Af Maria Kentorp og Thomas Aue Sobol |
30. maj 2005
Grønlandsk politi modtager 16 gange så mange anmeldelser af seksuelt misbrug af børn, som det danske gør. Ny åbenhed fik sager til at vælte frem. Det gælder om at bryde tabu, siger børnepsykiater
En forårsdag i 2000 gik politiet i land i en lille bygd i Sydgrønland for at anholde Vic McGregor. Den børnevenlige geolog var anklaget for voldtægt, forførelse og kønslig omgang med bygdens drenge gennem 30 år. En af hans tidligere ofre havde under alkoholafvænning berettet om de smertelige nætter og sat opklaringen i gang.
Sådan ser et af Grønlands ar ud. Hvert år træder nye frem.
Grønlands politi modtog 118 anmeldelser for seksuelle overgreb mod børn i 2003. Det er 16 gange flere per indbygger end i Danmark samme år. Billedet har været det samme de seneste fem år.
I Upernavik i det nordvestlige Grønland har man gjort en særlig indsats mod seksuelt misbrug af børn. Det har fået sagerne til at vælte frem.
– Vi oplyste simpelthen om, hvad man må og ikke må, når det drejer sig om sex. Bagefter blev vi nærmest oversvømmet af sager, siger socialchef Darius Sobczynski.
Fra efteråret 2003 og knapt et år frem sejlede socialchefen og to sagsbehandlere med politikutteren rundt til kommunens ni bygder med i alt 1.800 indbyggere for at holde borgermøder om seksuelt misbrug.
Det er endnu ikke klart, hvor mange sager kampagnen har givet, men en enkelt sag involverer allerede nu seks-otte børn. En anden måske endnu flere, vurderer Darius Sobczynski.
Det har fået Hjemmestyret til at bede om en redegørelse, så andre kommuner kan lære af initiativet. Samtidig har man bestilt en ny undersøgelse, som blandt andet skal kaste lys over omfanget af seksuelt misbrug i hele Grønland."Det er kun toppen af isbjerget, der bliver anmeldt. Det ville ikke undre mig, hvis tallet var ti gange højere," siger børnepsykiater og tidligere børnepsykiatrisk overlæge ved Aalborg sygehus Bjarne B. Nielsen.
Han er medredaktør af en hvidbog om seksuelt misbrug af børn i Grønland og mener, at Grønland har en særlig berøringsangst over for emnet.
– Som ung nation udstiller man ikke sit vasketøj. Seksuelt misbrug er pinligt at tale om, også på officielt plan. De kan nemt føle sig anklaget for at være et primitivt samfund, siger Bjarne B. Nielsen.
Han understreger, at Grønland ikke er mere seksualfikseret end andre lande og afviser pure myten om, at misbruget skulle være forankret i den grønlandske kultur.
– De seksuelle lege som mørkeleg, man legede i det tidligere inuitsamfund, var socialt acccepterede, og sex mellem nære familiemedlemmer var ikke tilladt. Det seksuelle misbrug, vi ser i dag, er udtryk for et samfund i krise. Det kommer af et moralsk skred i det moderne samfund og hænger ofte sammen med alkohol- og hashmisbrug, siger Bjarne B. Nielsen.
Den seneste forskningsundersøgelse af seksuelt misbrug blev gennemført for ti år siden og viste, at hver ottende kvinde mellem 18 og 24 år havde været misbrugt som barn.
For alle kvinder var tallet otte procent – eller fire gange så stort som i Danmark.
For at få det tal ned er det afgørende at få brudt det kollektive tabu, mener Bjarne B. Nielsen.
– Bryder man tabu, tør folk anmelde, og så statuerer man eksempler, der vil afskrække andre. Ofrene skal også have hjælp og vide, at det ikke er deres skyld, og at de ikke har fortjent det, der gør ondt, siger Bjarne B. Nielsen.
Han påpeger, at det især kan være svært at bryde tabu i små samfund, hvor krænkeren måske er en stor mand eller i familie med dem, der har set noget. I Upernavik er det lykkedes at få bygdernes skyggesider frem i lyset.
– Krænkere og pædofile vil få sværere ved at gemme sig, siger socialchef Darius Sobczynski.
indland@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad