Men hvad vil det overhovedet sige at være lykkelig? Det er der ifølge Peter la Cour ingen fælles forståelse af, heller ikke på forskerplan, men hans egen definition af lykke er delt i to spor, der løber parallelt med hinanden.

– Det ene spor er den umiddelbare her-og-nu-lykke, som kan siges at være det modsatte af ulykke. Det kan være sanseindtryk, oplevelser eller ting, som giver en rus, der fortæller os, at livet lige nu og her i dette øjeblik er godt eller lykkeligt.

– Det andet spor er en dybereliggende fornemmelse af, at tilværelsen på trods af de løbende udsving dybest set er i orden. Det kan være i form af en indre følelse af, at der er et formål med livet, og at man er fyldt af det. Det er en immateriel lykkefølelse, der ikke nødvendigvis viser sig i en ekstatisk rus, men i højere grad som en underliggende klangbund af at være en del af en større sammenhæng. Her er man ikke bange for livet eller døden i eksistentiel forstand, og er den underliggende og dybe lykke stor nok, hjælper den mennesket gennem mangt og meget, siger Peter la Cour.

Det er den dybe, immaterielle lykkefølelse, som Peter la Cour mener, at troende mennesker har mere af og lettere ved at fastholde, hvis man endelige skal tale kvantitativt om et begreb, der i høj grad viser sig som følelser og fornemmelser. Men det kræver, at troen er en integreret del af et menneskes liv forstået på den måde, at man ikke kun tænker religiøst, men også handler derefter, siger han.

– Vi ved fra amerikanske undersøgelser, at et integreret trosliv kan virke som en stor ressource i forhold til personlige kriser og traumer, og både engelske og amerikanske undersøgelser viser, at mennesker med en integreret tro i højere grad end ikke troende vokser i positiv forstand ovenpå en krise, fremfor at kriserne knækker dem. Det er det, man i forskningsverden kalder for stressrelateret vækst, siger han.

En af grundende til, at det forholder sig sådan, er ifølge Peter la Cour, at næsten al religion og religiøse myter handler om at reformulere lidelse til noget andet og mere positivt. Et næsten alt for oplagt eksempel fra kristendommen er ifølge Peter la Cour Jesu lidelseshistorie, hvor han piskes og pines og korsfæstes, men siden genopstår.

– Opstandelsen er eksemplet på forvandlingen af lidelsen, og hvordan den vokser til noget positivt. Disse grundmyter findes i stort set alle religioner, og de sprogliggør elementer af lidelse, smerte og sorg, der giver mennesker med et integreret trosliv et større ordforråd om livets mening på trods af ulykken end ikke-troende, siger han.

Religionernes reformulering af lidelse giver troende mennesker et forspring i forhold til at tolke en sorg fra deres eget liv på en positiv måde og vokse af krisen, og det er med til at hæve niveauet for den dybe, immaterielle lykke, mener Peter la Cour.

– I og med at man som troende menneske tror på en kærlig kraft i al ulykke, kommer troende sig nemmere over krisesituationer. De har et våben over for angst, som ikke-troende eller ateister ikke nødvendigvis har. Religion og tro er designet til at vise os, at der er lys for ende af tunnelen, og hvis den dybe lykke har et højere niveau, er der heller ikke så langt til her-og-nu-lykken. Det er lettere at give sig hen, vurderer han.

Hvis man accepterer den som rigtigt, så er der ifølge Peter la Cour ikke så mange danskere, der gennem troen får et skub i den lykkelige retning. For selvom tendensen peger på en stigende interesse for det åndelige, er der stadig relativt få, der har det, Peter la Cour kalder et integreret trosliv.

– Danskerne er ikke kendt som et stærkt troende folk. Vi er derimod kendt for at være et land med en galopperende vækst i antallet af recepter på depressionspiller og som et land med en høj selvmordsrate. Desuden er der en tendens til, at vi forsøger at undgå smerte og menneskelig forfald, hvor vi kan, eksempelvis gennem smertelindring ved fødsler og ved kosmetiske operationer. Alt dette kan ses som en mangel på orden i den eksistentielle tilfredshed, siger han.

Men fortsætter danskerne med at være optaget af det hinsides, og er religion kommet for at blive, så er der en mulighed for, at vi kan nyde godt af troens betydning for vores lykke. Det sker bare ikke i morgen, siger Peter la Cour.

duus@kristeligt-dagblad.dk

@-Rubr.13.www:www

Med et netabonnement kan man læse alle Kristeligt Dagblads tidligere artikler om tro og helbredelse på www.kristeligt.dagblad.dk

Peter la Cour

Født i 1954. Uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 1980 og er i dag adjunkt ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

De sidste ti år har han beskæftiget sig med religionspsykologi og bidraget til flere bøger om emnet, herunder "Kan tro flytte bjerge" fra 2004, der er redigeret af Niels Christian Hvidt og Christoffer Johansen.

Peter la Cour er desuden med i Københavns Univeristets satsningsområde "Religion i det 21. århundrede".