Folkekirken ønsker eget kriseberedskab

For dårlig koordinering og for få præster i marken efter flodbølgekatastrofen i Asien sidste år får nu danske beredskabspræster til at foreslå, at folkekirken selv skal kunne sende præster ud som sjælesørgere og krisemedarbejdere ved fremtidige humanitære, krigs- eller naturkatastrofer. Ledende psykiatrisk overlæge er betænkelig ved ideen.

Selvom bedredskabspræsterne allerede er en del af et fast psykisk kriseberedskab, der også tæller læger, psykiatere og psykologer, vidner flodbølgekatastrofen i Asien om, at præsterne også skal kunne handle på egen hånd, mener provst Sten Wenzel-Petersen, der også er daglig leder af Folkekirkens Katastrofeberedskab i Københavns og Helsingør Stifter.

– Vi har ingen særlig interesse i at optræde selvstændigt i denne sammenhæng, men vi føler ikke, at vi er anerkendt på lige fod med de andre faggrupper i krise- teamet. Vi har over tusind års erfaring i at begrave døde og gør det 55.000 gange om året. Vi taler altid med de pårørende, så jeg mener faktisk, vi er ret gode til kriseopgaver, siger han.

Sten Wenzel-Petersen er i forbindelse med evalueringen blevet inspireret af den svenske kirke, der få dage efter flodbølgen sendte 20 præster af sted. Men hvis folkekirken skal kunne gøre det samme, kræver det dels penge og en afklaring af, hvem der har bemyndigelse til at tage beslutningen om at sende præster ud til katastrofeområder.

– Jeg synes, det vil være fint, hvis vi kan gøre noget lignende, som svenskerne gjorde, dog i et mindre omfang. Men for at kunne det er vi nødt til at finde ud af, hvor kompetencen til at trykke på den røde knap skal ligge. Det har vi lært af katastrofen i Asien, og nu må vi i gang med at finde ud af, hvordan vi løser det problem, siger han.