Biskop forudser flere kvindelige ledere

Hvad der også kan spille ind på fremtidens kønsfordeling i toppen af folkekirken er, at andelen af kvindelige teologistuderende i dag er oppe på 60 procent. Dermed bliver rekrutteringsgrundlaget større, men det er ikke nok, mener Lone Fatum. Hun anfægter den undtagelse i ligestillingsloven fra 1978, der tillader folkekirken at forskelsbehandle mænd og kvinder, når der ansættes præster og mener, at Den danske Præsteforening har været for sløve, når det handler om fagpolitik.

– Præsteforeningen er ikke en stærk fagpolitisk forening, selvom det er blevet bedre under den nuværende formand. Det er som om, at i de faggrupper, hvor man taler om et kald, brokker man sig ikke, men arbejder bare. Fagforeningen skal ikke kun tænke i teologisk indhold, men også være mere udfarende, når det gælder arbejdsforhold og personalepolitik, siger Lone Fatum og fortsætter:

– At der er så få kvinder i topposter er en kedelig profil for området, og der bliver lagt låg på, hvor langt kvinder kan nå i folkekirken. Hvis kirken skal ligne andre områder, er det nødvendigt, at den også politisk afspejler samfundet omkring sig, men på det kirkelige område er der en vis rigiditet i forhold til at tage ligestillingspolitikken alvorligt, siger hun og efterlyser, at det kirkelige miljø tager konkrete initiativer for at fremme ligestillingen.

Formanden for Den danske Præsteforeningen, Helle Christensen, erkender, at foreningen ikke tidligere har været gode nok til at sætte arbejdsforhold og personalepolitik på dagsordenen, men hun mener, at det er kommet mere i fokus de senere år.

– Omvendt er det også Kirkeministeriet som arbejdsgiver, der har et ansvar for at føre en personalepolitik, men den er generelt fraværende. Det er i stigende grad noget, som vores medlemmer efterspørger, og derfor presser vi også på for at diskutere det med ministeriet, siger hun.

Biskop Kjeld Holm er opmærksom på problemet, men mener ikke, at kvinderne diskrimineres.

– Jeg har aldrig nogensinde villet fravælge kvinder i de tilfælde, hvor jeg har indstillet provster til udnævnelse. Tværtimod har jeg været med til at få kvinder ansat. Jeg er sikker på, det ligger den enkelte biskop på sinde, at der med tiden bliver en større lighed mellem mænd og kvinder, også på lederniveau. Jeg skeler selv til det kønsmæssige og ønsker flere kvinder blandt provsterne her i stiftet. Når nu 40 procent af præsterne er kvinder, giver det en skævvridning i sammensætningen af præster, når ligestillingen stopper der, siger han.

Omvendt peger han også på, at kvinderne selv ikke stræber efter de høje stillinger og opfordrer flere kvinder til at søge.

– De steder, hvor der i min tid har været provstestillinger ledige i stiftet, har der hver gang været et absolut flertal af mandlige ansøgere. Det hænger nok sammen med, at det i det kirkelige landskab fortsat er sådan, at det er mændene, som har ambitionerne. Men jeg tror, den tid hurtigt vil være forbi, og at vi om få år vil opleve den situation, at der er lige så mange kvinder som mænd blandt ansøgerne til provstestillinger, siger han.

Lise-Lotte Rebel blev for 10 år siden valgt som den første kvindelige biskop nogensinde i den danske folkekirke. Som biskop er det hende, der reelt bestemmer, hvem der bliver ansat som provster i Helsingør Stift. På spørgsmålet om, hvorfor der ikke er flere kvinder i ledende stillinger som provster i folkekirken, svarer hun:

– Det handler om, hvad kvinderne selv ønsker. Mange prioriterer måske anderledes og ønsker ikke at søge en så anstrengende stilling, som provstestillingen er, med mange forventninger og mange opgaver. På det seneste har jeg udnævnt to kvindelige provster, men jeg vil nødig have indført en fordelingspolitik, hvor man skal sørge for at have et bestemt antal kvinder ind på de ledende stillinger. Dem må man opnå på grund af sine kvalifikationer kombineret med en menneskelig indsigt, siger hun.

At kvinderne selv bærer en del af skylden, er tidligere provst i Hadsund, Marianne Christiansen, enig i. Hun mener dog, at folkekirken bør hjælpe kvinderne på vej.

– Mange kvinder er mere afventende end mænd. Vi har brug for, at nogen giver os et lille skub, før vi tør stole på vores egne kvalifikationer. Hvis man ikke opfordrer kvinderne, så falder antallet af kvindelige ansøgere, og det, synes jeg, er synd for folkekirken, siger hun.

duus@kristeligt-dagblad.dk

kiil@kristeligt-dagblad.dk