AF JOHANNE DUUS HORNEMANN |
26. maj 2005
Danske præster skal med øjeblikkelig varsel kunne tage til katastrofeområder uafhængigt af myndighedernes bevilling. Det mener flere beredskabspræster
For dårlig koordinering og for få præster i marken efter flodbølgekatastrofen i Asien sidste år får nu danske beredskabspræster til at foreslå, at folkekirken selv skal kunne sende præster ud som sjælesørgere og krisemedarbejdere ved fremtidige humanitære, krigs- eller naturkatastrofer. Ledende psykiatrisk overlæge er betænkelig ved ideen.
Selvom bedredskabspræsterne allerede er en del af et fast psykisk kriseberedskab, der også tæller læger, psykiatere og psykologer, vidner flodbølgekatastrofen i Asien om, at præsterne også skal kunne handle på egen hånd, mener provst Sten Wenzel-Petersen, der også er daglig leder af Folkekirkens Katastrofeberedskab i Københavns og Helsingør Stifter.
– Vi har ingen særlig interesse i at optræde selvstændigt i denne sammenhæng, men vi føler ikke, at vi er anerkendt på lige fod med de andre faggrupper i krise- teamet. Vi har over tusind års erfaring i at begrave døde og gør det 55.000 gange om året. Vi taler altid med de pårørende, så jeg mener faktisk, vi er ret gode til kriseopgaver, siger han.
Sten Wenzel-Petersen er i forbindelse med evalueringen blevet inspireret af den svenske kirke, der få dage efter flodbølgen sendte 20 præster af sted. Men hvis folkekirken skal kunne gøre det samme, kræver det dels penge og en afklaring af, hvem der har bemyndigelse til at tage beslutningen om at sende præster ud til katastrofeområder.
– Jeg synes, det vil være fint, hvis vi kan gøre noget lignende, som svenskerne gjorde, dog i et mindre omfang. Men for at kunne det er vi nødt til at finde ud af, hvor kompetencen til at trykke på den røde knap skal ligge. Det har vi lært af katastrofen i Asien, og nu må vi i gang med at finde ud af, hvordan vi løser det problem, siger han.
Særligt det med pengene er sogne- og beredskabspræst Jørgen Anker Jørgensen fra Ølstykke gået i gang med at finde en løsning på. Som medlem af bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer arbejder han i øjeblikket med, hvad folkekirkens fælles pengekasse, Fællesfonden, skal bruges til i fremtiden.
– Vi skal som folkekirke kunne sende præster ud, når der et behov, uanset hvem der står som afsender og dermed betaler for arbejdet. Kommandoveje skal ikke hindre, at folk får hjælp og støtte. Hvis myndighederne ikke kan eller vil betale, så må vi gøre det, siger han og fortsætter:
– Et folkekirkeligt kriseberedskab skal dog ikke gå ud over det centrale indhold i folkekirken, nemlig forkyndelsen, og derfor kunne jeg forestille mig, at der oprettes en særlig forsikringsordning, som kan betale for beredskabspræsternes arbejde i katastrofeområder, siger han.
Anne Lindhardt, der er ledende overlæge på psykiatrisk klinik på Rigshospitalet og leder af Rigshospitalets kriseterapeutiske beredskab, som også rummer præsterne, er betænkelig ved et selvstændigt folkekirkeligt beredskab. Hun var ved flodbølgekatstrofen Udenrigsministeriets centrale rådgiver på det krisepsykologiske område.
– Det er vigtigt, at der ikke er for mange parallelle kommandoveje ved store katastrofer. Det skal være helt tydeligt, hvem der har styringen, når alt andet er kaos. Et fornuftigt hold består af en kombination af læger, psykologer, psykiatere og præster, og der skal også være en rimelig dimensionering af, hvor mange fra hver faggruppe man sender af sted. Det sker efter min mening bedst ved en statslig styring af opgaverne, siger Anne Lindhardt og tilføjer, at præsterne her er en vigtig del af den samlede gruppe.
duus@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad