Leif Kiil Sørensen, Else Marie Nygaard |
26. maj 2005
Folkekirkens præster er dybt uenige om, hvilke konsekvenser de kontroversielle udtalelser skal have for Thorkild Grosbøll, som i dag skal til endnu en samtale med biskop Jan Lindhardt
Meningerne er stærkt delte hos præsterne rundt om i landet, når det gælder deres stærkt omdiskuterede kollega i Taarbæk. På den ene side står Thorkild Grosbølls kritikere og ryster på hovedet af den seneste udvikling i sagen, hvor tilsynet med Grosbøll blev flyttet fra Helsingørbiskop Lise-Lotte Rebel til biskop Jan Lindhardt i Roskilde. På den anden side står Grosbølls tilhængere og klapper i hænderne.
Blandt de skarpeste kritikere er sognepræst Børge Haahr Andersen fra Emdrup Sogn i København. Da balladen om sognepræsten fra Taarbæk brød løs i 2003, stod han bag sagens første underskriftsindsamling. Godt 200 præster og teologer fra folkekirkens såkaldte højrefløj skrev under på et krav om, at Thorkild Grosbøll trak sine udtalelser tilbage.
Der er ikke en ny underskriftsindsamling på vej fra højrefløjen, for ifølge Børge Haahr Andersen er der ikke noget nyt at sige i sagen.
– Jeg tror ikke på, at det flytter noget at mobilisere en masse præster. Vi, som ønsker, at kirken skal stå fast på sit grundlag, skal i stedet etablere et uofficielt, frivilligt tilsyn, som vi selv organiserer. Grosbøll-sagen er et symptom på en mere grundlæggende krise i folkekirken, siger Børge Haahr Andersen.
Sidste år gik fem præster fra Helsingør Stift med baggrund i forskellige kirkelige retninger sammen om endnu en underskriftsindsamling. Over 200 præstekollegaer over hele landet har skrevet under på en erklæring, som blandt andet siger, at "Det er ingenlunde kirkens rummelighed, der står på spil i denne sag, men dens grundlag".
Hans-Henrik Nissen, sognepræst Rungsted, var talsmand for en gruppe præster i Helsingør Stift, som sidste år samlede underskrifter i Grosbøll-sagen. Personligt havde Hans-Henrik Nissen helst set sagen bragt for præsteretten. Ved udsigten til at kollegaen i Taarbæk, nogle få kilometer fra kirken i Rungsted, er tilbage på prædikestolen på søndag, siger Hans-Henrik Nissen.
– Jeg drager et dybt suk og synes, det er en vemodig udvikling. Inden han vender tilbage til prædikestolen, så jeg gerne, at han offentligt og sammen med den tilsynsførende biskop dementerede de passager i sin bog "En sten i skoen", hvor han langt overskrider grænsen og er i strid med hele den hellige, almindelige kirkes tro, siger Hans-Henrik Nissen.
En helt anden holdning kommer fra debatforummet Plan B, der blev stiftet sidste sommer med det formål at skabe mere rummelighed i den folkekirkelige debat. Initiativtagerne mente, at den debat var blevet kraftigt indsnævret, efter at sognepræst i Taarbæk Thorkild Grosbøll sagde, at han ikke tror på Gud.
– De fleste af os i Plan B er lettede over, at sagen ser ud til at have fundet en mindelig løsning, siger sognepræst Lars Tjalve fra Asminderød og Grønholt Sogne ved Fredensborg.
Tjalve er med i ledelsen af Plan B og erklærede søndag 13. juni sidste år sin støtte til Thorkild Grosbøll ved at læse en af hans prædikener op fra prædikestolen i Grønholt Kirke.
– Der er helt klart almindelig tilfredshed i Plan B med den løsning, at tilsynet med Grosbøll er blevet flyttet til Jan Lindhardt. Der er ikke nogen i Plan B, der ville ønske, at Thorkild Grosbøll blev fyret, og der er heller ikke nogen, der ønsker en sag for præsteretten.
– Personligt synes jeg, det er en god og fornuftig løsning, som betyder en chance til for Thorkild Grosbøll, og at alle kommer ud af sagen med skindet på næsen. Med min bedste vilje kan jeg ikke se, at Grosbøll ville kunne dømmes ved en præsteret. Der er jo ikke noget i det, Thorkild Grosbøll siger, som ikke har kunnet siges i den danske folkekirke i hvert fald i 100 år. Så der er nogen, der må repetere deres teologihistorie. Jeg vil ikke sige, at de udtaler sig mod bedre vidende, men de burde vide bedre, siger Lars Tjalve.
Splittelsen blandt landets præster er på det seneste kommet tydeligt frem i en undersøgelse, Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget.
Kun 26 procent af præsterne mener, at der med overførslen af tilsynet med Grosbøll fra Rebel til Lindhardt er fundet den rigtige løsning på sagen. 74 procent af præsterne mener, at der ikke er fundet den rigtige løsning, og af denne gruppe utilfredse præster mener hver tredje, at Grosbøll burde være afskediget, mens to tredjedele ville have ham stillet for en præsteret.
Jyllands-Postens undersøgelse viser i øvrigt, at antallet af præster, der ville have foretrukket Grosbøll for en præsteret, er steget, siden Kristeligt Dagblad for et år siden foretog en lignende undersøgelse.
nygaard@kristeligt-dagblad.dkkiil@kristeligt-dagblad.dk@-Rubr.13.www:www
Med et netabonnement kan man læse temaet "Grosbøll efter Haarder" på:
www.kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad