Børn går sultne i seng

På afstand ligner den en typisk fjeldside i Grønland: Bulede bakker under en isblå himmel, uendeligt, mennesketomt og omklamret af en total stilhed og brutalitet.

Tættere på kan man se klatter af farverige træhuse, der ligger strøet ud i tilfældig orden. Det er bygden Kapisillit.

Først efter en halv dags sejlads med passagerbåden op ad fjorden ved Nuuk får man øje på den.

Fra toppen af en bakke tager en dreng en fyrig tur på sin blå plastikslæde mod bygdens eneste butik.

Butikken har åben et par timer her om søndagen, og det er tid nok for bygdens godt 90 indbyggere til at proviantere til dagen.

– Jeg har hørt børn i butikken sige til deres forældre: Gå nu hjem! Hvorfor køber du alkohol, når vi mangler mad?, siger Elvira Olsen, der er skoleleder og lærer for de ni skolebørn i Kapisillit.

Fem af bygdeskolens ni børn kommer fra alkoholiserede hjem og er jævnligt for sultne til at koncentrere sig i skolen, fordi forældrene bruger familiens penge på øl.

Problemet med sultne børn ses ikke blot i bygden Kapisillit. Ifølge en ny undersøgelse, som blandt andre distriktslæge Birgit Niclasen i Grønland har lavet for Hjemmestyret, mener hvert tiende barn mellem 11 og 17 år selv, at det ofte eller altid går sultent i seng.

I østkystens største by Tasiilaq oplever lederen af byens værested tit sultne børn.

– Nogle gange kigger de så langt efter medarbejdernes madpakker, at vi giver dem resterne, siger Susanne Mejer. Problemet er værst omkring udbetalinger af løn, hvor mange forældre bruger pengene på alkohol, siger hun.