Send flere indvandrere

De frie grundskoler vil gerne deltage i integrationen, men skolerne befinder sig i meget forskellige verdener. Nogle vestjyske skoleledere erklærer, at de ville ønske, der fandtes nogle tosprogede elever i lokalområdet, de kunne optage på deres skole. I storbyerne er holdningen derimod, at skolerne gerne bidrager til integrationen, men at der er en øvre grænse for, hvor mange tosprogrede elever man kan have.

Det viser den kortlægning af de frie skolers integrationsindsats, som Dansk Friskoleforening og Frie Grundskolers Fællesråd i øjeblikket er ved at gennemføre. Formålet med kortlægningen er at dokumentere, at de frie skolers integrationsindsats er lige så god – og lige så spredt på flere skoler – som folkeskolens.

– Der er en vis spredning i, hvor mange tosprogede elever friskolerne har. Men tendensen er, at tosprogede elever i stort tal er et storbyfænomen, og det samme billede ville formentlig tegne sig, hvis man på samme måde undersøgte folkeskolerne, siger informationsmedarbejder Maren Skotte fra Dansk Friskoleforening.

Selvom de færreste indvandrere kender så meget til, hvad Christen Kolds, Rudolfs Steiners eller Celestin Freinets pædagogik går ud på, er der en tydelig tendens til, at indvandrere gerne vil have deres børn optaget på frie grundskoler. Men først og fremmest hvis skolerne ligger i nærheden af, hvor indvandrerne bor, og er kendt for at have styr på disciplinen. Derfor er for eksempel katolske skoler i de store byer meget populære.