Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Politikere skal stemme om religionsfag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere skal stemme om religionsfag

Kommenter Hold mig opdateret

Efter fem års tovtrækkerier mellem ministerium og kommune om Ålholm Skoles alternative læseplan for kristendomskundskab skal alle borgerrepræsentanter nu stemme om sagen

Medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation skal nu stemme om, hvorvidt Ålholm Skole i Valby skal tvinges til at ændre sin alternative læseplan for kristendomskundskab. Det sker, efter at Undervisningsministeriet i et brev til Borgerrepræsentationen netop har slået fast, at kommunens godkendelse af læseplanen "er klart ulovlig, og at lovliggørelse om fornødent må gennemtvinges med sanktioner".

Sagen om Ålholm Skole har verseret i fem år, og Undervisningsministeriet har ved flere tidligere lejligheder gjort Københavns skoleborgmester, Per Bregengaard (Enh.), opmærksom på, at læseplanen overtræder loven, fordi den ikke tydeligt nok tilkendegiver, at kristendommen er fagets centrale kundskabsområde.

Borgmesteren, som er tilhænger af at erstatte kristendomskundskab med et bredere religionsfag, har ved hver anmærkning fra ministeriet accepteret nogle småændringer og derefter påny godkendt læseplanen. Sagen er desuden blevet yderligere forhalet af, at alle skoler i 2003 skulle indarbejde Undervisningsministeriets såkaldt "klare mål" i deres læseplaner, hvorfor også Ålholm Skoles læseplan skulle igennem en ny revision.

Annonce
Nu er den sagsgangens langsommelighed og skoleborgmesterens stædighed imidlertid faldet Pia Allerslev, medlem af Borgerrepræsentationen og Uddannelses- og Ungdomsudvalget for Venstre, så meget for brystet, at hun har krævet læseplanen sat til afstemning blandt alle borgerrepræsentanter. Hun håber, at denne afstemning kan finde sted om to uger.

– Det er horribelt, at sagen har verseret i så mange år, og at Per Bregengaard har håndteret den så nonchalant. Ministeriet kunne dårligt udtrykke klarere, at hans praksis er ulovlig, men han køre sin egen dagsorden, siger Pia Allerslev og tilføjer:

– Jeg synes, vi bør diskutere, om vi vil finde os i at have læseplaner, som er i strid med, hvad ministeriet anser for lovligt. Derfor vil jeg bede forsamlingen om at erklære læseplanen ugyldig og dermed tvinge skolen til at skifte den ud.

Almindeligvis er godkendelse af læseplaner ikke Borgerrepræsenationens anliggende, men skoleforvaltningens. Derfor har sagen ikke tidligere været sat til afstemning, men er udelukkende blevet håndteret af Per Bregengaard og hans forvaltning. Han har på sin side stået fast på, at det er ham og ikke Undervisningsministeriet, der har juraen på sin side, men har i kølvandet på det seneste brev bedt forvaltningen se på sagen igen.

– Hvis vores jurister mener, at vi er på lovens grund, så får ministeriet det svar. Hvis det ikke tilfredsstiller ministeriet, så findes der en overdommer i form af statsamtet. Får vi pålæg herfra om at lave læseplanen, må vi naturligvis gøre det, siger Per Bregengaard, som forventer, at et flertal bestående af Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten vil støtte ham.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har tidligere over for Kristeligt Dagblad betegnet Bregengaards praksis som "helt tosset" og sagt, at den alternative læseplan skal stoppes, om nødvendigt med dagbøder fra statsamtet.

Pia Allerslev håber dog fortsat, at Københavns Borgerrepræsentation vil forhindre, at sagen kommer så vidt.

– Jeg synes, det er en vigtig principiel diskussion, om vi skal rette os efter Undervisningsministeriet eller ej. Og jeg har opgivet håbet om, at der vil være flertal for mit sysnpunkt, siger hun.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​