Den åbne dør

Han løber så hurtigt, som han kan presse sin 14-årige krop. Det fryser her på fjeldsiden, vinden er koldere endnu, og solen lader sine sidste røde stråler forsvinde. Men Malik kan ikke få nok af at træne. Han træner for at blive en endnu bedre langrendsløber, og han træner for at blive en god mand. Bedre end sin far.

Det var farens skyld, at det hele gik amok. Han drak hele tiden, og han tæskede Maliks mor igen og igen. En dag fik hun nok.

– Hun forsøgte at forhindre ham i at tæske hende. Men det blev kun værre. Så greb hun jagtkniven og stak den lige i hjertet på ham. Hun dræbte min far, fortæller Malik fra kanten af sin seng, da han igen er hjemme på institutionen Matu.

Matu betyder "dør" på grønlandsk, og denne dør til en bedre fremtid åbnede i 1996 som et behandlingstilbud med plads til fem meget forhærdede børn. De har alle været udsat for fysiske overgreb og kommer fra socialt belastede familier. Stephen Hakesberg, der er psykolog og daglig leder, forklarer:

– Drengene i Matu er karakterafvigere eller det, som man tidligere ville betegne som psykopater. De har alle været ekstremt voldelige, destrueret alt omkring dem, er blevet smidt ud af skolen for vold eller kommet så langt ud som til at sætte ild til mindre børn. De hører derfor til en gruppe, som samfundet typisk vil gøre usynlig ved at gemme dem væk i for eksempel fængsler. Hele Matu-projektet går ud på at gøre dem synlige.

Han baserer institutionen på "community psykologi", der ser drengenes negative situation som en kombination af deres personlighed og deres rolle i samfundet. Begge punkter skal altså behandles. Det sker for eksempel ved at kanalisere drengenes aggressive kraft ud i eliteidræt og på den måde samtidig ændre deres rolle fra tabere til vindere. Fra at være "dem, der ender i Herstedvester", får de roller som kommende idrætshåb for Grønland.