Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Socialministeren vil hjælpe grønlandske børn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialministeren vil hjælpe grønlandske børn

Socialminister Eva Kjer Hansen lægger op til et samarbejde mellem Danmark og Grønland om at komme det stigende omsorgssvigt til livs.-- Foto: Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

GRØNLANDS GLEMTE BØRN: Socialminister Eva Kjer Hansen (V) vil i næste uge drøfte det voksende omsorgssvigt af grønlandske børn med sin grønlandske ministerkollega

Danmark skal række en hjælpende hånd ud mod de grønlandske myndigheder i et forsøg på at bekæmpe de kraftigt stigende problemer med misbrug og svigt af grønlandske børn.

Det er udspillet fra socialminister Eva Kjer Hansen (V), i en direkte reaktion på de stadigt værre forhold for børn i Grønland, som Kristeligt Dagblad har beskrevet over de seneste par uger: Knap hver femte barn i Nuuk er i kontakt med politiet i løbet af et år, og der er på bare et enkelt år sket en fordobling i antallet af seksuelle overgreb mod piger.

Allerede i næste uge vil Eva Kjer Hansen tage sagen op med sin grønlandske ministerkollega, når de mødes til ministermøde i Nordisk Råd. Hun lægger op til et samarbejde mellem Danmark og Grønland om at komme det stigende omsorgssvigt til livs.

– Det er blevet klart, at forholdene i Grønland er meget alvorlige. Mit udspil i den forbindelse er en tilkendegivelse overfor Grønland om, at vi i Danmark meget gerne vil hjælpe til, hvis vi kan. Vi har årelang erfaring med omsorgsproblemer, som vi gerne vil lægge frem, og så kan grønlænderne jo hente inspiration i forhold til den handlingsplan, jeg kan forstå, at de er i gang med, hvis der er noget, de kan bruge, siger Eva Kjer Hansen.

Annonce
Hvad er det mere specifikt for erfaringer, du vil dele ud af?

– Det drejer sig om eksempelvis familierådslagning, forældrekurser, inddragelse af forældre i forhold til skolegangen og hele vores arbejde med udsatte børn i misbrugsfamilier. Vi kan også tilbyde undervisningsmateriale til voldelige og ustabile forældre.

Skal Danmark stille folk og midler til rådighed?

– Det kommer an på, hvad man fra Grønlands side ønsker af råd og assistance. I første omgang er det udelukkende et tilbud om at lægge den viden og den erfaring, vi har, frem for myndighederne i Grønland. Og derefter er det op til dem, hvad der skal ske.

Kan der blive tale om at hæve bloktilskuddet til Grønland fra de nuværende cirka tre milliarder årligt eller øremærke nogle af pengene til sociale formål, som det er foreslået af en række grønlandske børneorganisationer?

– Nej. Hvis man ønsker en udveksling af medarbejdere eller lignende former for udvidet samarbejde, vil jeg være åben overfor det, men jeg lægger på ingen måde op til en ændring i bloktilskuddet.

Grønland har haft massive, sociale problemer i årevis. Hvorfor kommer der først nu et konkret initiativ fra Danmark?

– Jeg reagerer på den debat, der er opstået omkring indsatsen overfor omsorgssvigtede børn.

Det er jo langtfra en ny debat?

– Nej, men jeg har noteret mig, at man i Grønland er i fuld gang med at lave en handleplan, der skal forbedre forholdene. Og der er min tanke, at måske kan de på en god måde bruge de erfaringer, vi har gjort os i Danmark. Vi har eksempelvis lige været igennem en meget stor proces med at diskutere anbringelsesreformer og har haft meget fokus på udsatte børn og unge. Det materiale kunne grønlænderne måske drage nytte af.

Det lyder som om, der hverken er pisk eller gulerod forbundet med dit udspil?

– Sådan vil jeg slet ikke gøre det op. Jeg ønsker blot at komme i dialog med de grønlandske myndigheder i forhold til, hvordan man bedst løser de omsorgsproblemer, der er. Vi vil gerne komme med input, men det er ikke vores opgave at bestemme, hvad den grønlandske regering skal gøre.

Danske politikere er i mange år blevet beskyldt for berøringsangst i forhold til Grønland. Blandt andet fordi ansvarsfordelingen stadig er lidt uafklaret. Er dit udspil udtryk for en ny politik?

– Der er jo ingen tvivl om, at det er de grønlandske myndigheder, der træffer beslutningerne. Jeg ønsker bare at sige: Her er en mulighed for at tage udgangspunkt i de løsninger, vi har brugt, ligesom vi også skeler til Norge og Sverige og andre lande omkring os.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra landsstyremedlem for familie og justitsvæsen, Tommy Marø.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​