Morten Mikkelsen |
6. juni 2005
Kristne friskoler har intet imod at optage tosprogede elever – så længe antallet ikke bliver så stort, at det kan anfægte værdigrundlaget
De frie grundskoler vil gerne deltage i integrationen, men skolerne befinder sig i meget forskellige verdener. Nogle vestjyske skoleledere erklærer, at de ville ønske, der fandtes nogle tosprogede elever i lokalområdet, de kunne optage på deres skole. I storbyerne er holdningen derimod, at skolerne gerne bidrager til integrationen, men at der er en øvre grænse for, hvor mange tosprogrede elever man kan have.
Det viser den kortlægning af de frie skolers integrationsindsats, som Dansk Friskoleforening og Frie Grundskolers Fællesråd i øjeblikket er ved at gennemføre. Formålet med kortlægningen er at dokumentere, at de frie skolers integrationsindsats er lige så god – og lige så spredt på flere skoler – som folkeskolens.
– Der er en vis spredning i, hvor mange tosprogede elever friskolerne har. Men tendensen er, at tosprogede elever i stort tal er et storbyfænomen, og det samme billede ville formentlig tegne sig, hvis man på samme måde undersøgte folkeskolerne, siger informationsmedarbejder Maren Skotte fra Dansk Friskoleforening.
Selvom de færreste indvandrere kender så meget til, hvad Christen Kolds, Rudolfs Steiners eller Celestin Freinets pædagogik går ud på, er der en tydelig tendens til, at indvandrere gerne vil have deres børn optaget på frie grundskoler. Men først og fremmest hvis skolerne ligger i nærheden af, hvor indvandrerne bor, og er kendt for at have styr på disciplinen. Derfor er for eksempel katolske skoler i de store byer meget populære.
– Hvis vi optog alle de muslimske børn, som søges optaget, kunne vi få mange flere. Men det ville være et problem i forhold til skolens holdningsgrundlag, siger skoleleder Kirsten Hanberg fra den katolske Sankt Ansgars Skole på Nørrebro i København.
Hendes skole har sat en øvre grænse på tre-fire muslimske elever pr. klasse, men i alt er omkring halvdelen af eleverne tosprogede, idet der er mange katolikker med polsk, vietnamesisk, sydeuropæisk og latinamerikansk baggrund.
Kirsten Hanberg tilføjer, at mange muslimske forældre vælger hendes skole som et fravalg af folkeskolen, ikke mindst på grund af de høje indvandrerprocenter på Nørrebros folkeskoler.
– Mange forældre oplever, at vi har et trygt miljø og gode lærere, og at vi kan bidrage til, at deres børn lærer at begå sig som borgere i Danmark. Og de kan godt leve med, at vi er en kristen skole med obligatorisk kristendomskundskab og en ugentlig time i 2.-6. klasse, hvor vi går i kirke, fortæller Kirsten Hanberg.
Per Kristensen, formand for Frie Grundskolers Fællesråd, vurderer, at skoler, der har en tro som en del af værdigrundlaget, vil tiltrække muslimer – også selvom det ikke er deres egen tro.
– Jeg ved, at i Holland er de kristne skoler meget populære blandt indvandrere ud fra en tankegang om, at enhver tro er bedre end ingen tro. Måske kan vores kortlægning af de frie skolers integrationsindsats fortælle en tilsvarende historie og dermed gendrive myten om de asociale friskoler, siger han.
I Foreningen af Kristne Friskoler er oplevelsen dog ikke, at muslimer henvender sig i stort tal. Dette kunne dog hænge sammen med, at mange af de 36 skoler i denne forening ligger i relativt indvandrertynde dele af landet.
– Vi har ikke undersøgt, hvor mange tosprogede der i alt er på vores skoler. På min egen skole har vi omkring 10 procent tosprogede. Heraf er der dog kun få, der er muslimer, og kommer typisk fra familier, der er "light muslimer" og har valgt skolen på grund af dens fokus på moral og etik, forklarer Kai Hansen, formand for Foreningen af Kristne Friskoler og skoleleder på Andreasskolen i Holbæk.
Han mener dog ikke, at muslimske elever er et problem på en kristen friskole:
– Der må bare ikke bliver så mange muslimer, at der opstår to adskilte kulturer på skolen. Eleverne skal kunne tale godt med hinanden, og vi skal kunne sikre, at alle udvikler en forståelse for danske værdier.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkTOSPROGEDE PÅ FRISKOLER
Af Danmarks 460 frie grundskoler er de 252 organiseret i Dansk Friskoleforening og resten i en række foreninger under paraplyorganisationen Frie Grundskolers Fællesråd, bl.a. Foreningen af Kristne Friskoler.
I alt er omkring 10 procent af de frie grundskolers elever tosprogede, hvilket er lidt mere end folkeskolen. 67 procent af de frie grundskoler har dog under 10 procent tosprogede elever, mens enkelte friskoler næsten udelukkende har tosprogede elever.
Kilde: Rambøll Management
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad