Den enkle gudstjeneste sikrer folkeligheden

– Jeg vil stå for en kontinuitet i den løbende fornyelse. Tingene står ikke stille, og der er sket mange ændringer over de seneste 20 år, hvor jeg har været præst, men udfordringerne er fortsat mange, og dem vil jeg tage op på min måde. Jeg vil lægge vægt på at engagere mig i at administrere effektivt og bestræbe mig på at holde tæt kontakt til menigheder og præster. Der kan være steder, hvor man synes at være kørt sur i det hele, og de bør særligt have en biskops opmærksomhed.

Hvad er folkekirkens største styrke?

– Det er dens rummelighed og nærvær ud over hele landet og altså også i de mere tyndt befolkede egne herunder menighedsrådenes omhu med at passe kirker og kirkegårde, sådan som befolkningen har en forventning om, at det bliver gjort.

– Også den enkle og nøgterne gudstjeneste er en styrke. Her ved alle, at de kan komme uden at skulle stå til regnskab for andre end Vorherre. Gudstjenesten må være forståelig og holde sig til sagen uden at være prangende. Det afgørende er, at der tales et ord til os fra Gud. Det sikrer en folkelighed og danner et værn for de knap så kirkevante. Jeg kan godt frygte, at folkeligheden kan gå tabt ved for mange eksperimenter og specialgudstjenester, for det er nødvendigt med enkelhed, hvis man skal favne bredt.

Hvad er folkekirkens største svaghed?

– Det er på en måde dens styrke, altså enkelheden og det nøgterne, for det gør folkekirken sårbar og svag i en tid, hvor individuelle krav og personlig behovstilfredsstillelse fylder så meget. Men det er altså en svaghed, som menighederne må arbejde med og ændre gennem dåbs-oplæring og udbredelse af kristendomskundskab i alle mulige sammenhænge. Kirken er for alle – men vel at mærke alle i fællesskab og ikke hver for sig. Den skal bringe evangeliets trøst og styrke til alle mennesker, men "mest dog til sjælen træt og tung". Det er der ikke megen fest og farver over, og kræves det, er manglen en svaghed.

Danskernes religiøsitet går uden om folkekirken. Hvordan kan det ændres?

– Jeg er nu ikke så sikker på, at religiøsiteten går uden om folkekirken. Folk får deres børn døbt og bruger kirken i stort omfang, når de har brug for den. Der holdes gudstjenester, der kommer mennesker, og kirken står stærkt som noget, danskerne stadig er medlemmer af i et imponerende stort omfang. Jeg tror ikke, vi kan konkurrere med event-arrangørerne – i hvert fald ikke så det holder i længden – men vi skal være nærværende og til stede i landskabet, for det forventer mennesker af deres kirke.

Skal folkekirken til at være herre i eget hus med egen ledelse?

– Den enkelte menighed er i høj grad herre i eget hus og har en meget udstrakt frihed til at sætte ting i værk, og det må ikke ændres. Her i stiftet har vi som noget nyt indført stiftsråd som en forsamling af repræsentanter for de forskellige grupper i det kirkelige landskab. Rådet fungerer som samtaleforum, der drøfter de ting, som rører sig i tiden, og jeg tror, det kan blive til gavn.

– Jeg går ikke ind for en landsledelse eller kirkelig synode som øverste myndighed i kirken. Jeg har det fint med, at den politiske ledelse af folkekirken ligger hos landets politiske ledelse, nemlig Folketinget. Dét er udtryk for et demokratisk folkeligt styre.

Skal folkekirken indføre velsignelse eller vielse af homoseksuelle?

– Nej. Velsignelsen kan alle få, som kommer til kirkens gudstjeneste, så den er ingen udelukket fra. For mig er ægteskabet et forhold mellem en kvinde og en mand, og jeg har ikke den opfattelse, at det er kærligheden, der velsignes, når mennesker indgår ægteskab i kirken. Her forkyndes det, at ægteskabet for Gud er en velsignet ordning for forholdet mellem en mand og en kvinde, og jeg synes ikke, de to forhold kan ligestilles.

Kan du som domprovst i stiftet gennem mange år overhovedet bringe fornyelse med dig ind i bispeembedet?

– Jeg er godt klar over, at tiden forlanger fornyelse, og når man har været tæt på embedet og forgængeren, er man under mistanke for at være ude af stand til at tænke nyt og gøre tingene på en ny måde. Jeg synes, at fornyelse skal komme fra menighederne og støttes af de kirkelige myndigheder. Jeg har løbende været med til meget nyt: Jeg var for eksempel en af de første, der indførte undervisning af minikonfirmander her i stiftet, og siden fulgte oprettelse af børne- og voksenkor. Det lærte mig, at fornyelse skal ske på lokalt initiativ, hvis den skal være folkelig og holdbar.

– Folkekirken fornyer sig hele tiden. En af de største gode fornyelser i vores historie som kirke og samfund var reformationen. Den var ikke nogen revolution, men en besindelse på vores kristelige arvs grundværdier og egentlige ærinde. Sådan synes jeg, det skal være med fornyelsen også i dag.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

OLE OPSTRUP

født den 18. august 1950 i Hornsyld i Østjylland. Siden den teologiske kandidateksamen fra Københavns Univer-sitet i 1983 har han været ansat i Lolland-Falsters Stift. Fra 1984-1996 som præst i Tingsted Sogn på Falster og siden 1996 som sognepræst i Maribo, provst for Maribo Domprovsti og domprovst over Lolland-Falsters Stift. Han har været aktiv i fagforeningspolitik som både tillidsmand for præsterne og kredsformand i Den danske Præsteforening. Han er formand for stiftets religionspædagogiske udvalg, ligesom han er formand for Kirkeligt Samfund på Lolland. Ole Opstrup er gift med jordemoder Mette Opstrup, og de har fire børn.

BISPEVALG PÅ LOLLAND-FALSTER

Kristeligt Dagblad har i denne uge bragt interview med de fire kandidater til det kommende bispevalg i Lolland-Falsters Stift: Sognepræst Helge Baden Nielsen fra Herfølge, sognepræst Jens Christian Nielsen fra Nysted, provst Steen Skovsgaard fra Århus og domprovst Ole Opstrup fra Maribo.

Den nye biskop skal vælges af de cirka 650 menighedsrådsmedlemmer og de 64 præster i stiftet. Han kommer til at afløse biskop Holger Jepsen, der efter ni år i embedet fratræder med udgangen af august, når han fylder 70 år.

Afstemningen begynder den 28. april, og resultatet offentliggøres den 19. maj. Der er indsættelse af den nye biskop i Maribo Domkirke søndag 11. september.

Med et netabonnement kan alle artikler om bispevalget i Lolland-Falsters Stift læses på www.kristeligt-dagblad.dk