Folkekirken må have flere dialogsteder

– Jeg er faktisk også lidt inspireret af påklædningen i gamle dage for anglikanske biskopper. Til deres dagligdagstøj hørte viklers – hvor bukserne forneden var bundet op med stof, sådan at biskoppen altid var klar til at stige til hest og ride ud i stiftet, for at forsone folk eller hjælpe dem, der trængte til opmuntring. Jeg vil egentlig godt være sådan en "biskop til hest".

Hvad er folkekirkens største styrke?

– Hvis vi maler med den brede pensel, er folkekirkens styrke to ting: Dens bredde i befolkningen og dens rolle som bærer af den gamle kirkelige tradition i vores folk. I den folkekirkelige forståelse af bredden ligger ønsket om, at ingen mennesker skal være uden evangeliets håb og trøst. Og folkekirken er med til at fastholde, at kirke og kristendom har dybe rødder i dette land, for vi bærer på et fællesskab også med slægterne forud, som er med til at give perspektiv og fylde.

Hvad er folkekirkens største svaghed?

– Her kan vi jo blive ved ordet tradition og tænke på, at det har to betydninger. Den ene er en loyal og trofast videregivelse til en ny tid, men i sin rod kan ordet også betyde forrædderi og svigt. Hvis vi bare siger det samme som i fortiden og blot repeterer, hvad vore lutherske forfædre sagde, er der en stor sandsynlighed for, at vi svigter nutiden. Med andre ord må evangeliet altid komme til orde på nutidens vilkår. En kirke, der kun vil leve på traditionen bagudvendt, bliver en meget svag kirke. Sådan er det nogle steder, mens man andre steder arbejder flot og spændende med at nyformulere evangeliet.

Danskernes religiøsitet går uden om folkekirken. Hvordan kan det ændres?

– Hvis mennesker i deres religiøse søgen og deres religiøse spørgsmål synes, at de overhovedet ikke kan formulere det ind i kirkens sammenhæng og i samtale med deres præst, så har vi et problem. Det er først og fremmest et tillidsproblem. For hvis vi kender hinanden fra for eksempel samtaler ved dåb eller begravelse, tror jeg, at mennesker kan føle sig indbudt. Måske er problemet, at vi har for få mødesteder mellem kirkens repræsentanter og medlemmerne?

– Det ser ud til, at sådan noget som studiekredsen eller samtalekredsen mellem voksne i al stilfærdighed er på vej frem. Det kunne være et fint mødested, for uanset hvor vigtig gudstjenesten er, kan den ikke klare sig alene. Der må være andre dialogsteder, samtidig med at vi hele tiden arbejder med gudstjenesten og dens sprog.

Skal folkekirken til at være herre i eget hus med egen ledelse?

– Det er tydeligt, at der i disse år eksperimenteres med den kirkelige struktur for at demokratisere beslutningerne i stifterne. Her i stiftet har økonomiudvalget fået udvidet sit mandat og kaldes for stiftsråd. Hvis vi for eksempel skal overveje ordentlige arbejdsforhold for præster og andre medarbejdere, og hvordan vi får det hele til at hænge sammen, når den gamle landbokultur på mange måder helt er i opbrud, skal vi have en lokal snak, men også en mere overordnet drøftelse af tingene. Derfor ligger der en fremtid i, at stiftsrådet bliver det sted, som råder og udfordrer biskoppen og bringer de gode ideer i sving.

– På landsplan mener jeg, der kan være brug for et rådgivende udvalg eller en bestyrelse for Fællesfonden til at varetage de landsdækkende opgaver.

Skal folkekirken indføre velsignelse eller vielse af homoseksuelle?

– Den seneste model med kirkelig velsignelse af folk, der har indgået partnerskab med hinanden, er en stilfærdig og positiv melding til mennesker af samme køn. Det er en udramatisk ordning, som ikke fratager os gifte folk noget. Når mennesker ønsker at indgå et varigt og ordnet forhold til hinanden og vil slås for kærligheden til hinanden i det daglige, har jeg ikke noget imod det.

– Dybest set har jeg ikke noget imod, at der også kommer en kirkelig vielse af homoseksuelle, men hvis det kommer til at koste os en helt urimelig kirkelig splittelse, vil jeg tøve. Ligesom min egen holdning til disse ting er modnet igennem årene med samtaler og sjælesorg i forhold til homoseksuelle, sådan kan andre også have brug for tid til, at deres overvejelser modnes.

Der er stort skridt fra et lille landsogn og et lille bysogn til et bispeembede. Mangler du ikke noget erfaring for at kunne tage det?

– For det første er min præsteerfaring så bred, som den overhovedet kan blive i folkekirken. Jeg har været præst såvel på landet og som i byen både i hovedstaden og i provinsen. Desuden har jeg to administrative erfaringer. Dels har jeg været chef for Samvirkende Menighedsplejer, som dengang havde 40-50 medarbejdere, dels har jeg været med i kirkeligt organisationsliv og har skullet træffe beslutninger om mange menneskers velfærd og meget betydelige økonomiske og personalemæssige ressourcer. Så derfor ser jeg ingen problemer, når det gælder mit erfaringsgrundlag.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

JENS CHR. NIELSEN

Født den 11. marts 1944 i Horsens. Efter teologisk kandidateksamen fra Aarhus Universitet i 1974 blev han først præst i Dalum på Fyn og underviste i perioder i teologi på Aarhus Universitet. Fra 1979-1987 var han præst ved Enghave Kirke i København og derefter var han frem til 1994 generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer. Siden 1994 har han været præst i Nysted og Vantore Sogne på Lolland. Han har været i bestyrelsen for en lang række organisationer, bl.a. Det mellemkirkelige Råd, Det økumeniske Fællesråd, Dansk Missionsråd og Dansk Diakoniråd. Sidder for tiden i bestyrelsen for Danmission og er kredsformand i Den danske Præsteforening. Jens Christian Nielsen er gift med børnelæge Lise Bjerglund og far til fire børn.

BISPEVALG PÅ LOLLAND-FALSTER

Kristeligt Dagblad bringer denne uge interview med de fire kandidater til det kommende bispevalg i Lolland-Falsters Stift: Sognepræst Helge Baden Nielsen fra Herfølge, sognepræst Jens Christian Nielsen fra Nysted, domprovst Ole Opstrup fra Maribo og provst Steen Skovsgaard fra Århus.

Den nye biskop skal vælges af de cirka 650 menighedsrådsmedlemmer og de 64 præster i stiftet. Han kommer til at afløse biskop Holger Jepsen, der efter ni år i embedet fratræder med udgangen af august, når han fylder 70 år.

Afstemningen begynder den 28. april, og resultatet offentliggøres den 19. maj. Der er indsættelse af den nye biskop i Maribo Domkirke søndag 11. september.

Med et netabonnement kan alle artikler om bispevalget i Lolland-Falsters Stift læses på www.kristeligt-dagblad.dk