Else Marie Nygaard |
30. april 2005
MIT LIVSSYN: Jens Ole Christensen, 49 år, er barn af Luthersk Mission, og fra på mandag er han generalsekretær i bevægelsen, men han mener ikke, at bevægelsen har patent på at være luthersk
Luthersk Mission får på mandag ny generalsekretær. Det er teologen Jens Ole Christensen, 49 år, der er tidligere leder af Dansk Bibel-institut.
Den lutherske vækkelsesbevægelse i folkekirken, Luthersk Mission (LM), som er kendt for sit konservative syn på Bibelen, har ikke noget centralt medlemsregister, men man regner med, at der er omkring 10.000 medlemmer fordelt i bevægelsens 100 kredse.
I forbindelse med lederskiftet skal der møbleres om i generalsekretærkontoret, og de to store, indrammede billeder af reformatoren Luther og den svenske lægprædikant C.O. Rosenius må nok vige pladsen til fordel for nogle ekstra reoler, forklarer Jens Ole Christensen, mens han viser rundt i hovedkvarteret, som har til huse i Hillerøds industrikvarter.
Men selv om Rosenius og Luther ikke får lov at blive på væggen, skal der ikke herske tvivl om, at bevægelsens åndelige fædre er centrale i Jens Ole Christensens livssyn. LM's historie dateres til 1868, hvor smeden Christian Møller fra Nexø stiftede den efter inspiration fra svenske Rosenius (1816 –1868).
Hvordan vil du beskrive dit livssyn?
– Hvis du kigger ud af vinduet og læser Bibelens tre første kapitler, så får du det samme billede. Nemlig billedet af, at der er meget smukt, rigt og skønt i det her liv, men også meget grumt og grusomt, som gør, at livet nogle gange gør ondt. Vi er spændt ud i en voldsom kontrast mellem godt og ondt.
– I Bibelens tre første kapitler er beretningen om skabelsen og om syndefaldet. Alt det, der i skabelsesberetningen beskrives som smukt og dejligt, tilføjes i syndefaldsberetningen en dimension af smerte, ondskab og lidelse. Vi skal blive frugtbare, men føde i smerte. Det ser jeg ikke bare som et billede på veer, men som udtryk for en generations smerte. Vi skal få lov at dyrke jorden, men der skal vokse tidsler på den. Det er den underlige spænding, som vi lever under. Det er så smukt, og det er så svært. Thomas Kingo indrammer det i salmen "Aldrig er jeg uden våde": "Så er sorg til glæde lænket, så er drikken mig iskænket, besk og sød i livets skål, sådant er mit levneds mål".
– Mit livssyn er præget af en bibelsk tankegang, som er fuldstændig synlig for dem, som vil lukke øjnene op og lægge mærke til, hvad livet er for noget. Bibelens første kapitler er ikke specielt kristne. De er alment menneskelige, og fordi verden er sådan, og fordi vi er sådan, bliver evangeliet forkyndt ind i vores verden.
– Vi må vedkende os, at livet er begge dele her mellem syndefaldet og Kristi genkomst. Vi lever i det her store og svære liv, hvor vi får virkelig ubalance i vores liv, hvis vi ikke er opmærksomme på begge dele.
Hvad har formet dit livssyn?
– Mit hjem. Min far var forstander for Luthersk Mission Højskole i Hillerød i 1960'erne og blev senere sognepræst. Han levede et forholdsvist ensidigt liv som prædikant og forkynder, men var lidenskabeligt optaget af det, og han kunne finde på at udbrede sig om noget, der optog ham, og det gik på en eller anden måde i blodet på mig. Samtalerne over bordet ved aftensmaden har også præget mig meget. Men jeg interesserede mig for temmelig meget andet end teologi og troede, at jeg skulle være humanist eller journalist. Jeg ville så meget andet, og jeg kan stadig tage mig i at være forslugen, optaget af alt muligt og tænke, at jeg godt kunne bruge et, to eller tre liv. Men efter studentereksamen blev jeg ansat i Kristeligt Forbund for Studerende, og der blev jeg grebet af tanken om, at evangeliet skal forkyndes i det her land over for den ungdomsgeneration, som er min. Det fik karakter af et kald. Der er utrolig mange ting, som jeg kan have appetit på, men der er én ting, som jeg er rede til at betale en pris for og nedprioritere andre ting for.
