Statsamt overtager sag om religionsfag

På trods af Undervisningsministeriets erklæringer om det modsatte mener skoleborgmester Per Bregengaard (Enh) i spidsen at have loven på sin side. Han har dog bedt sin forvaltning om at undersøge juraen i sagen på ny og den 1. juni præsentere et svar til Undervisningsministeriet. Denne procedure støttes af det politiske flertal i Borgerrepræsentationen.

– Jeg lægger vægt på, at loven er overholdt. Ifølge loven kan andre religioner inddrages i undervisningen, og det er det, man gør på Ålholm Skole, siger socialdemokraten Jakob Hougaard til Ritzau.

Sagen om Ålholm Skole tog sin begyndelse helt tilbage i 1999, da en arbejdsgruppe bestående af lærere og skolebestyrelsesmedlemmer gik sammen for at skabe et nyt religionsfag. Begrundelsen var, at mange af skolens elever har ikke-kristen baggrund, og at mange blev fritaget for kristendomskundskab.

Ideen var at skabe et fag, som tog udgangspunkt i den enkelte elev og derfor ikke havde en bestemt religion som overskrift, hverken for faget eller dets enkelttemaer. I første udgave skulle faget derfor skifte navn til "religion". Dette blev dog hurtigt afvist af daværende undervisningsminister Margrethe

Vestager (R) som ulovligt. Siden er læseplanen blevet ændret nogle gange, men ikke den grundlæggende ide om en undervisning, der tager afsæt i elevernes egne erfaringer i stedet for i kristendommen.

Undervisningsministeriet finder dette problematisk, eftersom folkeskoleloven slår fast, at kristendommen er fagets centrale kundskabsområde, selv om andre religioner kan inddrages. I sit brev til kommunen 6. april i år konstaterer ministeriet, at det for eksempel ikke er muligt at se af læseplanen, at eleverne efter tredje klassetrin skal kende fortællinger i Gamle og Nye Testamente og kunne sætte disse fortællinger i forhold til nutiden.

Også Pia Allerslev mener, at læseplanen risikerer at føre til, at eleverne forlader Ålholm Skole uden at have have de krævede kundskaber i faget.

– Hvis statsamtet giver skoleborgmesteren medhold, mener jeg, der er brug for at orientere skolerne om, hvad de skal gøre, for at børn fortsat lærer om kristendommen. Jeg mener, det er et svigt, ikke mindst i forhold til de tosprogede elever, hvis de ikke lærer noget om den religion, som er den klart mest fremherskende i Danmark, siger hun.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk