13. april 2005
Et stort antal friskolefolk mødte i går op på Christiansborg for at protestere mod et lovforslag, der betyder mere statslig kontrol
Friskolefolk fra hele landet invaderede i går Folketinget for at fortælle medlemmerne af uddannelsesudvalget, at det er en rigtig dårlig ide at stramme kontrollen med friskolerne.
Et lovforslag, som blev fremsat af tidligere undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), betyder, at landets 480 friskoler fremover skal opstille bindende faglige delmål for de enkelte klassetrin, og at staten skærper tilsynet med friskolerne.
Derudover vil det blive et krav, at skolerne underviser i demokrati, Darwins udviklingslære og seksualundervisning, og at alle lærere og skoleledere kan tale dansk.
Men cirka halvdelen af landets friskoler – de, der er medlemmer af Dansk Friskoleforening – er stærkt utilfredse med forslaget, som man opfatter som en trussel mod selve kernen i friskoletanken, hvis det bliver vedtaget.
For Lisbet Krarup, skoleleder på Bonnet Friskole i Lemvig Kommune, handler sagen om, hvorvidt begrebet "friskole" stadig skal give mening.
– Problemet er, at der er tale om en lovgivning, der er målrettet mod tosprogede skoler, som også rammer alle de andre frie grundskoler. Hvis der er et integrationsproblem, så synes jeg, at det er fint, at man gør noget ved det, men det kan vel ikke være meningen, at det skal være på bekostning af den grundlæggende skoletradition, vi har i Danmark, hvor forældre har mulighed for at lave friskoler på eget ansvar under hensyntagen til en lovgivning, der er fair og rimelig, siger Lisbet Krarup.
Ud over Bonnet Friskole var repræsentanter for ni friskoler mødt op for at tale med medlemmerne af uddannelseudvalget.
Efter af have talt med friskolefolkene konkluderede Venstres uddannelsesordfører, Tina Nedergaard, at en del af friskolernes kritik bygger på en misforståelse.
– Jeg kan konkludere, at der er behov for en præcisering af vores intentioner med dele af lovforslaget.
– Når skolerne tror, at de nu skal til at leve op til de samme trinmål, som gælder for folkeskolen, så må det bero på, at vi ikke har forklaret os grundigt nok. Det er behov for, at vi får præciseret, at det er friskolerne selv, der skal definere, hvilken faglig udvikling eleverne skal gennemgå, siger Tina Nedergaard.
Den radikale uddannelsesordfører, Margrethe Vest-ager, støtter friskolerne og kalder det en "principiel meget vigtig sag". Selv om friskolerne ikke skal følge folkeskolens delmål, mener hun, at der er tale om et alvorligt tilbage-skridt.
– Det principielle består i, at regeringen nu er ved at trække tilliden til forældrene tilbage. Med den nye lov siger man indirekte til forældrene, at vi ikke længere regner med, at I vil det bedste for jeres børn. Derfor kommer staten nu og tager over og styrer skolen med trinmål og slutmål og øget tilsyn, siger Vestager, som beskriver lovforslaget som en "sammensnøring" af de frie skoler.
– Det vil få den konsekvens, at der vil blive sat grænser for den pædagogiske udvikling. Lovforslaget vidner i øvrigt om et stort ukendskab til, hvor gode skolerne er i den frie sektor, siger Margrethe Vestager.
Men Tina Nedergaard mener ikke, at skolerne vil blive hæmmet i deres pædagogik med de nye regler.
– Arbejdet med at formulere delmålene gør jo, at de har gode argumenter på hånden, når der kommer et tilsyn udefra. Så vil de kunne dokumentere, at der sker en progression for eleverne. Med lovforslaget forsøger vi tage højde for, at det måske ikke er alle skoler, der lever op til ånden i det at drive friskoler, siger Tina Nedergaard.
Lovforslaget skal til andenbehandling i Folketinget den 26. april.
Siden 2000 har Undervisningsministeriet gennemført tilsyn på 77 ud af de 480 friskoler, hovedsaligt på skoler med tosprogede elever, kristne friskoler og scientologyskoler. Tre skoler har mistet retten til at være frie grundskoler, mens fire grundskoler er sat under yderligere tilsyn. /ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad