Alt for få tvangsfjernelser af børn i Grønland

Når de ser noget rigtig slemt, skriver de til kommunen. Men ofte reagerer socialforvaltningen slet ikke på, at alarmklokkerne ringer, fortæller flere lærere og skoleinspektører, som Kristeligt Dagblad har talt med, samstemmende.

– Vi kan indberette de samme børn igen og igen. Men tit hører vi intet fra kommunen. Så går barnet og har det meget skidt gennem lang tid, siger rådgivningslærer ved Qorsussuaq-skolen i Nuuk, Mette-Marie Egede.

I en sag om groft omsorgssvigt af fire børn fra samme familie gik der mere end tre år, før kommunen skred ind og til sidst fjernede dem én for én.

– De manglede tøj, de var sultne og uden opsyn i fritiden. En af dem var udsat for seksuelle overgreb. Vi prøvede at hjælpe dem, men det var umuligt at få fat i deres sagsbehandlere. De dukkede heller ikke op til møderne, siger Mette-Marie Egede.

På Qorsussuaq-skolen går der 447 elever. Flere gange om måneden er lærerne vidne til så svigtede børn, at de indberetter det til kommunen.

– Nogle af børnene får næsten ingenting at spise eller går rundt og sniffer lightergas. Andre rører ved lærernes bryster, så vi får mistanke om seksuelt overgreb, siger Mette-Marie Egede.

Flere folkeskoler i Nuuk, som Kristeligt Dagblad har talt med, bekræfter billedet af en socialforvaltning og et system, der ikke reagerer på oplysninger om voldsomt svigtede børn.

Det overrasker ikke politiet i Nuuk, hvor meldingen er den samme.

– Myndighederne tager ikke fat om problemet. Børnene får lov at passe sig selv, siger politiinspektør Karl-Henrik Simonsen.

Han fortæller om en 13-årig dreng, der havde begået omkring 40 kriminelle forhold, før han endelig blev fjernet fra sit hjem tidligere i år. Hver gang politiet fandt en stjålet bil, vidste de, om det var den 13-årige, der stod bag. Han efterlod altid en pude på førersædet – han var for lav til at se ud af forruden.

– Den dreng skulle have været fjernet for flere år siden, erkender socialchef i Nuuk Kommune, Vibeke Møller Jensen.

Socialchefen vurderer, at der lige nu er 50 svigtede børn, som bør fjernes fra hjemmet.

Men ifølge en ny undersøgelse fra Grønlands Arbejdsgiverforening kan tallet være endnu højere. Her har man gennemgået to års døgnrapporter fra politiet og konkluderet, at 137 børn i Nuuk er så fysisk og psykisk skadede, at de ofte bør anbringes på døgninstitution.

Problemet er, at kommunen ikke har nogen steder at anbringe børnene.

– Når vi ringer til døgninstitutionerne, siger de, at de ikke har plads til flere børn, eller vi får at vide, at de ikke vil tage barnet, fordi det har en for voldsom adfærd. Det er svært at finde steder at placere børnene, siger Vibeke Møller Jensen.

Derfor bygger Nuuk nu sin egen døgninstitution med plads til 10 børn og unge.

Socialchefen erkender samtidig, at kommunen kan blive bedre til at ekspedere sagerne hurtigere, og at socialrådgiverne skal lære at melde tilbage til lærerne og fortælle, hvad man faktisk gør for børnene.

Mens Nuuks Kommune vurderer, at der er akut brug for pladser til 50 børn, viser en undersøgelse fra de grønlandske kommuners landsforening, Kanukoka, at der er blot 24 børn fra hele Grønland, der venter på en anbringelse.

– Men faktum er stadig, at ingen reelt ved, hvor stort behovet er. Og det er der helt klart behov for at finde ud af for at kunne vurdere hvilken indsats, der er brug for, siger Kanukokas formand, Jens Jørgen Fleischer.

indland@kristeligt-dagblad.dk