Påsken er en vandring

AF DORTHE HEIN LØWENDAHL

Hvorfor fejrer vi påske? Det spørgsmål har mange præster besvaret i disse dage, og Kristeligt Dagblad har i samme anledning talt med lektor i praktisk teologi fra Københavns Universitet, Bent Flemming Nielsen.

Han forklarer, at påsken som højtid går flere hundrede år tilbage før Kristi fødsel. Oprindeligt var påsken en jødisk tradition, hvor jøderne fejrede udgangen fra Egypten efter deres slaveri. Jesus drog op til Jerusalem for at fejre den jødiske påske og med hans korsfæstelse og opstandelse i højtiden, fik påsken en kristen betydning.

– Fælles for både den jødiske og den kristne tradition er, at man fejrer den befriende gerning. Som skrevet i Anden Mosebog var befrielsen for jøderne udgangen fra Egypten, hvorimod befrielsen i den kristne tradition var Jesu død og opstandelse. Paulus skrev jo også, at Jesus Kristus er vores påskelam, der er blevet slagtet, fortæller Bent Flemming Nielsen.

Han nævner, at netop traditionen med at slagte et påskelam er en jødisk tradition, der går flere hundrede år tilbage før Kristi fødsel.

Lektoren vurderer, at danskerne har sværere ved at gennemskue påsken end for eksempel julen, fordi påsken skal ses som et forløb, der strækker sig over flere dage.

– Det begynder med palmesøndag og fortsætter med den stille uge op til skærtorsdag. Her gennemlever man nadveren, langfredag er det domfældelsen, og søndag, påskedag, fejrer vi opstandelsen. Man kan ikke samle det hele i et punkt, men bliver derimod nødt til at "vandre igennem det" ved at gennemleve og genopdage sindstilstanden de forskellige dage. Der er lyse øjeblikke, og der er mørke øjeblikke, men det tænker de færreste over. Så er det mere simpelt med Jesu fødsel, og derfor kan vi bedre forholde os til julen, siger lektoren fra Københavns Universitet.

loewendahl@kristeligt-dagblad.dk