Arkæologiske fund passer med bibelske udsagn

Der skal tages hensyn til bibelteksters historiske udsagn, betoner dr.theol., GT-lektor Nicolai Winther-Nielsen i Kristeligt Dagblad den 23. maj og angriber, hvad han kalder den "ensidige sandhed" udstedt af Københavns Universitets teologiske fakultet.

Hertil siger professor dr.theol. Niels Peter Lemche fra nævnte fakultet i Kristeligt Dagblad den 25. maj, at Winther-Nielsens holdninger "fører til begrænsende læsning og forståelse".

Parterne er faret i totterne på hinanden og beskylder hinanden gensidigt for snæver ensporethed og endda for en slags fundamentalisme. Idet disse udsagn og holdninger fremstår som subjektive følelsesbetonede, hvordan skal vi så få tillid til også at kunne finde tilstrækkelig videnskabelighed hos parterne?

Det må dog siges at være befriende, at der i hvert fald nu eksisterer flere og mere nuancerede syn på Bibelens historicitet end den massive afvisning af Bibelen som historisk kilde, som netop fakultetets såkaldte "Københavnerskole", ofte meget enerådende, har repræsenteret, og hvor holdningen for eksempel er, at Joshuas invasion af Kanaan kun er en myte.

Er det det? I Tell el-Amarna-brevene fra farao Amenhotep III og Akhenatons arkiver (fundet i 1887) fremgår, at de dengang egyptisk dominerede byfyrster og guvernører i Kanaan i en periode på over 20 år forgæves bad Egypten om hjælp mod indtrængende apiru-folk, hebræere. Antallet stemmer med Biblens beskrivelse, hvor invasionen angives at vare ca. 21 år. Der er også overensstemmelse mellem Tell el-Amarna-brevene og Bibelens navne på alle disse mange ledere og deres kon-krete lokaliteter, ordret gengivet i Bibelens "Joshuas bog".