Af Bertel Haarder |
27. maj 2005
HISTORIEKANON Regeringen vil sætte ind over for historieløsheden, der præger mange unge, som i skolen har dyrket projekter uden at få et tilstrækkeligt kronologisk overblik
Man kan altid finde en lærer, der er imod.
Det gjorde Politiken og Kristeligt Dagblad i anledning af regeringens plan om ekstra timer til historiefaget i folkeskolen med tilhørende "historie-kanon" (Kristeligt Dagblad den 23. maj). Jyllands-Posten spurgte fire historieprofessorer, der alle var for en historie-kanon.
Regeringen vil sætte ind over for historieløsheden, den triste uvidenhed, der præger mange unge, som i skolen har dyrket emner og projekter og læst brudstykker uden tilstrækkeligt overblik og uden garanti imod gabende huller i selv den mest elementære viden.
Når regeringen bevilger 50 millioner kr. ekstra, kan vi selvfølgelig også tillade os at stille ekstra krav. Historielærernes formand, Lene Rasmussen, kalder det "gammeldags" og brokker sig over, at der nu igen bliver ændret på historieundervisningen.
Er hun imod de ekstra penge og timer, skal hun bare sige til! Vi kan nemt udskyde det, men det vil være synd for børnene. Hun mener tillige, at kanonen ikke tager hensyn til geografiske forskelligheder, dvs. lokalhistorien.
Men vi vil jo ikke tage noget fra lokalhistorien. Vi vil give ekstra timer, og så tillader vi os at forlange, at de ekstra timer går til at styrke overblikket og kronologien. Der er jo trods alt demokrati her i landet.
Det er politikerne, der bestemmer, hvad der bevilges penge til! Jeg synes, historielærernes formand skulle modtage regeringens interesse for historiefaget med glæde i stedet for surmuleri.
Bertel Haarder (V) er undervisnings- og kirkeminister