- Fasten giver mig en ny slags mæthed

Hun er 45 år, præst og lærer på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. Hun har mere end 15 års erfaring som præst, men i år er det første gang, at fastetiden vil kunne ses på hendes tallerken. Det er gået op for Marianne Bønløkke, at hun ved at spise eller overspise forsøger at stille en sult, som slet ikke er af fysisk art. Gennem fasten forventer hun at opnå en ny og bedre mæthed.

Hun peger på det sted i Det Nye Testamente, hvor Jesus siger: Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som udgår fra hans mund.

-- Derfor er jeg sikker på, at der følger en ny slags mæthed, når jeg holder igen med at overspise og i stedet vender mig mod Gud, siger Marianne Bønløkke.

Det er Evagrios af Pontos (346 -- 399), en af oldkirkens åndelige vejledere, som har givet hende overbevisningen om en ny slags mæthed. Han forklarer i et af sine skrifter, at den mæthed, man virkelig kan glædes over, kun gives til den, som kan give afkald. Kun den, som kan sætte grænser i sit liv, finder frihed og hvile, lyder hans formaning. Længe før nogen havde tænkt på ord som kolesterol og fedmeepidemi, beskriver Evagrios af Pontos, hvordan menneskets sult og tørst ikke bare handler om overlevelse. Han mener, at der er et begær efter mad og drikke, som overstiger kroppens behov, og som bunder i en længsel efter Gud. Derfor kan det ske, at mennesket spiser langt mere end godt er og pludselig er groet fast i frådseriets sammenhæng. Den sult og tørst, som egentlig er Guds gode gave, har da fået en forkert drejning i menneskets liv, siger Evagrios.

-- Faste er en øvelse i at give afkald og sætte grænser. Ved at faste får jeg en frihed til at vende mit begær og min længsel mod Skaberen i stedet for det skabte. Jeg foragter ikke mad, men ser det som en gave fra Gud, men samme Gud minder mig også om, at mennesket ikke lever af brød alene. Fordi mad er et stort tema i mit liv, har jeg brug for at blive mindet om, at livet er større end bare at spise og drikke, siger Marianne Bønløkke.

Hun sammenligner fasten med den beskæring, som frugtavlerne foretager. Et æbletræ fyldt med frugt har brug for at få skåret nogle af de grene af, som er rige på æbler. Uden beskæring vil træet på sigt ikke kunne bære god frugt. Faste er den gode beskæring, hvor man luger ud i ting, som fylder for meget. Fordi Marianne Bønløkke ser faste som en øvelse i at give afkald og sætte grænser, er der meget andet end mad, man kan faste fra. Som en forberedelse til fastetiden foreslår hun, at man sætter tid af til at se sit liv efter i sømmene.

-- Forbrug, tv, internet, mad og arbejde er ikke dårlige ting, men i eftertankens lys kan man komme til en erkendelse af, at nogle af delene har vokset sig for store. Og så er kirkeårets fastetid en konkret anledning til at foretage en god beskæring og sætte grænser for de områder i livet, hvor man føler sig ufri og ikke er i stand til at udvise mådehold. Det handler om at finde ind til det smertenspunkt i vores liv, hvor vi inderst inde godt ved, at skoen trykker, og noget har taget overhånd, så man ikke har hverken fred eller frihed.

Mens Marianne Bønløkke forbereder sig på en faste med mådehold på menuen, er det nærliggende at spørge, hvem som egentlig har glæde af den faste, hvis hun hver dag fra fastelavn til påske går rundt og slås med sulten? Øvelsen i mådehold skal bruges til at rette fokus mod Gud i stedet for mod en selv, mener hun.

Men er det ikke den slags faste, Bibelen advarer imod? Som præst har hun mange gange læst teksten hos profeten Esajas i Det Gamle Testamente, hvor der tales dunder til dem, som "spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske". I samme tekst opfordres der til, at fasten bruges til at bekæmpe uretfærdighed og "dele dit brød med den sultne". Der er en lang tradition for, at man i kirker bruger fastetiden til at samle ind til sultende.

-- Omsorgen for nødlidende er en god og vigtig side af fasten, men det udelukker ikke, at vi gør fasten til en del af vores åndelige praksis. I Det Nye Testamente siger Jesus: "når I faster". Jeg kan kun læse det, som om Jesus anbefaler os at faste. Han siger ikke "hvis I faster".

Skønt fasten først indledes på søndag, har hun gjort sig de første erfaringer med at faste. Hun oplever, at når hun holder igen med maden, så får hun skærpet blikket for Gud.

-- Jeg tror, at vi som skabte i Guds billede har en indbygget længsel efter Gud i os. Den længsel kan være gemt, eller vi kan mistolke den som lyst til mad, forbrug med karakter af frådseri eller ambitioner i arbejdslivet. I stedet for at erkende vores længsel giver vi efter for et begær, som binder os i overspisning, frådseri, travlhed og ambitioner. Fasten er en hjælp til at tage sig selv alvorligt som en Guds skabning og forfølge længslen efter Gud. Længslen efter Gud stilles ikke med ting fra den skabte verden, men i mødet med Skaberen, siger Marianne Bønløkke.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere om temaet Faste hele året under Liv og Sjæl.