i Ruds Vedby og andre steder kunne række hænderne i vejret og vælge de mænd, der skulle forfatte rigets grundlov.

I Frankrig havde borgerskabets omstyrtelse af enevælden kostet adskilliges års blodbad, henrettelse af kongen og dronningen og totalt kaos. I Danmark modtog kongen derimod de revolutionære med meddelelsen om, at den gamle regering allerede var gået af, og at han ville udpege en ny. Kongen erklærede derefter over for sit nye ministerium, at han betragtede enevælden som ophørt og sig selv som konstitutionel konge.

– Kongen vil kun møde i statsrådet når han bliver indbudt, skal kongen have sagt. Og senere tilføjede han:

– Så, nu kan jeg da sove, så længe jeg gider.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

TEMA: HISTORIENS KANON

UNDERVISNINGSMINISTERIETS HISTORIEUDVALG HAR UDVALGT 29 CENTRALE PERSONER OG BEGIVENHEDER, SOM SKAL INDGÅ I FOLKESKOLENS HISTORIEUNDERVISNING. I 29 ARTIKLER GENNEMGÅR KRISTELIGT DAGBLAD I LØBET AF SKOLEÅRET SAMTLIGE PUNKTER. DETTE ER DEN 17. ARTIKEL I SERIEN.

Klik her for at læse alle artikler i serien