Rettidig omhu og frihed på et højere niveau

Der er også enighed om, at hverken nazistiske eller islamistiske skoler skal kunne kræve statstilskud. Hvis dette skal sikres i loven, må der nødvendigvis stå lidt mere end blot, at skolen skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre. Det må forklares, så det klart fremgår, hvad tilskudsbetingelsen er. Derfor ordene om menneske- og frihedsrettigheder (som vi i øvrigt måske omformulerer). Ellers kan resultatet blive en ny Tvind-sag, hvor domstolene griber ind og forlanger klare kriterier, før bestemmelsen kan anvendes i praksis. Lad os nu udvise rettidig omhu og forebygge uendelige tovtrækkerier med enkelte skoler senere hen.

Hvad angår tilsynet, vil Friskoleforeningen og ministeriet udveksle spørgsmål og svar, som senere også kan benyttes i Folketingets Uddannelsesudvalg, således at de nye krav kommer ned på jorden i mere umisforståelig form.

Derved kan jeg forhåbentlig også undgå de fremmanede spøgelser og påstande om, at jeg skulle være blevet uliberal, centralist og nærmest en forbryder mod de frie skolers grundtanke. I så fald ville lovforslaget nok ikke have overvejende støtte fra den anden halvdel af de frie grundskoler, nemlig Frie Grundskolers Fællesråd og de kristne friskoler. Jeg er i øvrigt selv far til fire børn, hvoraf de tre har gået i friskole.

Det danske samfund er både indadtil og udadtil afhængigt af et fagligt højt niveau i hele grundskolen, så alle børn får et godt fundament for at uddanne sig yderligere og indgå på arbejdsmarkedet. Kravene til folkeskolen har ændret sig de seneste år og vil ændre sig i årene fremover. Når kravene øges til undervisningen i folkeskolen, skærpes også kravene til undervisningen i frie grundskoler. Sådan er det, når der skal gives en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Derfor foreslår jeg, at skolerne skal fastsætte slutmål og delmål samt udarbejde undervisningsplaner, der kan medvirke til at holde fokus på kvaliteten af undervisningen. Hvortil kommer kravene til det tilsyn, som forældrenes egen tilsynsførende har med skolen.

Det er ikke urimeligt, man som skole forholder sig til, at man skal give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen – og skrive det ned, så skolen kan bruge det konstruktivt både indadtil og udadtil. Sådanne tilskudsbetingelser begrænser efter min mening ikke skolernes frihed til at give og tilrettelægge en undervisning, der stemmer med skolens egen overbevisning. Denne frihed beskrives tydeligt i mit lovforslag.

Bertel Haarder (V) er

undervisnings- og kirkeminister