Lige før den store dag

– Nej, hvor dejligt, siger en af drengene med en vis ironi i stemmen. Latteren breder sig i flokken, ligesom for at fortælle, at to appelsiner, det er da ikke en en konfirmationsgave.

Søren Holm gennemgår hele forløbet med konfirmanderne, mens flødebollerne får lov til at ligge i døbefonden.

Hvor mange fra familien er der plads til i kirken? Det er da, når du læser op fra evangeliet, at man rejser sig? Spørgsmålene trænger sig på.

Konfirmanderne lytter til Søren, der fortæller, at han vil gå rundt til hver enkelt, for at konfirmere dem.

– Der står altså her, at konfirmanderne knæler, siger en af drengene, der har fundet konfirmationsritualet i salmebogen.

– Det er også rigtigt, at det kan man gøre, men her gør vi det på en anden måde. Det er lidt forskelligt afhængigt af traditionerne, fortæller Søren.

Søren forsikrer konfirmanderne om, at intet kan gå galt på søndag. Og så er det blevet tid til flødeboller oven i købet to til hver.

– Det er jo også en trist dag på søndag, fordi der skilles vi. Jeg er før blevet ringet op af forældre senere på dagen. Så siger jeg et par opmuntrende ord til konfirmanden, og så kan festen gå videre. Men prøv nu at holde humøret højt. Og det er jo en kæmpe trøst, at I kan møde mig her i kirken hver søndag. For det er jo ikke forbudt at komme her efter på søndag, siger Søren.

Flere sidder tilbagelænet og sender et "den-er-god-med-dig-nik" tilbage til Søren.

– Kasper har sagt, at han aldrig går i kirke mere, når han er blevet konfirmeret, siger en af drengene.

– Årh, det er bare for at være sej, siger Søren, men han ved godt, at chancerne for at se dem i kirken efter på søndag er meget små.

lee@kristeligt-dagblad.dk