Morten Mikkelsen |
6. juni 2005
Nyt initiativ fra de frie skolers foreninger skal vise, at skolerne vil tage deres del af det sociale ansvar
Fortrinsret for indvandrerfamilier på ventelister, oplysningskampagner og samarbejde med "sorte skoler" er nogle af de initiativer, som fri- og privatskoler har søsat for at tiltrække flere tosprogede elever.
Dansk Friskoleforening og Frie Grundskolers Fællesråd vil nu kortlægge initiativerne samt tilskynde alle skoler til at optage flere indvandrerbørn.
Foreningerne har netop via email henvendt sig til alle 460 frie grundskoler og har allerede modtaget mange svar. Generelt er holdningen, at skolerne gerne vil optage tosprogede elever, men at der dog er en øvre grænse for, hvor mange elever den enkelte skole kan rumme.
En sådan grænse har den katolske Sankt Ansgars Skole på Nørrebro for eksempel trukket: Halvdelen af eleverne er tosprogede, men højst tre-fire elever i hver klasse må være muslimer.
– Vi skal tage vores del af integrationsopgaven, men er samtidig over for vores bestyrelse forpligtet til at drive skole på et kristent grundlag. Derfor kan vi ikke have et ubegrænset antal muslimer. Desuden mener vi, at integrationen sker bedst, hvis der er nogle elever med dansk sprog og kulturbaggrund at integrere de andre i, siger skoleleder Kirsten Hanberg.
Baggrunden for de frie skolers initiativ er, at flere socialdemokratiske politikere, blandt andre overborgmesterkandidat i København Ritt Bjerregaard samt den tidligere og nuværende formand, Mogens Lykketoft og Helle Thorning-Schmidt, har sagt, at friskoler og privatskoler ikke tager deres del af det sociale ansvar.
Kritikken tager afsæt i en rapport, som konsulentfirmaet Rambøll Management sidste år lavede for Undervisningsministeriet om tosprogede elever på de frie skoler. Rapporten konkluderede, at den samlede andel af tosprogede er højere end i folkeskolen, men at kun få friskoler har mere end 10 procent tosprogede elever.
– Argumentet om, at vi faktisk har flere tosprogede elever end folkeskolen synes ikke at bide på dem, der vil os det ondt. Derfor forsøger vi nu at kortlægge spredningen af elever og at få de gode historier frem. Jeg tror nemlig ikke, at de tosprogede elever er mindre spredt hos os end i folkeskolen, siger Per Kristensen, formand for Frie Grundskolers Fællesråd.
Dansk Friskoleforenings formand, Ebbe Lilliendal Jørgensen, tilføjer, at han efter sommerferien vil samle 28 københavnske friskoler til et møde om, hvilke problemer der kan være med at tiltrække eller have tosprogede elever. Desuden skal skolerne udveksle idéer og erfaringer med integration.
Rapporten fra Rambøll Management handler dog mere om danskundervisningen end om antallet af tosprogede elever.
Tosprogede elever på frie grundskoler klarer sig i gennemsnit lidt dårligere ved skolens afgangsprøve end tosprogede i folkeskolen, og konsulentfirmaet anbefaler, at de frie skoler styrker undervisningen i dansk som andetsprog.
Men det er ikke her, de frie skolers foreninger vil sætte ind, siger Ebbe Lilliendal Jørgensen.
– Det er mit indtryk, at skolerne også på det punkt er meget stærke til at skabe en god skole for tosprogede. Undervisningen i dansk som andetsprog er afskaffet i folkeskolen, men på friskolerne bliver den taget meget alvorligt. Desuden håber vi, at vi i de kommende netværk i eksempelvis København kan inspirere hinanden til at styrke vores tilbud til tosprogede, også undervisning i dansk som andetsprog, siger han.
bindslev@kristeligt-dagblad.dkmikkelsen@kristeligt-dagblad.dkLæs mere under Danmark
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad