Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Flere virksomheder har troen i fokus til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere virksomheder har troen i fokus

Virksomheder breder sig ind over det private liv med bederum, fitnesscentre og legerum til børn. Det ekskluderer dem, der er ikke er med på den moderne bølge, siger kritikere. -- Foto: Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

RELIGION OG LEDELSE: Det hele menneske er kommet på dagsordenen hos mange virksomheder. Men det er et problem for de medarbejdere, der ikke er med på den moderne bølge, siger religionshistorikere. Vås, siger virksomhedsledere

Når dansk erhvervsliv sender sine ledere på kursus for at lære dem om den holistiske arbejdsplads og det hele menneske, er der en vis portion religion i tænkningen.

Det siger Joel Haviv, der er ved at færdiggøre sit speciale om virksomheders brug af religion i ledelse ved afdeling for religionshisto-rie ved Københavns Universitet. Men han finder det problematisk, for faren er, at dem, der ikke er med på ideen, ekskluderes af det fællesskab, som virksomheden bygger op gennem den religiøse tækning.

Joel Havivs kritik kommer i forbindelse med et temamøde, som Instituttet for Fremtidsforskning var vært for i går med overskriften Den guddommelige fremtid. Han ser ikke noget positivt i den udvikling, der peger på, at det religiøse sniger sig ind i arbejdslivet.

– Normen inden for meget management-teori er, at medarbejdere indeholder uudnyttede ressourcer af visdom, og at mennesket har en dybere forståelse af sig selv, som det gerne vil ud med. Det betyder, at virksomhederne eksempelvis opbygger ledelsesstrategier efter, at medarbejderne gennem deres arbejde kan lede efter deres autentiske jeg, siger han og fortsætter:

Annonce
– Virksomhedernes reference til den slags tænkning betyder, at det bliver et nyt disciplinært system eller en dogmatik, som medarbejderne skal indordne sig under. Hvis man som medarbejder ikke tror på den slags, passer man ikke ind i fællesskabet, og man risikerer at blive ekskluderet.

Det religiøse element i moderne ledelse er ifølge Mikael Rothstein, der er lektor i religionshistorie ved Københavns Universitet, en overbygning af de tiltag, der vandt frem i 1980'erne, hvor det blev moderne for virksomheder at have motionsrum for medarbejderne, legerum til børnene, så de kunne komme med far og mor på arbejde i skolernes ferie eller ved sygdom og hjemmearbejdspladser.

Mikael Rothstein mener, at inspirationen til videreudviklingen af den nye virksomhedsledelse blandt andet kommer fra den generelle popularitet, som religion og åndelighed de seneste år har fået. Men det invaderer folks private liv, og det er problematisk, siger han.

– Det markerer en ændring i vores måde at tænke samfund på. Nu forsøger man at gøre religion til et dannelsesaspekt i forbindelse med folks arbejde. Det er en invasion i folks privatsfære, mener jeg. Normalt går man på arbejde for at tjene penge og ikke for at blive belært om eller ligefrem styret af religiøse sager, siger han.

Dansk erhvervslivs frontløber inden for moderne ledelsesstrategi er Lars Kolind, der blandt har været koncernchef i Oticon. Han har hørt kritikken før, men han mener, den skyder over mål.

– Det, virksomhederne gør, er, at de formulerer et værdigrundlag. Det kan godt være, at det eventuelt indeholder et element af næstekærlighedsbudskabet, men det positive er, at virksomhederne forsøger at formulere, hvordan man driver en virksomhed. Hvis folk ikke mener, det er noget for dem, så har de faktisk her en mulighed for at tage stilling og søge job et andet sted, siger han.

Han erkender, at der sker en selektion af medarbejdere, når man tilkendegiver, hvem man er, men det, synes han, kun er positivt.

Den bioteknologiske virksomhed Novozymes, der producerer enzymer og mikroorganismer for andre industrier, er en af de danske virksomheder, der bruger meget tid og mange penge på moderne ledelse og medarbejderudvikling.

Selv om Mette Vestergaard, der er Novozymes direktør for medarbejdere og organisation, ikke kan se koblingen mellem ledelsesstrategi og religion, så erkender hun, at grænsen mellem det private og det offentlige rum på arbejdsmarkedet har rykket sig gevaldigt de senere år.

– Grænsen er blevet meget udflydende, og spørgsmålet er, hvor langt man kan gå. Jeg synes i hvert fald, at vi skal diskutere, hvor langt ind i medarbejdernes liv en virksomhed kan brede sig, ikke mindst når det handler om religion, siger hun.

duus@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​