Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Præsteforening glad for ægtefællers oprør til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præsteforening glad for ægtefællers oprør

Kirkeminister Bertel Haarder burde være mere åben for en overordnet dialog om præsters opgaver anno 2007, siger Frans Rossen, hvis ægtefælle er præst i Valby. Foto: Leif Tuxen

Kommenter Hold mig opdateret

Præsternes ægtefæller har fået nok af deres partners arbejdsvilkår og kritiserer nu både kirkeministeren og præsternes fagforening for svigt

For første gang i den danske kirkehistorie er der nu et oprør på vej fra ægtefællerne til folkekirkens præster, som har fået nok af deres partners arbejdsvilkår og kritiserer både kirkeminister Bertel Haarder (V) og præsternes egen fagforening for svigt. Selvom kritikken også rammer Den Danske Præste- forening, er formanden, sognepræst Sabine Bech-Hansen, glad for præste- ægtefællernes oprør.

– Vi ser det som en opbakning til vore synspunkter, for oprøret rammer præcis den situation, præsterne står i, og derfor vil vi nu tage det med i vores forhandlinger med Kirkeministeriet.

Oprøret er sat i gang af journalist Christian Rimestad, hvis hustru er sognepræst i Horsens. Sammen med 35 andre præste-ægtefæller er han underskriver af en samlet protestskrivelse imod præsternes urimelige arbejdsforhold.

– Det, vi oplever, er jo, at vores koner og mænd mister arbejdsglæden, fordi de helt enkelt føler sig pisset på, for nu at sige det lige ud og rimeligt firkantet, forklarer han.

Annonce
Ægtefællerne protesterer blandt andet imod præsternes lange arbejdsdage og skæve arbejdstider, og senest de forhøjede huslejer for præstegårde.

– I øjeblikket stiger huslejen typisk med mellem 1500 og 2000 kroner om måneden, hvilket betyder en reel månedlig lønnedgang på omkring 5000 kroner.

En anden af de protesterende ægtefæller påpeger, at flere og flere opgaver, som hidtil ikke har været præsters, væltes over på dem, samtidig med at der bliver færre til at udføre arbejdet.

– Når nye stillinger slås op, sker der ofte en reduktion i bemandingen, og i mange tilfælde trækkes genbesættelsen af en stilling i en periode, hvilket gør, at der må løbes stærkere, for også at dække den kirkelige betjening i det pågældende sogn, siger Frans Rossen, hvis ægtefælle er præst i Valby.

– Samtidig oplever vi, som i en af de nyeste debatter om præsters fridage, at det i offentligheden bliver gjort til et spørgsmål om, at præster nu ikke længere vil arbejde om søndagen. Her har Præsteforeningen været for dårlig til i stedet at fortælle den positive historie om præsterne som et dedikeret folkefærd med et ansvarsfuldt arbejde, som de udfører til en – i sammenligning med andre arbejdsgrupper – ringe løn, og at det at være præst, ud over gudstjenesten, omfatter et hav af andre arbejdsopgaver, ofte på skæve tidspunkter, hvilket i sig selv kan gøre det svært at kombinere med et almindeligt familieliv, siger Frans Rossen.

Han tilføjer, at kirkeminister Bertel Haarder burde være mere åben for en overordnet dialog om præsters opgaver anno 2007.

Christian Rimestad synes heller ikke, at Præsteforeningen har været særlig god til at forfægte sine 3000 medlemmers interesser. Sabine Bech-Hansen mener, at man gør, hvad man kan.

– Det er jo altid let at skyde på en fagforening, men vi oplever i øjeblikket, at det er meget svært at komme igennem med vores synspunkter. For det er jo fuldstændig rigtigt, at der med de nuværende huslejereguleringer er tale om en reel lønnedgang, og det kan ikke være rimeligt, når præster samtidig i gennemsnit har en ugentlig arbejdstid på 50 timer. Det er også rigtigt, at præster ikke får nogen fyrstelig betaling. I stedet har man så altid fra ministeriets side peget på, at vi sidder for en lavere husleje, men med de nye huslejestigninger holder den jo ikke mere.

At mange præster ikke er indstillet på at aktionere, skyldes efter Sabine Bech-Hansens opfattelse en udbredt loyalitet over for deres kald og sognemenighed.

– På den anden side tror jeg, at bægeret nu er ved at være fyldt, og man kan frygte, at præster efterhånden føler sig tvunget til at opgive nogle af de mange frivillige opgaver, de har påtaget sig, som for eksempel babysang, minikonfirmander, spaghettigudstjenester, ældreudflugter og alt det andet, som ligger ud over det egentlige præstearbejde. Det vil så på den anden side betyde, at kirkelivet i et sogn risikerer at gå i stå.

steens@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Debat
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock