Fronter trukket op i bispevalgkamp

Sognepræst Jens Christian Nielsen fra Nysted på Lolland er også tilhænger af kirkelig velsignelse.

– Homoseksualitet er ikke en sygdom, det er ikke kriminelt, det smitter ikke, og det skader ikke andre. Når homoseksuelle mennesker derfor kommer til mig og siger, at de ønsker at leve langvarigt og trofast med hinanden og spørger, om jeg vil hjælpe dem med Guds velsignelse og med bøn over deres fælles liv og dagligdag, så spørger jeg mig selv, om man kan sige nej til det, sagde han.

Efter denne runde fortsatte aftenen med et andet af de fremtrædende emner i den kirkelige debat, nemlig sagen om den tjenestefritagne Taarbæk-præst, Thorkild Grosbøll. Fra salen ønskede sognepræst Anders Blichfeldt fra Holeby at høre, hvordan kandidaterne mener, sagen er blevet håndteret fra myndighedernes side. Af svarene fremgik blandt andet, at tre af kandidaterne mener, at biskop Lise-Lotte Rebel ikke har grebet sagen godt nok an og blandt andet skulle have besøgt menigheden i Taarbæk.

– Det er en ulykkelig sag, som har taget alt, alt for lang tid. Menigheden er blevet glemt, og jeg mener, biskoppen burde været taget ud og snakke med dem om, hvad sagen handler om. Det kan godt være, at de synes, Grosbøll er en flink fyr, men man kan altså fylde busser med flinke fyre. Sagen er, at hvis han mener de tre-fire alvorligste udsagn, kan han ikke være præst.

Jens Christian Nielsen mente, at Lise-Lotte Rebel burde have taget til Taarbæk for at prædike, men tilføjede:

– Jeg vil dog sige, at Helge Baden Nielsen er lige hurtig nok, når han nærmest udtaler sig som teologisk sagkyndig dommer. Den sag skal have lov at køre sit rolige, langsomme forløb, for det skal ikke være nemt at kyle præster ud af embedet.

Som den eneste af kandidaterne havde Ole Opstrup ikke noget at indvende mod behandlingen af sagen.

– Foreløbig kører processen, og jeg har stor respekt for gældende regler. Det er forkert at falde instanserne i ryggen, før tingene er blevet afprøvet. Jeg vil i hvert fald ikke fælde dom, før det er gjort af andre, der har meget mere forstand på den slags end mig, sagde han.

Ole Opstrup skilte sig også ud, da der blev diskuteret øget demokratisering af folkekirken gennem stiftsråd. De tre øvrige kandidater erklærede sig tilhængere af at oprette stiftsråd, mens Ole Opstrup foretrækker de nuværende provstiudvalg, som ikke dækker hele stiftet, men kun et provsti.

– Alt det, der ikke koster penge, kan enhver jo gå i gang med når som helst og hvor som helst, men det, der koster penge, skal på en eller anden måde koordineres. Til det synes jeg, at provstiudvalget er meget effektivt og bedre end et stiftsråd, fordi det er lokalt, sagde han.

Aftenen var domineret af nærgående spørgsmål til Helge Baden Nielsen og Steen Skovsgaard. Sognepræst Christina Rygaard fra Tingsted spurgte således Baden Nielsen:

– I Grosbøll-sagen sagde du, at det ikke er folkets stemme, som skal have det afgørende ord. Men når det gælder homoseksuelle, finder du folkets stemme vigtigere end andre ting. Hvordan hænger det sammen?

– Vi er ikke 2000 frimenigheder i Danmark, men én folkekirke, hvor vi er fælles om salmebog, ritualbog og bekendelse. Menigheden i Taarbæk hører med i folkekirken og dermed også under bekendelsen, og når deres præst sætter sig ud over den, har de pligt til at sætte ham på plads. Når jeg i sagen om homoseksuelle siger, at vi skal høre efter, hvad folket siger, skyldes det, at befolkningen her er forud for kirken. Befolkningen har indset, at homoseksuelle er skabt sådan, og at det ikke kan nytte noget, at vi bliver ved med at forfølge dem, svarede han.

– Har du principielle overvejelser om, hvornår det er folkets stemme, og hvornår det er Guds stemme, der afgør tingene i folkekirken? lød det opfølgende spørgsmål fra Christina Rygaard, som fik dette svar fra Helge Baden Nielsen:

– Nej, det har jeg ikke. Det må bero på en analyse af situationen fra gang til gang.

Det fik Steen Skovsgaard til at kommentere:

– Vi kan altså dybest set ikke vide, hvor du står i kommende sager.

Hvortil Helge Baden Nielsen replicerede:

– Bare fordi tingene ikke står i Bibelen, kan de godt være rigtige. Vi har jo fået vores sunde fornuft.

Et par af deltagerne gik herefter tæt på Steen Skovsgaard. Blandt andet gjorde menighedsrådsmedlem fra Hunseby Sogn, Grethe Bang, som i øvrigt står bag opstillingen af Helge Baden Nielsen, opmærksom på, at Steen Skovsgaard side 1973 har været medlem af det kirkeligt konservative Teologisk Oratorium, som principielt er imod kvindelige præster.

Steen Skovsgaard understregede, at han intet har imod kvindelige præster og selv har et godt samarbejde med sine to kvindelige kolleger ved Gellerup Kirke.

Sognepræst i Majbølle, Lars Graff Nielsen, der står bag opstillingen af Ole Opstrup, fulgte efter og ønskede en klarere markering fra Steen Skovsgaard om, hvad hans teologiske ståsted er. Han henviste til et interview i gratisavisen MetroXpress, hvor Skovsgaard er citeret for, at der er brug for at missionere.

– Jeg synes, det er underligt, at man skal beklikkes og betegnes som missionsk, blot fordi man holder fast på, at evangeliet er for alle. Vi skal missionere for muslimernes og for folkekirkens skyld. Muslimerne har krav på at høre evangeliet, og en kirke uden mission svigter sin opgave, sagde Steen Skovsgaard og opfordrede sine medkandidater til at komme frem med deres holdning til spørgsmålet.

Kun Helge Baden Nielsen tog tråden op og markerede igen en forskel til Steen Skovsgaard:

– Det er rigtigt nok, at det står i Det Nye Testamente, vi skal gå ud i alverden og gøre folk til Jesu disciple, men jeg vil advare imod at gøre det for massivt over for muslimer. Det kan få alvorlige familiemæssige konsekvenser for dem at konvertere til kristendommen.

De omkring 700 vælgere får på fredag en stemmeseddel med posten, og så har de tre uger til at bestemme sig for, hvilken af de fire kandidater, de foretrækker som stiftets næste biskop.

kiil@kristeligt-dagblad.dk