Folkevalgte stiftsråd skal engagere lokalt

Hvad er folkekirkens største styrke?

– Det er, at den er en folkekirke og dermed åben både for dem, der er meget engagerede, og for dem, der ikke er. Folkekirken er for forskellige mennesker med forskellige religiøse behov. Folkekirken skal være "hvermands hjemhus", hvor jeg har lov at komme, som jeg er! Det er det, der er styrken.

Hvad er folkekirkens største svaghed?

– Det er en udbredt handlingslammelse. Det er blevet et mantra, at ingen kan udtale sig på folkekirkens vegne, og det har efterhånden ført til, at der heller ikke rigtig er nogen, der kan tage initiativer på folkekirkens vegne.

Det betyder, at vi har svært ved at sætte ind med en mere koordineret indsats på mange områder, ikke mindst når det drejer sig om den helt store udfordring, vi står over for i kirken, nemlig undervisning i kristendom. Vi har været vant til udelukkende at sætte fokus på sognet. Og det er sådan set fint nok, for livet leves ude i sognene, men vi skal altså også have mulighed for at samle kræfterne på en bedre måde end hidtil til en fælles indsats.

Danskernes religiøsitet går uden om folkekirken. Hvordan kan det ændres?

– Her i sognet har vi kontakt med mange konfirmander og deres forældre. Mange gange spørger disse forældre, om vi ikke kunne lave noget for dem, fordi deres børn kommer hjem og ved noget, som de faktisk ikke kender til. Det handler altså om at komme danskerne i møde med en oplysning om kristendom, som møder dem der, hvor de er, og i et sprog, der er forbundet med de erfaringer, de står med. Vi skal blive bedre til at fortælle os selv og hinanden, hvorfor det med kristentroen kommer os ved, og hvordan det præger vort syn på os selv og på hinanden. Imødekommenhed! Men ikke sådan, at vi skal slå af på, hvad kristendom er, sådan som jeg oplever, at Thorkild Grosbøll har gjort det.

Skal folkekirken til at være herre i eget hus med egen ledelse?

– Det er i hvert fald vigtigt med en justering af den folkekirkelige struktur, sådan at man får folkevalgte stiftsråd. Stifterne skal sættes fri fra at være Kirkeministeriets forlængede arm til at være et organ for folkekirkelig selvbestemmelse. Stiftsrådet skal opsamle viden og erfaring og inspirere til at der tages initiativer lokalt. Det skal pege på områder, hvor en samlet og koordineret indsats kunne være til gavn for alle sogne i stiftet. Og stiftsrådet skal så også have ansvar for stiftets økonomi, prioritere og træffe beslutninger.

– Derimod ønsker jeg ikke landskirkeråd eller noget i den retning, for det fører let til en synodedannelse og til et politiserende organ, der udtaler sig om alt muligt.

Skal folkekirken indføre vielse af homoseksuelle?

– Ja. I dag ved vi, at der er mennesker, som er skabt homoseksuelle. Derfor giver det ikke mening at sige, at de ikke kan få lov at være sådan, som de er skabt. Jeg er godt klar over, at jeg ikke bliver enig med alle folkekirkens aktører om det, men sådan ser jeg altså på det, og jeg har svært ved at indse, at man kan se anderledes på det. Ligesom vi siger ja, når heteroseksuelle kommer og spørger, om de kan få velsignelsen, skal vi også sige ja, når homoseksuelle beder om det. Vi velsigner jo ikke en ordning, men vi velsigner to mennesker, så de kan finde kræfter til at leve med hinanden. Det mangler da bare, at det ikke skal kunne siges personligt til de to, sådan som det nye velsignelsesritual er udtryk for. I mit hjerte kunne jeg også godt sige ja til en egentlig vielse af homoseksuelle. Men jeg tror, vi skal være tålmodige og lade tiden vise, om vi også skal tage det skridt.

Du præsenterer dig som "grundtvigsk bispekandidat". Har du så nogen chance i et stift, der ikke er udpræget grundtvigsk?

– Lige nøjagtig derfor har jeg alle chancer. For mig er inspirationen fra Grundtvig for det første, at vi skal tage vare på folkekirkens mangfoldighed og den frihed, den giver. Der er altså både plads til mig, der siger ja til at velsignelse homoseksuelle, og til den præst på højrefløjen, som siger, at det vil han ikke. Den rummelighed giver en dynamik, som vi har brug for, fordi den holder den teologiske og kirkelige samtale i gang. Det grundtvigske handler også om villighed til at tage affære og sætte nogle skibe i søen og navigere efter, at det er bedre at risikere at blive slået ud af kurs, end slet ikke at komme af sted.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

HELGE BADEN NIELSEN

Født den 21. december 1950 i Nr. Nebel i Vestjylland. Cand.theol. fra Aarhus Universitet i 1978 og derefter sognepræst i Dover, Alling, Tulstrup Sogne i Århus Stift frem til 1992 samtidig med at han underviste i teologi på Aarhus Universitet. Fra 1992-2000 var han lektor ved Pastoralseminariet i Århus, og var samtidig ulønnet hjælpepræst ved Mariehøj Sogn i Silkeborg. Siden 2000 præst i Herfølge Sogn. Helge Baden Nielsen har siden 1989 været medlem af Kirkeligt Samfunds styrelse, og han er medlem af redaktionen for bogforlaget Anis. Han er gift med sognepræst Christina Smith. Parret har to hjemmeboende børn, og derudover har Helge Baden Nielsen to voksne børn fra tidligere ægteskab.

BISPEVALG PÅ LOLLAND-FALSTER

Kristeligt Dagblad bringer denne uge interview med de fire kandidater til det kommende bispevalg i Lolland-Falsters Stift: Sognepræst Helge Baden Nielsen fra Herfølge, sognepræst Jens Christian Nielsen fra Nysted, domprovst Ole Opstrup fra Maribo og provst Steen Skovsgaard fra Århus.

Den nye biskop skal vælges af de cirka 650 menighedsrådsmedlemmer og de 64 præster i stiftet. Han kommer til at afløse biskop Holger Jepsen, der efter ni år i embedet fratræder med udgangen af august, når han fylder 70 år.

Der er indsættelse af den nye biskop i Maribo Domkirke søndag 11. september.