Af Maria Bendix Olsen |
16. februar 2007
Få danskere har beskæftiget sig med Afrikas udvikling i næsten fire årtier. Det har Klaus Winkel, der betegner sig selv som afrorealist. Andre synes, at han er en formidabel chef og et dybt engageret menneske. Den tidligere Danida-mand er i disse dage aktuel med bogen "Hvorfor er det så svært for Afrika?"
Klaus Winkel hører til blandt eliten, når det kommer til gruppen af danskere, som har været dedikeret til Afrika og det fattige kontinents problemer i de seneste mange år.
Interessen for udviklingsarbejde blev igangsat ved et møde med den franske præst Abbé Pierre i 1960'erne, og den livslange karriere i Danida-regi startede helt præcist i 1966. Han stoppede arbejdet for tre år siden, men har ikke kunnet fralægge sig arbejdsiveren, som i dag bruges på konsulentopgaver ved Statens Serum Institut.
Ved siden af det er han nu aktuel med værket "Hvorfor er det så svært for Afrika?". Selvom bogens fokus er på problemerne frem for løsningerne, mener den 67-årige Winkel ikke selv, at han hører til gruppen af "afropessimister". Han opfatter derimod sig selv som "afrorealist".
Menneskerne omkring Winkel betegner ham også som enormt erfaren, vanvittigt vidende og dybt engageret. Foruden en perlerække af bestyrelses- og formandsposter i u-landsrelaterede forskningsråd og -centre er det især Klaus Winkels 36 år i Danidas tjeneste, som høster stor respekt i alle kredse.
Det første højdepunkt i karrieren kom i årene fra 1974 til 1976, hvor han som udsendt bestred rollen som økonomisk rådgiver for Kenyas finans- og planlægningsministerium. Efter en periode hjemme i det danske satte han igen kursen mod de varme lande, nærmere betegnet Dar es Salaam, hvor han fra 1980 og to år frem var chef for Danidas Tanzania-program.
Herefter bød de kommende mange år på et utal af rejser til klodens fattigste lande. Samtidig steg han støt i de danske grader og var i 15 år kontorchef for det daværende evaluerings- og forskningskontor i Danida.
En ven og tidligere kollega beskriver Winkel som en formidabel chef og makker. I chefstolen magtede Winkel dét, som få kan, nemlig at kombinere høj faglighed med omsorg for sine medarbejdere. Dertil mindes kollegaen, at Winkel ikke blot var god til at uddelegere opgaver, men samtidig var en fremragende coach og læremester over for sine medarbejdere.
Det har ikke kun været kollegerne og arbejdet med Afrika, som Winkel har brændt for. Foruden at svinge ketcheren på tennisbanen swinger han på 18. år i jazzorkesteret Blue Monday, hvor han spiller trompet. Gennem hele sit liv har Winkel også brugt utallige timer i familiens sommerhus i Sverige, hvor han de seneste mange år har ladet op til yderligere kamp mod både fejlslået landbrug og tropiske sygdomme.
bendix@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad