Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Det skal føles godt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det skal føles godt

Kommenter Hold mig opdateret

KONFIRMANDER: Hvad er det vigtigste at formidle til konfirmanderne? Fire præster giver deres bud

Tre ud af fire unge vælger at blive konfirmeret. Men undervisningen af konfirmanderne kan godt gøres bedre, mener en af forfatterne til bogen »Gud - det er for os« om børns og unges religiøsitet, som udkom i denne uge.

Den eneste rettesnor for folkekirkens undervisning af konfirmander er to linjer i den kongelige anordning: »Konfirmationsforberedelsen bygger på dåben og sigter på at styrke konfirmandens fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste«. Kristeligt Dagblad har spurgt fire præster, hvad de synes er vigtigst at formidle til de unge.

n Henrik Højlund, 42 år, sognepræst i Løsning, har 40 konfirmander:

Annonce
- Jeg vil gerne give dem det evangelium, jeg selv lever af. For mig er hovedsagen at give dem noget, der giver dem en tro på Jesus. Jeg vil bringe dem så tæt på en oplevelse af, at Jesus er fuldstændig afgørende for deres liv, som jeg overhovedet kan. Jeg forsøger at male Jesus for dem, sådan at han står der så levende, som han er. Det kan jeg ikke gøre alene; hvis det sker, er det et åndens under. Jeg vil gerne, at de bliver klar over, at der en evighed over livet, men det er meget svært, for det er dem så uendeligt fremmed. Livet er her og nu og i bedste fald 70 år frem. Der er en evighed på spil - og i den sammenhæng skal vi have fast tro på Jesus, siger jeg til dem. Undervisningen er en blanding af samtale, snak, undervisning i skoven, undervisning i kirken, på kirkegården og kirkepladsen. På den måde forsøger jeg at flytte fokus fra hovedet til krop, hjerte og følelser.

n Andreas Christensen, 33 år, sognepræst i Frihavns Kirke i København, har 30 konfirmander:

- Når jeg taler med soldater, brudepar eller dåbsforældre, taler vi ofte om at gå til præst. Det slår mig, at de aldrig kan huske, hvad de lærte, men de kan altid huske, hvordan præsten var. Der er to muligheder: Præsten var »helt vildt fed« eller »en idiot«. Jeg vil gerne have, at mine konfirmander kan tænke tilbage på mig og konfirmationstiden som en god tid og har lyst til at komme igen. Om præsten er »fed« eller opleves som en idiot har vel noget at gøre med, om der er hul igennem i undervisningssituationen, og om undervisningen ligger præsten på sinde. I undervisningen forsøger jeg at gøre kristendommen tilnærmelig. Jeg fortæller dem, at kristendommen kan forstås på mange måder, og at der er spørgsmål, som man aldrig bliver færdig med at reflektere over. De skal føle sig trygge ved kirken og dens budskab. Når vi når til konfirmationsdagen, holder min kollega en brandprædiken, og inden konfirmationen holder jeg en tale, hvor jeg prøver at se med humor på den tid, som vi har haft sammen. Temaet for talen er gerne »på gensyn«.

n Kathrine Lilleør, 38 år, sognepræst i Slagslunde, har 40 konfirmander.

- Mit ideal er, at konfirmanderne skal synes, det er trist, når vi når frem til sidste time. Vi har tilrettelagt konfirmandforberedelsen i blokke, så vi kan få nogle lange, sammenhængende forløb, og jeg giver mig selv fuldt ud, når det er i gang. Mit mål er at introducere dem til, at kristendommen er livsvigtig og altid vedkommende. De skal kunne se, at der sker noget ved jul, påske og pinse, som er vigtigt. I de seneste år er jeg blevet optaget af at lære konfirmanderne om Helligånden. Gud og Jesus får vi let styr på, men Helligånden er straks sværere. Jeg forklarer dem, at Gud er nærværende i Helligånden, og det gør jeg til det centrale i undervisningen. Paradokset i kristendommen er netop, at Gud kan føles langt væk, men at han alligevel er tæt på.

n Werner Fischer-Nielsen, 50 år, sognepræst i Haslev, har 44 konfirmander

- Det afgørende er stemningen omkring konfirmationsundervisningen. Det personlige møde med et menneske, for hvem kristendom er afgørende, tror jeg også er afgørende. Jeg er ikke bare professionel kristen, men et menneske med noget på hjerte. Konfirmander har en alder, hvor det med viden i høj grad er hægtet sammen med oplevelser. Derfor prøver vi også at introducere dem til KFUM/KFUK's Ten Sing-arbejde, hvor de møder et kirkeligt ungdomsmiljø. Nogle år har en håndfuld af konfirmanderne valgt at blive i Ten Sing. Konfirmanderne skal gerne kunne huske, at de hører til hos Vorherre, og at Gud er en accepterende og åben samtalepartner. Jeg øver meget bøn med dem, fordi bøn er den mest elementære religiøse ud-tryksform og noget, de kan tage med i deres hverdag.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​