Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Flere går i kirke i påsken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere går i kirke i påsken

Kommenter Hold mig opdateret

Påskens drama udspiller sig i landets kirker i nye former, og folk søger kirken ved særlige lejligheder, forklarer en række kirkeeksperter

Danskerne er begyndt at strømme til kirken i påsken. Især de særlige gudstjenester, der foregår om aftenen og om natten, er med til at lokke folk ind på kirkebænkene.

Sådan lyder budskabet fra flere centrale personer i folkekirken. I de seneste 10 år har antallet af såvel kirkegængere som anderledes gudstjenester i påskedagene været stigende. Men især i år satser landets kirker på en række særlige gudstjenester, der er med til at forklare mysteriet om Jesu lidelse, død og opstandelse.

Generalsekretær i Kirkefondet, Kaj Bollman, der blandt andet vejleder landets menighedsråd i at udforme gudstjenester, peger på, at kirkerne satser på et længere forløb over påskedagene, så kristendommens vigtigste højtid bliver udlevet og forklaret. Hver enkelt dag henvender sig til en særlig målgruppe, og det har danskerne taget til sig, siger Kaj Bollman.

– Palmesøndag er der ofte familiegudstjenester, og særligt skærtorsdag har flere kirker udviklet en tradition med at spise et symbolsk måltid om aftenen for at fejre indstiftelsen af nadveren. Påskelørdag kan være en meditativ dag, hvor man våger frem til påskesøndag. Sådanne tiltag er med til at få folk i kirken, fordi de fleste primært deltager i gudstjenesterne, når der er en særlig anledning, siger generalsekretæren i Kirkefondet.

Annonce
I Århus bekræfter medlem af Præsteforeningen og sognepræst i Århus Domkirke, Sabine Bech-Hansen, tendensen. Hun forklarer, at domkirkens nye tradition med at holde aftengudstjeneste påskelørdag har tiltrukket et stigende antal kirkegængere. Også biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, har bemærket, at flere går i kirke i påsken. Samtidig forudser han, at der de kommende år vil være endnu flere kirkegængere at finde i påsken.

– Den almindelige søndagskirkegænger er ved at være en sjælden person. Mange går i kirke, når de finder en særlig anledning til det, og den giver påsken, siger biskoppen.

Lektor i teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen forklarer, at den ensartede gudstjeneste står foran et opbrud.

– Det handler om at give kristendommen et udtryk, fordi man ikke kan adskille form og indhold. Det er jo formen, der fremmer forståelsen, og skal et budskab trænge igennem, skal det påvirke alle sanser. Kirken har fundet ud af, at den skal gøre det ligeså godt som på film – hvis ikke bedre, siger Hans Raun Iversen.

Han bakkes op af religionssociolog Morten Warmind fra Københavns Universitet:

– Kirken er blevet en udbyder af særlige oplevelser, og da det moderne menneske søger disse oplevelser, er det bestemt ikke overraskende, at flere går i kirke i påsken, fastslår Morten Warmind.

Til trods for den øgede kirkegang i påsken, som langt fra når samme omfang som i julen, viser de meningsmålinger, som Gallup laver hvert halve år, at danskernes kirkegang er stagnerende og har ligget på samme niveau i en årrække. Kun omkring to procent af befolkningen går i kirke hver søndag, hvilket placerer danskerne blandt de mindst hyppige kirkegængere i Europa.

loewendahl@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​