Grethe Bagge husker det tydeligt. Hendes forældre gik på et kunsthistoriekursus, men hun var kun 13 år og for ung til at komme med. Selvom hun ikke selv deltog, blev det begyndelsen på hendes kunstneriske karriere. Hendes forældre hørte nemlig om materialet plastilina, som skulle være godt at forme figurer i. Det anskaffede de til datteren.
– Jeg begyndte at forme billedskikkelser og blev klar over, at det var en fantastisk fornemmelse at lade fingrene skabe noget, forklarer Grethe Bagge.
Den oplevelse blev afgørende for, at hun ni år senere, i 1947, søgte og kom ind på Kunstakademiets billedhuggerskole. I dag fylder hun 80 år.
Hun sidder ved kakkelbordet i den stukloftede stue på Frederiksberg i København og fortæller om et liv med kunsten som kald. En historie der malerisk folder sig ud for øjnene af én. Væggene er fyldte med hendes værker, og man kan kun skimte det limegrønne tapet mellem billedrammerne. Langs listerne står flere meter malerier, som der ikke er plads til at hænge op i den treværelses lejlighed. På klaveret står en portræt-statue i gips af hendes mor, Mary Bagge, som Grethe Bagge blev tildelt den prestigefyldte Eckersberg-medalje for i 1951.
Et andet højdepunkt i hendes karriere er bronzeskulpturen i fuld størrelse af solo-balletdanserinden Margrethe Schanne, som i dag kan ses på Det Kongelige Teater. I det hele taget har hun gennem tiden modtaget en del legater og priser både nationalt og internationalt. Hun kan ikke selv huske hvor mange, men et blik i "Danske Kunstnerbiografier" afslører, at det drejer sig om godt tyve.
Kirkekunsten har Grethe Bagge også kastet sig over. Mens hun gik på Kunstakademiet, vandt hun som billedhugger en konkurrence at udsmykke altervæggen i Gyrstinge Kirke ved Ringsted med scener fra Kristi liv. Hun lavede miniature-modeller over sine planer for kirken, men de blev dog aldrig til noget i kirkerummet.
– Da kirken skulle renses inden udsmykningen, fandt de gamle kalkmalerier, og så rykkede Nationalmuséet jo ind, og pengene blev brugt på at bevare og restaurere i stedet, siger Grethe Bagge, hvis arbejde dog ikke var spildt.
Relieffet, som forestiller henholdsvis disciplene, der falder i søvn i Getsemane Have, Golgatascenen og Johannes Dåben, lavede hun nemlig i stor udgave og fik Kunstakademiets guldmedalje for. I dag står det i hendes sommeratelier i Småland i Sverige.
Grethe Bagge er kristen, men synes det er svært at sætte ord på hvilken betydning, det har haft for hendes liv. I virkeligheden er det hele gemt i hendes kunst. For at forklare peger hun på et billede i stuen. Her ser man evangelistsymbolerne med Markus som løve, Lukas som okse, Johannes som ørn og Matthæus som et lidende menneske malet i lysere farver en dyrene.
– Mennesket ser ud til at lide, fordi vi ikke altid er så gode, som vi burde være, forklarer Grethe Bagge.
Et budskab der går igen i hendes maleri "We are not as bad as we thought. We are much worse." Oversat til dansk:"Vi er ikke så slemme, som vi tror, vi er meget værre."
Det er karakteristisk for Grethe Bagge, at hun ikke så gerne tale om sig selv, men hellere om sin kunst og de rejser, legaterne har bragt hende på. Hun har rejst meget i Spanien, Frankrig, Italien og Grækenland, hvor hun blev betaget af lyset og de stærke farver, der går igen i hendes malerier.
Og når hun fortæller, er det med så stor begejstring i stemmen, at man føler, man kan høre cikaderne synge. Særligt én legatrejse til Grækenland, hvor hun studerede tempelruinerne og landskabet, blev et vendepunkt.
– I Delfi mødte jeg den østrigske ekspressionist Oskar Kokoschka. En dag da jeg kom hjem fra en af mine tegneture, stod han i korridoren og sagde "Grüss Gott lass ich mal sehen, was haben Sie da". Så jeg viste ham mine tegninger, siger hun.
Oskar Kokoschka mente, at Grethe Bagge havde internationalt format, men ville have hende til at male.
– Det var et meget vigtigt møde. Jeg blev hans elev, og han omskolede mig simpelthen, fortæller Grethe Bagge, der i 1961 debuterede som maler på en udstilling på "Åbo Konstmuseum" i Finland, og som i dag kun koncentrerer sig om maleriet.
Grethe Bagge bor i lejligheden på Frederiksberg, som hun har arvet efter sine forældre. Mellem kunstrejser og ferniseringer har der ikke været tid til at stifte familie.
– Jeg er gift med kunsten, siger Grethe Bagge med fast stemme.
Hun har levet af sin kunst fra måned til måned uden at vide, hvordan budgettet for det næste halve år så ud. Men hun har aldrig kunnet tænke sig andet.
– Ih du almægtige. Det har jeg aldrig drømt om. Jeg var fuldstændig klar over, hvad jeg gik ind til, siger Grethe Bagge og tilføjer:
– Det har da været hårdt at leve med den utryghed. Men jeg fortryder det ikke.
engberg@ kristeligt-dagblad.dk