Terror-dom indskærper kravet om hårde beviser

Der skal flere beviser på bordet, hvis man skal dømme en terrormistænkt. Det var konklusionen på Danmarks første terrorretssag, da tre ud af fire mistænkte i terrorsagen fra Glostrup i går blev løsladt.

Nævningene havde ellers dømt alle fire skyldige, men de tre juridiske dommere tilsidesatte kendelsen på grund af manglende beviser, og det er udtryk for, at der skal mere til at dømme en terrormistænkt, end mange nok havde regnet med, siger professor lic.jur Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus Universitet.

– Der har været så meget diskussion om terrorlovgivningen, at man har haft på fornemmelsen, at i lyset af 11. september, så kunne alle anklager glide igennem. Nu siger dommerne, at sådan er det altså ikke, siger han.

Og heldigvis, mener formand for Advokatrådet, Sys Rovsing. For det må aldrig blive følelser og folkestemninger, der er afgørende for udfaldet af en retssag.

– Afgørelsen viser, at dommerne har mere is i maven end politikerne, og det skal vi være glade for. Domstolene har dermed vist sig som den sikkerhedsventil i systemet, der gør, at man ikke kan dømmes på mistanker alene, eller inden man overhovedet har gjort noget ulovligt. Og det vil formentlig gøre det vanskeligt at få terrormistænkte dømt fremover, siger hun.

Sagen om de fire drenge fra Glostrup er dog ikke slut endnu. Anklagemyndigheden har stadig mulighed for at forlange sagen genoptaget med nye dommere. Gør den ikke det, vil det få stor betydning for fremtidige terrorsager, vurderer også Gorm Toftegaard Nielsen.

– Så accepterer anklagemyndigheden det niveau, der er sat for beviskravet i denne sag, hvor resultatet jo har været meget markant i forhold til, hvor mange ressourcer der er blevet investeret i sagen fra statens side. Og det niveau vil danne præcedens for eventuelle kommende sager, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark