De smukke unge mennesker

Muligheden for selv at vælge, og troen på, at alle valg er mulige, det kendetegner ifølge ungdomsforskeren Jens Christian Nielsen generationen mellem 12 og 17 år. Han er cand.mag. i pædagogik og historie og leder af Center for Ungdomsforskning, hvor et

team af forskere er ved at færdiggøre en større undersøgelse med arbejdstitlen "Det almindelige ungdomsliv".

Det er en ungdomsgeneration, som ikke husker Berlinmuren. Og ifølge Jens Christian Nielsen, så identificerer de sig med den ideologi, som sejrede efter murens fald: friheden til at vælge.

– De tror på, at alle har mulighed for at vælge. Når de erfarer, at der er noget, som de ønsker, men som de ikke kan vælge, så er det som at ramme en mur. Der har været meget fokus på dem og deres behov, og det gør også, at de kan blive meget selvcentrerede, siger han.

Ifølge Jens Christian Nielsen er det også en generation, som har klare ideer om, hvilke valg de vil træffe for fremtiden. Nok kan pigerne fnise og grine i timevis og drengene støje og være grove i munden, men bagved ser han, hvad han kalder "generation fremtidsplan".

Han begrunder de unges målrettethed med folkeskolens øgede fokus på individuelle vejledningssamtaler. I 6. klasse skal eleverne arbejde med såkaldte uddannelsesbøger, og i 9. klasse skal alle elever lave en uddannelsesplan, hvor de beskriver deres mål efter folkeskolen. Og ifølge Jens Christian Nielsen er det mere reglen end undtagelsen, at de unge ret nøjagtigt ved, hvad de stiler mod.

– Naturligvis er ungdomsgruppen sammensat, og der er en restgruppe, som ikke har overskuddet til at vælge, men det store flertal sætter sig mål, som de er ret fokuserede på at indfri, fordi de er blevet mødt af krav om, at de skal kunne redegøre for, hvor de er på vej hen. De har lært, at livet er noget, som man planlægger, og at de selv har ansvaret for at vælge en vej. Det handler om den enkeltes evne til at kunne sætte sig i spil, og de anerkender ikke, at der er nogle sociale mønstre forbundet med deres valg, siger han.

Spørgsmålet om de unges målrettethed får lov at stå sin prøve en eftermiddag på Strøget i København, hvor Kristeligt Dagblad møder en flok unge fra Odense, som er på tur til hovedstaden med den præst, som snart skal konfirmere dem i Odense Domkirke.

Skønt Peer Ørsted, 13 år og fra Odense Friskole, endnu har et par år tilbage i grundskolen, så ved han, hvad han vil i sit liv på sigt.

– Jeg vil arbejde i hotelbranchen, for det tror jeg, at jeg vil egne mig godt til. Jeg er trofast, sød mod andre, og så er jeg den fødte leder, siger han. Hans ven, Thomas Madsen, har også ret kon-krete fremtidsdrømme. Han stiler mod at blive kok.

Et andet kendetegn ved "generation fremtidsplan" er, at de er bevidste om, hvordan de bruger deres tid.

– De taler om venskaber som noget, der skal plejes, og de ved, at de skal bruge tid med deres familie, men føler samtidig, at det er svært at få tid til alt det, som de gerne vil, og sætter aftaler med venner og familie i kalenderen, siger Jens Christian Nielsen.

Engang sagde man, at konfirmationen var indgangen til de voksnes rækker. Men de unge, som i disse år bliver konfirmeret, har oplevet en barndom, som er krympet. Det vurderer Birgitte Tufte, som er professor på Handelshøjskolen i København. Hun har i flere år forsket i unges forhold til forbrug, og i øjeblikket arbejder hun på et toårigt forskningsprojekt om 10- til 12-åriges forbrugeradfærd.

At barndommen er krympet, ser hun blandt andet i historien om Stine Holt fra Næstved. Kristeligt Dagblad møder den 13-årige pige en eftermiddag, hvor hun undtagelsesvis er på indkøbstur med forældrene. Hun regner med at købe tøj for 3000 kroner til blå mandag denne dag, så derfor er forældrene taget med til København.

Men hvad der skal købes, bestemmer Stine Holt selv. Da hun var 10 år, valgte hendes mor, at hun skulle have pengene fra børnechecken, så hun selv kunne købe tøj. Og indkøbsture er en hobby, som står lige så højt på listen som træningen med håndboldholdet i Næstved.

Nanna Dahl og Rikke Hansen fra Bordings Friskole i København sætter shopping endnu højere.

– Vi shopper, lige så tit vi har penge, siger Rikke Hansen. Denne eftermiddag har pigerne kun kigget, men på en normal måned bruger Nanna Dahl omkring 800 kroner på tøj og tilbehør.

– Børn vokser op i et forbrugersamfund og springer i stadig tidligere alder ud som selvstændige forbrugere. Engang var det 17-årige veninder, som brugte en eftermiddag i et indkøbscenter, men i dag er det børn fra 10-års-alderen, som tager på indkøb, siger Birgitte Tufte.

Når man er 13 år, er det tilladt at have lettere erhvervsarbejde, og Birgitte Tufte forklarer, at ønsket om et job og adgang til egne penge er stort i en gennemsnitlig 7. klasse. Konfirmationen bliver af mange beskrevet som en vigtig indtægtskilde. Hendes interview viser, at de unge får mellem 8000 og 40.000 kroner i kontanter i konfirmationsgave.

– De nye familieformer med bonusmødre og -fædre og flere hold bedsteforældre gør, at der er flere til at give penge. Nogle af de unge nævner den udvidede familie som en fordel, når jeg spørger til, hvordan pengebeløbet kunne blive så forholdsvist stort, siger hun.

Birgitte Tufte har også analyseret, i hvilken grad børnene påvirker familiens forbrug. Her er konklusionen, at børnene er med i mange forhandlinger om familiens indkøb.

– Det ligger i samfundets syn på børn at inddrage dem. Børn bliver betragtet som ligeværdige, så deres mening omkring valg af feriemål eller indkøb af dagligvarer tæller med i forhandlingsprocessen, siger hun.

I en typisk 4. klasse er der kun fire eller fem børn, som ikke har mobiltelefon, og hjemme på værelserne har otte ud af 10 børn i 12-års-alderen eget fjernsyn, viser Birgitte Tuftes undersøgelser.

– Legen skifter tidligt karakter, og de bruger i høj grad computeren og internet til at lege. Ni ud af 10 børnefamilier i Danmark har adgang til internettet, og det er noget nær verdensrekord.

– Erhvervslivet har nogle interesser i, at barndommen er blevet kortere, men for forældrene og de unge er det en udfordring. Årene, fra man er 10, til man er 15 år, er stadig en periode, hvor usikkerheden er en markant faktor i manges liv, siger Birgitte Tufte.

Ikke alene legen, men også de sociale arenaer har holdt flyttedag. Stine Holt har en pink mobiltelefon i lommen, som hun fik, da hun var 11 år. Hun sender omkring 100 SMS'er om ugen. "Hvad laver du?" skriver hun og sender beskeden til en venindes mobiltelefon.

I en undersøgelse, som Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik offentliggør til sommer, fremgår det, at 95 procent af eleverne i 7. og 8. klasse har mobiltelefon, og de bruger primært telefonerne til at holde kontakt med deres venner ved at skrive små beskeder. Ifølge undersøgelsen er det typiske at sende mellem 10 og 20 SMS'er om dagen, men 17 procent sender flere end 60 om dagen. I samme alder bruger tre ud af fire internettet dagligt, og otte ud af 10 går på internettet for at bruge programmet MSN, hvor man kan skrive med vennerne.

Sociolog Thomas Willer laver såkaldte børnepanelsundersøgelser med børn fra 7. eller 8. klasse for Børnerådet og har blandt andet fået et indblik i, hvilken rolle venskaber spiller.

– Vennegruppen er en anden familie. Dagens teenagere er netværksorienterede og sørger for at etablere en venskabskreds, som nærmest fungerer som en velfungerende spejderpatrulje, hvor man er der for hinanden og bakker op, siger Thomas Willer.

Han mener, at medierne ofte tegner et alt for dystert billede af danske unges liv. Det er for eksempel et mindretal på godt 10 procent af børnene, som bliver mobbet, viser en undersøgelse, Børnerådet gennemførte i efteråret 2004. Han siger, at det store flertal er glade og har positive historier at fortælle. Men de vil gerne mærke mere til deres forældre.

– Mange forældre tror, at de skal trække sig tilbage, men særligt drengene vil gerne have ret sort-hvide svar fra deres forældre om alkohol og spisevaner. Det viser sig også, at når de står sammen med vennerne og skal begrunde, hvorfor de for eksempel ikke drikker alkohol, så er et argument som "mine forældre siger, at jeg ikke er gammel nok", respekteret, siger Thomas Willer og peger på, at mange forældre ville blive glædeligt overrasket, hvis de mærkede den loyalitet, deres teenagebørn viser dem.