Hvad har du taget med fra dit barndomshjem?
– Grundpointerne i den kristendom, som jeg voksede op med, har jeg ført videre, og det er også grunden til, at jeg nu skal være generalsekretær. Men Luthersk Mission har hverken monopol på at være lutherske eller drive mission. Jeg har taget andre impulser ind: en grundtvigsk optagethed af menneskelivet og en anden sans for det kirkelige, end der traditionelt har været i LM.
– Jeg kan godt forstå de mennesker, som har taget afstand fra LM på grund af en kulturel snæverhed og menneskelig smålighed, som de har mødt nogle steder. Men det væsentlige er, at jeg i LM har mødt et evangelium, som har sat mig fri for præstationsræs over for Gud og er kommet mig i forkøbet med kærlighed. I øvrigt har missionsfolk ikke patent på at være smålige. Det har jeg også mødt i andre kirkelige sammenhænge.
– Jeg vil gerne være en kulturåben pietist. Det betyder, at der er en syndighed i kulturen, som jeg vil være på vagt over for. Selv om jeg er glad for at gå i biografen, så er der også film, som jeg kan fravælge ved at læse anmeldelserne. "Familien Gregersen" er et eksempel på en film, som jeg aldrig ville gå ind at se, fordi der er for mange sexscener i filmen.
Hvordan gør troen en forskel i dit liv?
– Det er som at bede mig beskrive den luft, jeg indånder, men jeg ved, at troen gør en forskel i bekæmpelsen af min egen indre pessismisme. Jeg ved ikke, hvad der sker i morgen, men for enden af vejen bryder Guds rige synligt frem, og jeg ved, at jeg er på vej til en fest. Det betyder ikke, at jeg undlader at bekymre mig om ting på det verdslige plan, men det er en vigtig besindelse i mit liv på, hvorfor jeg er her.
Hvad er lykke for dig?
– Er det overhovedet en målsætning i livet at være lykkelig? Det er en målsætning at leve på barmhjertighedens, kærlighedens og godhedens side. Målsætningen er at gøre de ting, som man er forpligtigede på, uanset om de gør dig lykkelig eller ulykkelig. Jeg kender godt en oplevelse af lykke, men jeg kender den mest som et biprodukt, der opstår, når jeg er optaget af noget, som er vigtigere end at være lykkelig: gøre mit arbejde, være nærværende ved et menneske eller føre en god samtale. Lykke er et biprodukt af noget, som er utroligt vigtigere. Vil man være ulykkelig, så skal man stræbe efter lykke.
Hvad er elendighed for dig?
– Gudløshed. Nogle af mine troskriser har handlet om en angst i troen, hvor benzinen har været: "Hvad nu hvis Kristus ikke opstod? Hvad nu, hvis Gud ikke er der omme bagved?" Så lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø. Hvis der er en Gud i himlen, så har vi ikke noget at frygte, men hvis ikke, så er det hele alligevel ligegyldigt.
Hvordan vil du beskrive din tilstand lige nu?
– En blanding af eufori og lidt stress. Jeg er nysgerrig efter det nye, og jeg er lidt opstemt og stresset. Jeg har ikke noget ideal om at have travlt, selv om jeg forventer at arbejde mere end 37 timer om ugen. Hvilen er vigtig for mig, hverken jeg eller mine medarbejdere skal pukle. Vi skal være flittige og gøre vores job, men der skal være åndelig og menneskelig hvile med tid til sund verdslighed: gode film, bøger, løbeture, rødt kød og rødvin, et museumsbesøg og tid til at kigge ud af vinduet.
nygaard@kristeligt-dagblad.dkJens Ole Christensen
49 år, generalsekretær i Luthersk Mission fra den 1. maj. Han blev cand.theol. i 1984 og var i ni år leder af Kristeligt Forbund for Studerendes ledertræningscenter. I 1990 blev han leder af Dansk Bibel-institut i København. Jens Ole Christensen har de seneste år skrevet en række klummer til Kristeligt Dagblad. Han er gift med Kirsten, som er socialpædagog. Parret har tre børn i alderen 20 til 26 år og to børnebørn.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad