Præsteforening glad for ægtefællers oprør

– Når nye stillinger slås op, sker der ofte en reduktion i bemandingen, og i mange tilfælde trækkes genbesættelsen af en stilling i en periode, hvilket gør, at der må løbes stærkere, for også at dække den kirkelige betjening i det pågældende sogn, siger Frans Rossen, hvis ægtefælle er præst i Valby.

– Samtidig oplever vi, som i en af de nyeste debatter om præsters fridage, at det i offentligheden bliver gjort til et spørgsmål om, at præster nu ikke længere vil arbejde om søndagen. Her har Præsteforeningen været for dårlig til i stedet at fortælle den positive historie om præsterne som et dedikeret folkefærd med et ansvarsfuldt arbejde, som de udfører til en – i sammenligning med andre arbejdsgrupper – ringe løn, og at det at være præst, ud over gudstjenesten, omfatter et hav af andre arbejdsopgaver, ofte på skæve tidspunkter, hvilket i sig selv kan gøre det svært at kombinere med et almindeligt familieliv, siger Frans Rossen.

Han tilføjer, at kirkeminister Bertel Haarder burde være mere åben for en overordnet dialog om præsters opgaver anno 2007.

Christian Rimestad synes heller ikke, at Præsteforeningen har været særlig god til at forfægte sine 3000 medlemmers interesser. Sabine Bech-Hansen mener, at man gør, hvad man kan.

– Det er jo altid let at skyde på en fagforening, men vi oplever i øjeblikket, at det er meget svært at komme igennem med vores synspunkter. For det er jo fuldstændig rigtigt, at der med de nuværende huslejereguleringer er tale om en reel lønnedgang, og det kan ikke være rimeligt, når præster samtidig i gennemsnit har en ugentlig arbejdstid på 50 timer. Det er også rigtigt, at præster ikke får nogen fyrstelig betaling. I stedet har man så altid fra ministeriets side peget på, at vi sidder for en lavere husleje, men med de nye huslejestigninger holder den jo ikke mere.

At mange præster ikke er indstillet på at aktionere, skyldes efter Sabine Bech-Hansens opfattelse en udbredt loyalitet over for deres kald og sognemenighed.

– På den anden side tror jeg, at bægeret nu er ved at være fyldt, og man kan frygte, at præster efterhånden føler sig tvunget til at opgive nogle af de mange frivillige opgaver, de har påtaget sig, som for eksempel babysang, minikonfirmander, spaghettigudstjenester, ældreudflugter og alt det andet, som ligger ud over det egentlige præstearbejde. Det vil så på den anden side betyde, at kirkelivet i et sogn risikerer at gå i stå.

steens@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Debat