Et klassetrin i skudlinjen

Da de danske lovgivere i 1962 indførte 10. klasse, skabte de et skoletilbud, der ikke findes andre steder i verden. Man ville lave et valgfrit skoleår, hvor de unge kunne udvikles, så de blev mere modne til livet efter folkeskolen. Og så lå det i tidens tendens og pædagogik, at man skulle fastholde de unge i skolesystemet, så de kunne blive dygtigere og ikke mindst træffe de rigtige valg for fremtiden.

I dag ønsker regeringen at reservere 10. klasse til de fagligt svageste elever. De, der allerede efter 9. klasse er dygtige nok til at begynde på en ungdomsuddannelse, skal gå direkte videre.

– Tidligere var politikere og eksperter meget bevidste om at holde børn i skolen. Men nu har man fået et effektivitetssynspunkt, hvor det gælder om at få de unge hurtigere igennem systemet, så der tidligere kan komme nogle kandidater ud i den anden ende, siger Keld Grinder-Hansen, direktør for Dansk Skolemuseum. Han forsker i skolens udvikling og mener, at politikerne især inden for de seneste 10 år markant har ændret opfattelse af skolesystemet.

– De er meget fokuserede på PISA-undersøgelser og er blevet mere optagede af at teste og at strømline skolerne. Risikoen kan være, at man glemmer det pædagogiske udgangspunkt, man havde, da 10. klasse blev indført i 1960'erne, når man er så fokuseret på at styre skolens og børnenes forløb, siger Keld Grinder-Hansen.

Niels Egelund, der er professor i socialpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet, giver dog ikke meget for pædagogiske overvejelser om at beholde 10. klasse som et tilbud til alle. Han mener, at tiden er løbet fra 10. klasse.