Historie-kanon ender i terperi af årstal

Ikke mindst fordi Bertel Haarder ønsker et opgør med det synspunkt, at "historien hele tiden skal relateres til nutiden, og at historien kun er noget værd, hvis vi kan bruge den her og nu".

– Udgangspunktet for undervisningen bør være nutiden og aktuelle spørgsmål, som presser sig på. Det kan være mødet mellem kulturer eller indvandring eller begivenhederne den 11. september. Ved at stille spørgsmål eller fremsætte hypoteser, kan eleverne så arbejde sig gennem historien, siger Jens Pietas.

Han erklærer sig enig med undervisningsministeren i, at historie skal betragtes som et kulturbærende fag. Men han tilføjer, at faget i mindst lige så høj grad er et samfundsfag, og at den historiske viden derfor skal bruges i en nutidig sammenhæng. Med en kanon frygter Jens Pietas, at eleverne vil tilegne sig viden om historie på et lavere niveau, end de gør i dag.

– En central del af historiefaget består i at hjælpe eleverne til at udvikle en historiebevidsthed. Man kan sige, at historiebevidsthed er viden på højeste niveau, det vi kalder indsigt. At have indsigt betyder, at man kan bruge sin viden aktivt. Man kan eksempelvis bruge det, man ved om en historisk periode, til at analysere en anden. Man kan flytte sin viden gennem tid og rum, forklarer Jens Pietas. Han frygter, at den historiske bevidsthed hos eleverne vil blive trængt i baggrunden af en kanon.

– Den viden, man tilegner sig ud fra Bertel Haarders syn på faget, mener vi, er på et lavere niveau. Det handler om at forstå bestemte begivenheder, men ikke om at kunne bruge dem aktivt, siger han.

bonde@kristeligt-dagblad.dk