Meget mere sexmisbrug i Grønland

Han er medredaktør af en hvidbog om seksuelt misbrug af børn i Grønland og mener, at Grønland har en særlig berøringsangst over for emnet.

– Som ung nation udstiller man ikke sit vasketøj. Seksuelt misbrug er pinligt at tale om, også på officielt plan. De kan nemt føle sig anklaget for at være et primitivt samfund, siger Bjarne B. Nielsen.

Han understreger, at Grønland ikke er mere seksualfikseret end andre lande og afviser pure myten om, at misbruget skulle være forankret i den grønlandske kultur.

– De seksuelle lege som mørkeleg, man legede i det tidligere inuitsamfund, var socialt acccepterede, og sex mellem nære familiemedlemmer var ikke tilladt. Det seksuelle misbrug, vi ser i dag, er udtryk for et samfund i krise. Det kommer af et moralsk skred i det moderne samfund og hænger ofte sammen med alkohol- og hashmisbrug, siger Bjarne B. Nielsen.

Den seneste forskningsundersøgelse af seksuelt misbrug blev gennemført for ti år siden og viste, at hver ottende kvinde mellem 18 og 24 år havde været misbrugt som barn.

For alle kvinder var tallet otte procent – eller fire gange så stort som i Danmark.

For at få det tal ned er det afgørende at få brudt det kollektive tabu, mener Bjarne B. Nielsen.

– Bryder man tabu, tør folk anmelde, og så statuerer man eksempler, der vil afskrække andre. Ofrene skal også have hjælp og vide, at det ikke er deres skyld, og at de ikke har fortjent det, der gør ondt, siger Bjarne B. Nielsen.

Han påpeger, at det især kan være svært at bryde tabu i små samfund, hvor krænkeren måske er en stor mand eller i familie med dem, der har set noget. I Upernavik er det lykkedes at få bygdernes skyggesider frem i lyset.

– Krænkere og pædofile vil få sværere ved at gemme sig, siger socialchef Darius Sobczynski.

indland@kristeligt-dagblad.dk