Vesten bør erkende afrikanernes “afrikanske” adfærd

– Der synes at være adfærdstræk i ret store dele af befolkningen i tropisk Afrika, som adskiller sig fra vores. Det må vi jo forholde os til, når det kommer til udviklingsarbejdet, også selvom det kan virke horribelt at generalisere om så mange mennesker, siger Klaus Winkel.

Han har gennem hele sit liv interesseret sig for Afrikas udvikling, som også har været omdrejningspunktet for hans 36 år i Danidas tjeneste. Nu er han aktuel med en ny bog, der på lige dele provokerende og pessimistisk vis forsøger at give et samlet bud på, hvorfor det er så svært for Afrika. Kritikere vil påstå, at et sådan værk er umuligt at skrive, men Winkel har alligevel gjort forsøget og har udfærdiget 215 sider om alt fra kolonisering, korruption og klimaudfordringer over befolkningseksplosion, bistandsafhængighed og borgerkrige til hjerneflugt, hiv og høj dødelighed. Foruden disse mere

traditionelle bud på Afrikas udfordringer i udviklingskapløbet behandler Winkel også en sjældent nævnt faktor: afrikanernes mentalitet og deres høje prioritering af fritid. Det er nemlig stadig et tabu i udviklingsarbejdet, mener Klaus Winkel.

– I dag er det legitimt at sige, at der er stor forskel på for eksempel finnernes og sicilianeres adfærd. Men man må ikke sige, at der er forskel på europæeres og afrikaneres adfærd. Men det er der da, siger Klaus Winkel, som er bekendt med utallige fordomme, der også hersker omkring afrikanerne, blandt andet at de er dovne.

– Der er masser af fordomme. Men at mange afrikanere ikke arbejder i samme tempo og i samme omfang, som vi gør i Vesten, handler efter min vurdering ikke om dovenskab, men snarere om betingelserne for at arbejde. Fejlernæring, sygdomme og tropernes ekstreme varme går helt sikkert ud over arbejdet, siger Klaus Winkel og henviser til, at produktiviteten også falder i vort eget land, når solen står højt.