Da Vinci koden

Det er blot knap 40 år siden, at det såkaldte Index Librorum Prohibitorum, en liste over forbudte bøger ført af den katolske kirke siden modreformationen i 1500-tallet, blev endeligt afskaffet. Rækken af prominente værker og forfattere, der tidligere har været forbudt af den katolske kirke er lang. Hvis kardinalen havde magt, som han har agt, kunne man forestille sig, at listen fik en renæssance, og "DaVinci Mysteriet" ville komme i fornemt selskab med værker af blandt andre Victor Hugo, Flaubert og Jean-Paul Sartre.

KONSPIRATIONSTEORIER er godt stof, og der er en lang række af bøger, der påstår at afsløre sammensværgelser i den katolske kirke. Dan Browns bog bygger således blandt andet på en ligeledes storsælgende, historisk tvivlsom bog om den hellige gral af et par forfattere, som også har skrevet om "Dødehavsrullerne" ud fra en konspirationsteoretisk synsvinkel.

Historikere af faget har da også kritiseret Dan Browns roman for at være fuld af faktuelle fejl. Det kan man notere sig, men samtidig må man spørge, om spændingsromaner overhovedet skal leve op til et sådant kriterium? Det er nu engang ikke for oplysningens skyld, at man læser kriminalromaner.

Og kardinal Bertones moralske tankepoliti? Censur og fordømmelse er en rigtig dårlig strategi. Den italienske biskop burde snarere tage imod et godt råd fra sin kollega i Sao Paolo, der er rykket ud til forsvar for "Da Vinci mysteriet". Han anbefaler klogskab; at lytte og gå i dialog med læserne om, hvad der er sandt og falsk.

Sangria er o.k., bare man ikke tror, det er sang real. "Da Vinci mysteriet" er en roman og kan læses som sådan. Med god samvittighed.

bl