Musik har en magt, der kan nå de mennesker, der hverken kan læse eller skrive. De kan bare føle og forstå. Musik er en magtfuld stemme, og det er magthavere opmærksomme på, ikke kun i Den Tredje Verden og i regimer. I går modtog pige-countrygruppen fra Texas, "Dixie Chicks", således fem grammyer ved den årlige uddeling i USA. Gruppen er i religiøse og nationalistiske kredse blevet forsøgt stoppet, fordi de kritiserer præsident George W. Bush og Irak-krigen, men har fået stor, folkelig gennemslagskraft.
– Politikere og reklamefolk er opmærksomme på, hvordan de kan bruge musikken, men også hvilke toner, der overdøver deres egen stemme, siger Ole Reitov, der i 1998 tog initiativ til verdens første konference om musikcensur. Samme år var han med til at starte den internationale organisation Freemuse, der arbejder for at forsvare musikeres og komponisters kunstneriske ytringsfrihed.
– Jeg tog initiativerne, fordi jeg ikke forstod, at så mange musikere lavede koncerter til fordel for sult og andet, men ikke lavede aktioner til støtte for deres forfulgte kolleger rundt om i verden. Det måtte vi gøre noget ved, og deltagerne ved musikcensur-konferencen foreslog, at vi dannede en organisation, siger Ole Reitov, der som projektleder arbejder på rapporter, der gør opmærksom på musikalske overgreb.
Ole Reitov fortæller, at der inden for islam er meget diskussion om musikkens magt, og koranrecitation betragtes ikke som musik, selvom det lyder sådan.
– Visse teologisk lærde opstiller et slags hierarki for, hvad der er halal (tilladt), og hvad der er haram (forbudt) – ligesom mange missionærer i sin tid gjorde i Afrika, hvor de forbød trommer, forklarer Ole Reitov og gør opmærksom på, at der også i den vestlige kulturkreds er eksempler på bortcensurering. I 1950'erne viste amerikansk tv for eksempel kun Elvis Presleys ansigt og ikke hans frække hoftevrik. Men samtidig er flere kunstnere blevet sig deres sociale ansvar bevidst. De har en magt, og den skal bruges til noget fornuftigt. Unge danske rappere er også begyndt at kritisere og vise deres syn på eksempelvis ghettoer og den politiske situation. Men selvom en kunstner mener det godt, kan musik stadig blive misbrugt. Den kan blive spillet igen og igen i helt andre sammenhænge.
– Marchmusik og nationalsange komponeres jo med det bevidste formål, at det skal påvirke menneskers følelser. Derimod kan man ikke beskylde afdøde Jimi Hendrix for, at amerikanske piloter havde hans musik i hovedtelefonerne, mens de kastede bomber over Bagdad. Hendrix protesterede jo selv i sin tid mod Vietnamkrigen, siger Ole Reitov.
– Det vigtige er, at kunstnerne spiller uden om magten. De skal ikke være for gode venner med magthavere, det være sig politiske eller religiøse eller reklamebranchen, siger Ole Reitov.
kultur@kristeligt-dagblad.dkLæs mere om kunstnerisk ytringsfrihed på
www.freemuse.org
Mest læste Danmark
