Landet, hvor der er langt mellem forældrene

På benene, der stikker ud under cowboynederdelen, vidner et mønster af ar om de mange sår og bylder, hun har lidt af. Det hører fortiden til, og på grund af den livsforlængende medicin er hun og de andre børn og unge på fritidshjemmet ikke længere så plaget af sygdomme.

I Zambia er den livsforlængende medicin i dag gratis. Men mange har ikke adgang til medicinen, fordi de bor for langt væk fra hospitaler eller klinikker og derfor ikke har råd til at betale transporten. Heldigvis kan Annet Lumbiya og de andre børn og unge få medicinen udleveret på fritidshjemmet, hvor der også er ansat sygeplejersker og tilknyttet en læge, som en sjælden gang lægger vejen forbi.

Der er 70 piger og drenge under 18 år. De fleste er blevet samlet op fra syv af landets ni forskellige provinser og bor nu hos andre familiemedlemmer, blandt andet bor Annet Lumbiya hos bedstemoderen. Stort set alle har mistet begge deres forældre og er smittet med hiv – kun to af børnene har en forælder tilbage. Men børnene på fritidshjemmet udgør kun en lille del af de mange forældreløse børn i Zambia. Mere end hvert femte barn i Zambia har mistet en eller begge forældre på grund af aids-epidemien, som har efterladt en befolkning på godt 11 millioner mennesker med en gennemsnitsalder på kun 37 år.

Børnene er en af de mest udsatte grupper. Mange lever på gaden, hvor de sniffer lim og tigger blandt bilerne i storbyerne. Andre bliver passet af enker eller såkaldte "guardians". Hver dag rapporteres tilfælde af seksuelle overgreb. Der eksisterer fortællinger, som siger, at sex med en jomfru kan kurere aids, og man ser derfor tilfælde af seksuelle overgreb på spædbørn helt ned til et og to år. Samtidig er "sugar-daddy"-fænomenet udbredt. Det er ældre mænd, som udnytter de sultne og skrøbelige børns situation ved at give dem slik, kage, mad eller skolepenge til gengæld for sex. Hvis ikke man som forældreløs allerede er smittet med hiv, kan de hårde levevilkår ofte være vejen til, at børnene får det.

Derfor er børnene på fritidshjemmet godt beskyttet. Hver dag kommer de før eller efter skole for at få medicin og rådgivning. Samtidig hjælper fritidshjemmet med at betale for skolebøger, de voksne hjælper med deres lektier, og nogle gange tager de alle på udflugter til parker eller legepladser.

Annet Lumbiya er ikke det eneste barnebarn, som hendes bedstemor Theresa Mulenga på 60 år tager sig af. Hun har selv mistet 10 børn, der alle er døde på grund af aids, og i dag har Theresa Mulenga taget flere af børnebørnene til sig.

– Jeg fortalte først Annet, at hun havde hiv, da hun var 13 år. Inden da blev hun bare behandlet for de forskellige sygdomme, hun nu led af. Ofte var hun så syg, at hun ikke selv kunne gå. Hvis ikke vi fandt nogen med en bil, der kunne komme og hente hende og køre hende på hospitalet, måtte hun ligge hjemme og vente på, at hun måske blev rask. Men i dag kan vi få medicinen her på fritidshjemmet, som kun ligger en halv kilometer fra, hvor vi bor, fortæller bedstemoderen med et lettet udtryk i øjnene.

For at medicinen skal virke ordentligt, får hun samtidig et næringsrigt måltid hver dag på fritidshjemmet. Hjemme i landsbyen må de ofte gå i seng på tom mave, hvis der ikke er majsgrød eller penge til at købe kød for.

Det er den 50-årige sygeplejerske og aidsrådgiver Bertha Mihimo, der siden 2004 har ledet fritidshjemmet. Hun er selv smittet med hiv, og siden 1999 har hun mistet syv søskende og flere niecer og nevøer til sygdommen. For 10 år siden måtte hun også sige farvel til sin mand, der døde af aids.

Tabet og sorgen gjorde, at hun ikke havde mod på at arbejde som sygeplejerske på et hospital – hun ville derimod rådgive andre, der også havde mistet.

– Børnene havde det på samme måde, som jeg havde det, og som jeg stadig har det en gang imellem. De var kede af det, og de fleste var for syge til at gå i skole. Men her får de kærlighed og tid til at lege og være børn. Derhjemme er det ofte dem, der sørger for mad på bordet. Og de har en lang række pligter, som børn normalt ikke har, siger hun.

Efter hun blev smittet med hiv af sin mand, har hun flere gange været alvorligt syg. Men hver gang har hun alligevel formået at komme hen på fritidshjemmet, selvom det ligger et godt stykke fra hendes hjem.

– For et par år siden var jeg meget syg af malaria og havde så ondt i benene, at jeg ikke kunne gå. Men jeg blev hentet i en bil, fordi jeg ville ned til børnene. Jeg bevægede mig rundt med krykker, eller også så kravlede jeg rundt på fritidshjemmet, siger hun.

Da fritidshjemmet åbnede dørene for tre år siden, oplevede de store problemer med, at den lokale skole ikke ville have børnene i klasserne. I Zambia er aids-syge og hiv-smittede ofte stigmatiserede, fordi mange tror, sygdommen smitter ved at drikke af samme kop eller sidde på samme stol som den smittede. Men det problem tog fritidshjemmet fat på.

– Lærerne i skolen ville ikke have de syge børn i klasserne. Og deres skolekammerater ville ikke lege med dem, fordi de var bange for at blive smittet. Sådan er det ikke i dag. Der har lærerne accepteret, at børnene er hiv-smittede, og at det ikke bare smitter uden videre, siger Bertha Mihimo.

Annet Lumbiya er glad for, at hun igen er velkommen henne i skolen. Hvis hun kan få råd til at betale for en ny skoleuniform, kan hun snart rykke op i 11. klasse. Og så rykker hun også nærmere sin fremtidsdrøm.

– Jeg vil gerne være sygeplejerske, så jeg kan hjælpe andre syge med at få det godt igen, siger hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Slaget i Zambia

**Hver dag kæmper befolkningen i Zambia mod aids-epidemiens daglige høst af døde. I dag er gennemsnitsalderen nede på 37 år, og mere end en million børn lever uden en eller begge forældre. De forældreløse børn, stigmatiseringen af hiv-smittede, kvinders ret til at forhandle om sex samt oplysning om smitten er blot nogle af de udfordringer, som zambierne tager op for på længere sigt at vinde slaget mod aids-epidemien. Kristeligt Dagblad har været inviteret til Zambia af Folkekirkens Nødhjælp og sætter i denne serie fokus på epidemiens daglige udfordringer.

Dette er den første artikel i serien, som i sin helhed vil kunne læses på

kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Hiv og aids i Zambia

**I byerne er hver fjerde zam-bier mellem 15 og 44 år hiv- smittet, og mere end hver ottende i landområderne er smittede.

**Antallet af hiv- og aids-smittede af den voksne befolkning er faldet fra 20 til 16 procent.

**Næsten 40 millioner mennesker i verden lever med hiv og aids. Af dem bor hver fjerde i Afrika syd for Sahara.

**Tre ud af fire nysmittede unge i Afrika er kvinder.

**75.000 forældreløse børn lever på gaden.

**Mere end 30.000 børn bliver hvert år født med hiv, fordi de smittes af deres mor ved fødslen. 40 procent af de hiv-smittede kvinder smitter deres børn ved amning.

KILDE: Unicef.org, unaids og odi.org.uk