Thomas Willer er sammen med teamet i Børnerådet i øjeblikket ved at forberede en undersøgelse om unge og værdier

– Der er tale om en meget refleksiv generation, som er utrolig god til at se en sag fra mange sider. Fra de gik i børnehave, er de blevet bedt om at forholde sig, og den evne er særdeles veludviklet. De er forbløffende lidt sort-hvide i deres verdenssyn, siger han og uddyber:

– Men med evnen til at se en sag fra mange sider, så følger der også et ønske om tryghed og stabilitet, og her er det igen, de søger forældrene. De ved godt, at forældrene ved mere end dem, siger Thomas Willer.

"Vil du konfirmeres i den kristne tro?" vil præsten snart spørge Peer Ørsted og Thomas Madsen. De har ikke været i tvivl om konfirmationen og siger de tror på Gud, og bøn er andet en teori for de to.

– Jeg går ikke og tænker på Gud hele tiden, men jeg sender tanker, siger Peer Ørsted.

Til sommer offentliggøres en undersøgelse af de 13 til 15-åriges trosliv bygget på interviewundersøgelser blandt 1200 unge og dybdegående interviews med en mindre gruppe af unge. "Hva'så der" hedder undersøgelsen som "Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik" står bag. Det er 10 år siden Centret lavede den første undersøgelse i samme stil. Og i forhold til 1995 er der blevet flere unge, som tror på Gud. Antallet af unge, som svarer, at de tror på Gud er steget fra 43 til 51 procent. S

tud.soc. Rie Skårhøj er medarbejder på undersøgelsen og forklarer ændringen i teenageres trosliv med samfundets generelle åbenhed over for tro og åndelige fænomener.

– Medierne har mere fokus på de åndelige ting i forhold til for 10 år siden. Men det er ikke en tro, som får mange konsekvenser i hverdagen. De ser troen som et sikkerhedsnet og henvender sig til Gud i nødsituationer. De unge forbinder ikke troen på Gud med kirkegang. Mange synes, at de gudstjenestebesøg, som var en del af deres konfirmation var rigeligt. De forbinder kirke med kedeligt og efterspørger muligheden for at gøre sig egne erfaringer, siger Rie Skårhøj.

Skønt tro er svært at måle, lader det til, at mange unge mister barnetroen kort efter, de er blevet konfirmeret. I undersøgelsen svarer 57 procent af eleverne i 7. klasse, at de tror på Gud og i 9. klasse svarer 44 procent, at de tror på Gud.

– Der sker en bevidstgørelse hos de unge i de år, hvor barnetroen forsvinder og et mere rationelt verdensbillede manifesterer sig. I de år er der flere, som tager aktiv stilling i mod troen på Gud. De synes, det virker ulogisk, at Gud skulle findes og har svært ved at forstå, hvorfor der kan ske så meget ondt i verden, hvis Gud findes, siger Rie Skårhøj.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Fakta om konfirmanderne

Årgangen af potentielle konfirmander tæller godt cirka 65.000 unge i alderen 14 til 15 år. Øst for Storebælt er der en overvægt af kirker, som tilbyder konfirmation af elever i 8. klasse, mens det på Fyn og i Jylland er mest udbredt med konfirmation i 7. klasse.

Mere end tre ud af fire unge bliver konfirmeret, men det dækker over store forskelle fra de forskellige landsdele. Sidste opgørelse er fra 2001, hvor Københavns Stift havde den laveste tilslutning til konfirmationen med 43,5 procent, mens 90.3 procent af de unge i Viborg Stift valgte at blive konfirmeret.

Mere end ni ud af ti konfirmander har mobiltelefon. Tre ud af fire bruger dagligt internettet

Otte ud af ti har tv på deres værelse, men generationen ser mindre tv end gennemsnittet af danskere. 14 til 15-årige ser knap to timers tv om dagen. Rekorden i at se tv har danskere over 55 år, som ser knap tre timers tv dagligt.

Otte ud af ti konfirmander foretrækker hip hop. Rapperen Enimen er en af konfirmandernes foretrukne musikere.

Hver tiende 14 til 15-årig læser dagligt. Bøgerne om Harry Potter er de mest læst for aldersgruppen.

Konfirmander får mellem 8000 og 40.000 kroner i kontanter

Tøj er den store udgiftspost for de unge. Hver tredje elev i 7. og 8. klasse bruger mere end 1000 kroner om måneden på tøj.

Kilder: Professor Birgitte Tufte, Handelshøjskolen i København, Danmarks Statistik, den endnu ikke offentliggjorte undersøgelse "Hva' så der?" fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik.