Tradition og fornyelse på Lolland-Falster

Nyhedsanalyse

Af Leif Kiil Sørensen

I aften sætter flere hundrede stemmeberettigede ved bispevalget i Lolland-Falsters Stift sig til rette på stolene i Maribo-Hallerne til den eneste chance, de får for at møde de fire bispekandidater på én gang.

Her får vælgerne mulighed for at høre de fire kandidater dyste på ord og meninger i et forsøg på at skaffe sig så mange af de godt 700 stemmer som muligt.

På forhånd er det umuligt at udpege en oplagt vinder blandt de fire bejlere til bispeembedet. Det eneste sikre er, at stiftet igen får en mandlig biskop, da der ikke er opstillet en eneste kvinde som afløser for stiftets nuværende biskop, Holger Jepsen.

Hvis man lader blikket gå bagud til valget af de nuværende 10 biskopper, tegner der sig en klar tendens, som måske også kommer til at præge dette valg. Tendensen handler om en stærk lokalpatriotisme, som har givet sig udslag i, at kun ved to af de 10 valg har menighedsrådsmedlemmer og præster valgt en biskop, som ikke kom fra stiftet. Og i flere tilfælde er sejren endda tilfaldet en af stiftets "ganske almindelige" sognepræster.

Det sidste var tilfældet, da sognepræst Kjeld Holm blev biskop i Århus, sognepræst Kresten Drejergaard blev biskop i Odense, og da sognepræst Lise-Lotte Rebel blev biskop i Helsingør. Det seneste eksempel er Elisabeth Dons Christensen, der blev biskop i Ribe. Hun var godt nok sognepræst i Søllerød nord for København, men det blev et afgørende træk i valgkampen, at hun havde været præst i stiftet i 12 år og havde boet der endnu længere. Alle disse sognepræster tog altså springet lige fra præstegård til bispegård og besejrede undervejs både dr.theol.'er, universitetslektorer og provster.