Undgå brud med 150 års friskoletradition

Vi kan fuldt ud bakke op om, at friskolerne, hvad angår slutmål, som minimum skal leve op til, hvad der kræves i folkeskolen. Vi er enige om, at fremtiden kræver fagligt og personligt dygtige unge, som med evner og virkelyst kan gennemføre den ungdomsuddannelse, de måtte vælge. Men med den nye friskolelov indskrænkes friskolernes pædagogiske spillerum til at nå slutmålet i helt unødig grad.

Indskrækningen er især urimelig på to punkter. Det første drejer sig om, at friskolerne skal underlægges de samme delmål, som gælder for folkeskolen. Men hvorfor skal de i grunden det? En af kerneværdierne i friskolen har været at tage udgangspunkt i barnets virkelighed.

I en samfundstime i sjette klasse fortælles om den danske foreningskultur. Eleverne går derfra med en ide om at etablere en ungdomsklub efter skoletid. De kommende uger bruges alle dansktimer til at sætte sig ind i vedtægtsregler, lave husregler, besøge kommunen for at høre om tilskud, finde formand og kasserer, lave pressemeddelelser og snakke med journalister for derefter at få stillet en skurvogn tilrådighed. Virkeligheden kom ind i skolen og skabte læring, som klasselæreren ikke kunne have drømt om.

Med den nye lov laves undervisningsplaner, hvilket er o.k., men der skal evalueres og laves handlingsplaner med udgangspunkt i undervisningsplanen, som jo ikke følges. Alle rapporter skal fremlægges på hjemmesiden til almen kontrol. Læreren er slidt op i skriftlighed, som ikke ændrer undervisningen, så næste gang eleverne kommer med egne ideer, vil de blive spist af med: "Virkeligheden har vi ikke tid til, for vi skal nå delmålene." Der går dyrebar tid fra børnene til skrivebordet, hvilket ikke kan være meningen. Friskolerne skal også i fremtiden have mulighed for at bringe barnets virkelighed ind i klasselokalet.

Derfor er delmålkravene en helt urimelig indskrænkning i friskolernes hidtidige pædagogiske råderum. Og det er vel at mærke en indskrænkning, der savner enhver både saglig og faglig begrundelse. Friskolerne har jo levet op til denne frihed – fraregnet ganske få undtagelser, der med allerede gældende lov kan underlægges skærpet tilsyn!

Det andet punkt drejer sig om tilsynet. Forældretilsynet har altid været afgørende for friskolernes selvforståelse, men friskolerne accepterer det eksterne tilsyn. Men med det nye lovforslag statsliggøres tilsynet, og tilliden til forældrene svækkes i afgørende grad. Med det nye lovforslag antager tilsynet karakter af et kontrolsystem så detaljeret, at det vil få særdeles vanskeligt ved overhovedet at fungere i praksis. Og hvor findes det menneske egentlig, som er i besiddelse af pædagogisk og faglig indsigt på så mange fagområder?

Det drejer ikke om at imødekomme antidemokratiske kræfter, men der er tale om konkrete ændringer og indskrænkninger, som ingen nok så dygtig politiker kan tale sig bort fra. Det kan du heller ikke. Men du kan, som du har udtrykt vilje til, lytte til græsrødderne. Du kan – sammen med frisindede politikere fra andre partier – i handling ændre disse punkter. Vi ønsker dig et bedre politisk eftermæle end at blive husket for at indføre en lov, der strider mod 150 års friskoletradition – og som samtidig er i modstrid med enhver liberal tankegang!

Med venlige hilsner og ønsket om en fremtidig dialog.

Ovenstående brev er underskrevet af: Gunnar Bundgaard, skoleleder, Krarup friskole; Lise Lotte Liengaard, lærer, Trunderup Friskole; Allan Thomsen, skoleleder, Oure Friskole; Peter Mondrup, skoleleder, Rudme Friskole; Valborg Andersen, skoleleder, Gislev Friskole; Torben Vind Rasmussen, skoleleder, Ryslinge Friskole, Mikkel Crone Nielsen frimenighedspræst, Ryslinge og Michael Nielsen, valgmenighedspræst, Ryslinge